Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Rygte om WHO’s snarlige overtagelse af verdensherredømmet er ren spekulation

Faktatjek 26. apr 2022  -  7 min læsetid
This describes the image
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) beskyldes på sociale medier for med ny aftale at tiltuske sig magt over alverdens lande, hvis en ny pandemi bryder ud. Men det er der ikke noget, der tyder på. Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
  • Verdenssundhedsorganisationen WHO beskyldes på sociale medier for at ville indføre en global epidemilov, der vil overtrumfe medlemslandenes forfatninger

  • Men vi behøver ikke frygte, at WHO-aftalen vil skubbe grundloven til side

  • Medlemslandene er indtil videre kun enige om at lave en aftale, der skal styrke forebyggelse, beredskab og respons ved pandemier.

  • Arbejdet med loven gik i gang i slutningen af november og ventes færdig om to år. 

Da coronapandemien brød ud, tog den nye virus alverdens lande på sengen. Sundhedsstyrelsen herhjemme troede ikke, virussen ville finde vej fra Kina til Danmark. Sygehusvæsenet i lande som Kina og Italien lå tidligt underdrejede, der var verdensomspændende mangel på testudstyr og værnemidler, og mange steder kunne krematorierne og bedemandsforretningerne ikke følge med det hastigt voksende antal døde. 

Alt det vil Verdenssundhedsorganisationen (WHO) gerne undgå, næste gang en pandemi bryder ud. Derfor har organisationen igangsat et arbejde, der skal munde ud i en global aftale om forebyggelse, beredskab og respons i forbindelse med pandemier. 

Men ikke alle finder den idé lige tiltalende. På sociale medier er der udbredt bekymring for, at aftalen vil give WHO for meget magt. Flere brugere henviser til indlæg fra hjemmesiderne Folkets Medie og Danmarks Frie Fjernsyn, hvor det fremgår, at WHO vil kunne tilsidesætte grundloven med den nye epidemilov.

“Gennemføres denne globale epidemilov, vil WHO regere globalt og afgøre hvilke regler, der skal gælde i de 194 lande som forventes at underskrive aftalen. Dermed kan WHO overstyre nationale regeringers beslutninger, og dermed gælder deres grundlove og menneskerettigheder ikke længere,” skriver eksempelvis Danmarks Frie Fjernsyn.

Men der er ingen grund til at frygte, at WHO sætter den danske grundlov ud af kraft, næste gang en virus får verden op i øverste alarmberedskab, siger Jesper Lindholm, lektor i folkeret ved Aalborg Universitet til TjekDet. Faktisk har WHO ikke endnu lagt sig fast på, hvad den kommende aftale skal indeholde. 

 

Grundloven står først

Arbejdet med den nye WHO-aftale begyndte i slutningen af november sidste år, hvor WHO’s medlemslande blev enige om at styrke verdens forebyggelse, beredskab og respons i forbindelse med pandemier. Arbejdet forventes færdigt i maj 2024. 

Aftaler, traktater og lignende indgået i WHO-regi hører under folkeretten, som er det retssystem, der regulerer forholdet mellem stater. Og folkeretten siger, at lande ikke må bruge deres forfatninger som undskyldning for ikke at overholde deres internationale forpligtelser. Men der skal først være en forpligtelse at leve op til, forklarer Jesper Lindholm. 

“Og i Danmark har vi i øvrigt et system, hvor man skal hente folkeretten ind i dansk ret, før den har direkte virkning, så her vil grundloven og dansk lovgivning altid stå først,” siger han. 

“Staterne vil selvfølgelig gøre alt for at overholde de internationale forpligtelser, de selv har påtaget sig. Men det er netop ikke det samme som, at dét, der kommer fra en international organisation, per definition står over grundloven eller forfatningen.”  

Det samme påpeger Frederik Waage, der er professor MSO i forfatningsret ved Syddansk Universitet. 

“Højesteret har endegyldigt fastslået, at folkeretten - herunder den ret, der regulerer WHO - ikke er på niveau med grundloven, og at grundloven altid går forud for folkeretten,” oplyser han med henvisning til en højesteretsdom fra 2010

I dommen beskriver Højesteret det som en “grundlæggende ordning i dansk ret”, at folkeretten ikke har grundlovskraft. 

Danmark kan træde ud

Det kan godt være, at der er planer om, at WHO som organisation under pandemier skal have magt til at lægge en mere stringent linje over for medlemsstaterne, så man kan undgå, at pandemien spreder sig så hurtigt, som man så det under coronakrisen, siger Jesper Lindholm. 

“WHO skal jo tænke i beredskab, og hvordan man kan få staterne til at arbejde bedre sammen. Men at gå fra denne sædvanlige, samarbejdende tilgang, til at WHO skal styre alle stater vedrørende pandemisituationer og -problemstillinger på en måde, hvor staterne ikke har noget at sige, det tror jeg aldrig, vi når til,” siger han. 

Og skulle det endelig ske, at medlemsstaterne i WHO bliver enige om en traktat, som vi i Danmark ikke kan se os som en del af, ligger løsningen ifølge Jesper Lindholm ligefor. 

“I det omfang man er utilfreds med sådan en konvention, eller synes det er uklart, hvor meget WHO vil have at sige, så kan man lade være med at tilslutte sig den og ratificere den. Og som en sidste drastisk mulighed vil Danmark kunne træde ud af WHO, selvom det ville få betydning for vores omdømme og indflydelse.”

Landene har selv indflydelse

Jesper Lindholm understreger desuden, at der endnu ikke foreligger en tekst, og dermed er der ikke noget som helst, der lige nu tyder på, at vi er ved at overgive kompetencer til WHO. I så fald skulle der sandsynligvis en folkeafstemning til at afgøre, om Danmark kunne tiltræde. Og selv hvis der bliver tale om en særligt indgribende traktat, men hvor der ikke overgives suverænitet, vil Folketinget skulle høres. 

“Så lad os nu lige se, hvad der kommer ud af det (det påbegyndte arbejde i WHO, red.), før vi begynder at tale om, at WHO er ved at overtage verdensherredømmet,” siger han.

Inden det kommer så vidt, vil der nemlig i WHO blive afholdt en række samlinger, hvor medlemsstaterne selv skal være med til at udarbejde og forholde sig til ordlyden af en kommende aftale. 

“Der er nogle skridt på vej hen til en traktat eller aftale, hvor medlemsstaterne har indflydelse på, hvad der kommer til at stå i den, og hvem der kommer til at have magt. Det er vanskeligt at forestille sig, at staterne overhovedet vil tillade, at man gennem en konvention giver en organisation så meget magt, at man kan tilsidesætte grundloven,” siger Jesper Lindholm.

Noget kunne da også godt tyde på, at der bliver tale om en mindre indgribende aftale. Foreløbig er medlemsstaterne nemlig kun blevet enige om at igangsætte en proces til udarbejdelse af og forhandling om “en konvention, aftale eller et andet internationalt instrument”. Dermed ligger det endnu ikke fast, hvilken slags tekst arbejdet skal munde ud i.  

Mens EU, Storbritannien og 70 andre lande har talt for en juridisk bindende traktat, har blandt andre USA, Brasilien og Indien modsat sig det ønske. De ønsker i stedet en svagere aftale, der ikke medfører juridiske forpligtelser. 

“Whistlebloweren” fra WHO

Det lader til, at påstanden om, at WHO med den nye aftale vil overtage verdensherredømmet, ad omveje kan spores tilbage til den norsk-schweiziske, selverklærede folkesundhedsekspert Astrid Stuckelberger.

Hun er blevet kendt i coronakritiske kredse som “WHO-whistleblower”, altså som en, der tidligere har været tilknyttet organisationen, men nu fortæller “sandheden” om den. Ifølge hendes cv på det erhvervsrettede sociale medie LinkedIn var hun i en lille håndfuld år i slut-00’erne og start-10’erne tilknyttet WHO, hvor hun arbejdede med pandemiberedskab. 

En video med hende på videotjenesten BitChute har siden juni sidste år opnået knap en halv million visninger. Her siger hun blandt andet, at WHO med aftalen kan “gøre hvad de vil, og indføre hvad de vil”, og at de nationale forfatninger vil blive tilsidesat. 

Sidst i interviewet åbner hun imidlertid for, at de enkelte landes forfatninger kan vise sig at stå i vejen for, at WHO får så stor magt, som hun ellers advarer om. 

Astrid Stuckelberger gav først udtryk for, at hun ville medvirke i denne artikel, men har efterfølgende ikke besvaret TjekDets henvendelser. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Danmarks Frie Fjernsyn.

Matt Okkerholm-Madsen er ansvarlig for indholdet på Folkets Medie. Han medgiver overfor TjekDet, at han ikke ved, hvilken form den kommende WHO-aftale vil tage, og at han derfor ikke kan være sikker på, at den vil give WHO magt over Danmarks og de øvrige medlemslandes forfatninger. 

"Jeg sidder jo ikke ved forhandlingsbordet. Der kan være mange ting, der når at ændre sig. Jeg kan ikke spå om fremtiden, det er der ikke nogen, der kan." 

Burde I så ikke have lagt et forbehold ind i artiklen om, at I ikke ved, hvordan det bliver?

"Jeg tror, det bliver, som vi skriver. Hvis det viser sig, vi tager fejl, skal vi nok lave en artikel, hvor vi skriver, at vi tager fejl. Men jeg står inde for, hvad der står på Folkets Medie." 

Opdateret 2. maj 2022