“Nicolai Wammen chokerede alle - hvad afslørede han, og hvorfor skal alle vide det?”

Sådan lyder beskrivelsen til flere annoncer, der i øjeblikket kører på Facebook. Annoncerne indeholder et billede af finansminister Nicolai Wammen (S), der tilsyneladende er et skærmbillede fra en BT-artikel. På billedet er der lagt en tekst ind over, der understreger, at Nicolai Wammen har givet en udtalelse, der “vedrører alle uden undtagelse.” 

Annoncerne fører til en artikel, der fremstår som en BT-artikel, og som forklarer, hvordan Nicolai Wammen officielt har “annonceret lanceringen af en statslig investeringsplatform.” Det skulle være sket til et pressemøde i Finansministeriet, hvor finansministeren ifølge artiklen fremlægger regeringens nye initiativ, og hvor han præsenterer og beskriver investeringsplatformen, der skal “styrke landets finanser og borgernes levestandard.”

Selvom det umiddelbart lyder godt, er der god grund til at være skeptisk. Nicolai Wammen har aldrig udtalt sig på den måde, og han har ikke lanceret en statslig investeringsplatform, som det påstås i artiklen, der ikke stammer fra BT. Der er i stedet tale om svindel, hvor svindlerne forsøger at narre dig til at smide penge i en falsk investeringsplatform med løftet om en stor fortjeneste, der i stedet bliver et stort tab. 

Ikke et nyt fænomen 

På TjekDet kender vi lige netop denne type svindel særdeles godt. Vi ser det igen og igen, og vi har beskrevet fænomenet indgående, ligesom vi løbende holder øje med udviklingen og advarer, når vi støder på nye tilfælde. 

På mange måder “genbruger” svindlerne deres metoder og opbygning. For nylig skrev vi om, at Mette Frederiksen blev brugt som blikfang i investeringssvindel, hvor den falske artikel fra den sag er næsten identisk med den falske artikel, der indgår i det aktuelle svindelnummer. Forskellen er bare, at statsministeren er udskiftet med finansministeren. Investeringsplatformen - Kronix Pulseva - er endda den samme i begge tilfælde, selvom investeringsplatforme og ofre typisk er noget af det eneste, der ændres på. 

Vi fulgte en svindelannonce og endte hos Mike fra Diamond Capitals

Fidusen følger altså den samme skabelon, hvor et kendt navn og ansigt som en mediepersonlighed, en politiker eller en skuespiller taler varmt om en revolutionerende investeringsplatform, der kan gøre små investeringer til formuer ved hjælp af en særlig teknologi. Investeringsplatformen præsenteres sådan, at den er i stand til at “udføre selvstændig handel” og sikre “passiv indkomst”, som det lyder i den falske BT-artikel med Nicolai Wammen. Sagt med andre ord: Efter du har indbetalt et startbeløb, går investeringsplatformen i gang med at investere og tjene penge helt automatisk, og derfra kan du forvente en månedlig indkomst på “20.000 til 50.000 kroner”. 

Når du har klikket dig videre fra artiklen til investeringsplatformen, bliver du mødt af en formular, hvor du skal indtaste kontaktoplysninger. Dér angiver du blandt andet dit telefonnummer. Fra tidligere tilfælde ved vi, at man typisk bliver ringet op af en “rådgiver”, der vil hjælpe med at investere første gang. Det er i virkeligheden en svindler, der skal sikre, at du smider penge i deres foretagende. 

Artiklen findes på mindst to forskellige, anonymt registrerede hjemmesider, der begge er nye og sandsynligvis oprettet til formålet. URL’en - altså hjemmesidens adresse - afslører, at der ikke er tale om hverken BT eller andre danske sider for den sags skyld. I stedet er det udenlandske hjemmesider med mystiske navne, hvilket kraftigt indikerer, at der er tale om svindel. 

Udover formularen, hvor du indtaster dine kontaktoplysninger, bliver du også mødt af andre kendte ansigter, der skulle have brugt samme investeringsplatform - i dette tilfælde journalist Ida Wohlert, der også tidligere er blevet misbrugt til samme type svindel. Foto: Skærmbillede fra svindelside. 

Det starter på Facebook

For at svindlen skal fungere, må svindlerne lokke ofre til den falske artikel, der derefter sender dem videre til investeringsplatformen. Dét er endnu en fællesnævner for denne type svindel. Derfor finder svindlerne typisk deres ofre gennem Facebook, og dette tilfælde er ingen undtagelse. 

I øjeblikket er der mindst to facebooksider, der er afsendere af annoncer, der fører til samme falske artikel fordelt på de to udenlandske hjemmesider. Når vi slår facebooksiderne op i Facebooks annoncebibliotek, kan vi se, at de også tidligere har stået bag svindelannoncer, og især den ene side - Vasu Primlani - har været storleverandør af svindelannoncer på flere sprog. I de danske annoncer misbruger facebooksiden medier såsom Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske i kombination med Mette Frederiksen, Stephanie Lose eller nu Nicolai Wammen. Svindlerne misbruger ofte anerkendte danske medier, når de forsøger at overbevise danskerne om, at de - ligesom det kendte ansigt - kan tjene styrtende med minimal investering og indsats. 

Der findes flere varianter af annoncer med Nicolai Wammens påståede udtalelser, der alle fører til samme, falske artikel. Foto: Skærmbillede fra Metas annoncebibliotek. 

Begge Facebook-sider lader til at være hackede eller er blevet overtaget af svindlerne, så de kan skjule sig bag tilsyneladende ægte og verificerede sider. Det kan også være en metode, der gør det sværere at gennemskue, at der er tale om svindel. Når vi ser nærmere på siderne, kan vi se, at de administreres af flere personer fra forskellige lande, der blandt andet tæller Vietnam, Venezuela, Ukraine, Estland, USA og Storbritannien.   

Er du i tvivl, om en hjemmeside er sikker at bruge, kan du med fordel slå den op på tjekpånettet.dk. Her vil det ofte fremgå, om en hjemmeside er markeret som indeholdende malware, phishing eller svindel. 

Er du faldet i fælden og har oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du kontakte din bank.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.