GUIDE: Sådan spotter du influenceres (skjulte) reklamer
-
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en række influencere for overtrædelser af markedsføringsloven
-
Sagerne kan have stor betydning for alle influencere, hvilket har efterladt en branche i vildrede over de indskærpede regler
-
TjekDet giver dig nogle råd til, hvordan du selv kan afkode (skjult) reklameindhold fra influencere på sociale medier
For nylig politianmeldte Forbrugerombudsmanden, der er forbrugernes vagthund, en række influencere for overtrædelser af markedsføringsloven. I samme ombæring blev reglerne om netop det indskærpet.
Det har fået flere indflydelsesrige influencere til tasterne. De har sendt et fællesbrev til erhvervsminister Morten Bødskov og forbrugerombudsmand Torben Jensen, hvor de lufter deres bekymringer. De går på, at det angiveligt “bliver sværere at skelne mellem indhold og reklame”, og at deres “ytringsfrihed begrænses og konkurrencevilkår forringes.”
Influencerne er for eksempel i vildrede over, at de ikke længere i fremtiden kan vise en “sommerdag i Tivoli”, spille deres selvbetalte, “yndlings computerspil” eller nyde “et glas vin” på de platforme, som de “lever af at udkomme på.”
Ikke desto mindre er Forbrugerombudsmandens indskærpelse af reglerne til for at gøre det nemmere for forbrugere at få øje på kommercielle budskaber på influencers profiler. Det kan nemlig være svært at skelne mellem helt almindelige anbefalinger, og reklamer der er købt og betalt af virksomheder.
En rapport fra Børns Vilkår viser for eksempel, at børn kan have svært ved at spotte reklameindhold. Det skyldes, at kommercielt indhold markeres meget forskelligt fra opslag til opslag og fra influencer til influencer.
TjekDet giver dig her råd til, hvordan du selv kan afkode - i nogle tilfælde skjult - reklameindhold fra influencere på sociale medier.
1. Hold øje med reklamemarkeringer
Influencere, der driver erhvervsvirksomhed, bestemmer selv som andre erhvervsdrivende, hvordan de vil gøre opmærksom på, at noget er reklame.
I mange tilfælde nøjes influencere med at skrive “i samarbejde med”, “sponsoreret af” eller “indeholder betalt promovering”, når de markerer reklameindhold.
Den slags betegnelser dækker over, at der er indgået en kommerciel aftale mellem en influencer og virksomhed.
Men ifølge Forbrugerombudsmanden kan sådanne reklamemarkeringer dog ikke stå alene.
For at gøre det mere tydeligt anbefales det, at influencere skriver “reklame” eller “annonce” som det allerførste i opslag.
2. Kig efter skjult eller camoufleret tekst
Er du vidne til en reklame, er du i din gode ret til at vide det, inden eller i forbindelse med du ser det. Det har du Forbrugerombudsmandens ord for.
Alligevel bruger influencere af og til forskellige kneb til at gøre det svært at opdage, at noget er reklame.
“Nogle influencere kan finde på at gemme reklamemarkeringen bag profilbilledet i en utydelig farve,” lyder det fra Marie Frank-Nielsen, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.
Hun tilføjer: “Hvis der ikke er en tydelig markering, men et produkt eller virksomhed roses og fremhæves, kan der være tale om skjult reklame.”
Det kan for eksempel være, at ordet “reklame” indgår i et billede eller video og har en okkerbrun skriftfarve, som camoufleres af en baggrund bestående af efterårsblade eller anden grafik med samme farvenuance.
En influencer kan også sløre reklameindhold ved at vælge en så godt som ulæselig skrifttype, lille skriftstørrelse, perifer placering eller slet og ret undlade at nævne de bagvedliggende kommercielle interesser i opslag.
3. Læs tags og hashtags
I influencer-kredse er det en udbredt måde at markere et kommercielt samarbejde ved kun at tagge virksomheder eller lave hashtags i opslag, der både kan optræde direkte i en opslagstekst eller endda gemt i opslagets kommentarspor.
En afgørelse fra byretten, hvor en influencer skulle betale en bøde på 40.000 kroner for skjult reklame, statuerer sådan et eksempel. Influenceren havde lagt flere opslag og “stories” på Instagram, hvor personen gjorde reklame for virksomheder ved at tagge dem.
Retten nåede frem til, at influenceren havde opnået “en økonomisk gevinst ud af opslagene” ved blandt andet at have fået en tandlægebehandling, en cykel, en skitur, adgang til Disneyland, et hotelophold, børnesko og muligheden for at låne tøj.
En afgørelse fra Forbrugerombudsmanden, hvor en influencer blev idømt en bøde på 60.000 kroner for skjult reklame, tjener ligeledes som eksempel. Influenceren postede kommercielle opslag om blandt andet skønhedsbehandlinger, restaurantbesøg og tøj- og skomærker.
På Instagram benyttede influenceren hashtags som #Ad, #spons eller #GAW (give-away, red.) som reklamemarkeringer. Forbrugerombudsmanden vurderede, at det ikke var “tilstrækkeligt til at sikre, at opslaget ville blive opfattet som en reklame af den, som læste opslaget.”
Derfor kan det være en god idé at holde et vågent øje med, hvilken forbindelse en influencer og virksomhed i det hele taget har til hinanden.
Er du i tvivl, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:
Opnår en influencer en fordel ved at omtale virksomheder og produkter, har en influencer et samarbejde med virksomheden, har vedkommende haft det eller skaber en influencer reklameværdi for en virksomhed med det formål at opnå et samarbejde i fremtiden?
4. Vær opmærksom på gaver
Virksomheder giver fra tid til anden gaver til influencere.
Det kan være, at en influencer skal teste et produkt, komme med sin ærlige mening eller får det til fri afbenyttelse uden nogen forbehold.
I sidstnævnte tilfælde kan en influencer finde på at bruge hashtagget #gifted i sine opslag. Det markerer produkter, som en influencer har fået kvit og frit fra en virksomhed.
“Overordnet skal man som forbruger være kritisk overfor kommercielle budskaber. Også fra influenter (influencere, red.), selvom de her kan fremstå som personlige anbefalinger,” lyder det fra Marie Frank-Nielsen, seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugerombudsmanden oplyser, at hvis en influencer får et produkt tilsendt og selv må bestemme, “om man anvender det eller destruerer det, vil man have fået produktet til eje. Udgangspunktet er derfor, at man skal markere opslag om produktet som reklame.”
I den forbindelse er det altså ikke en tilstrækkelig reklamemarkering blot at markere det til sidst i teksten i et opslag.
5. Vær ikke kun opmærksom på produkter
Det er ikke kun produkter, der kan være sponsoreret. Influencere bliver også inviteret til arrangementer, ophold, rejser og andre oplevelser med alt betalt.
Det kan Kathrine Elmose nikke genkendende til. I sit arbejde som digital medieekspert ved Børns Vilkår har hun set flere influencere lægge billeder op fra rejser, de har været på, og hoteller, de har besøgt.
For kort tid siden inviterede et dansk tøjmærke knap 175 influencere på en gratis rejse med gratis produkter til en kanarisk ø med den forventning at levere reklamefremstød til virksomheden.
Nogle af de inviterede influencere valgte at markere den såkaldte “brand trip” ved blot at skrive “invited” i bunden af deres opslag.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er det ikke en tydelig nok reklamemarkering, hvis man udelukkende angiver en reklamemarkering til sidst i teksten i et opslag.
Forklaringen er, at det ikke må være nødvendigt for dig som forbruger at lede efter en reklamemarkering ved for eksempel at “scrolle ned eller klikke sig videre”.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
