Røde Kors: Desinformation er en ny fjende i katastrofeområder

Desinformation underminerer i stigende grad humanitær hjælp og bringer menneskeliv i fare, samtidig med at katastrofer rammer stadig flere mennesker. Sådan lyder budskabet i en ny rapport, skriver det franske telegrambureau AFP.

Mellem 2020 og 2024 blev næsten 700 millioner mennesker ramt af katastrofer, som førte til mere end 105 millioner fordrivelser og kostede over 270.000 mennesker livet, oplyser Den Internationale Føderation af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC).

I samme periode blev antallet af mennesker, der har brug for humanitær hjælp, mere end fordoblet, fremgår det af organisationens rapport World Disasters Report 2026.

Verdens største humanitære netværk advarer samtidig om, at “skadelig information og dehumaniserende fortællinger” i stigende grad underminerer tilliden til hjælpearbejde og udsætter nødhjælpsarbejdere for fare.

“I polariserede og politisk ladede sammenhænge bliver humanitære principper som neutralitet og upartiskhed i stigende grad misforstået, fejlagtigt fremstillet eller bevidst angrebet online,” skriver organisationen.

IFRC har mere end 17 millioner frivillige i over 191 lande.

“I enhver krise, jeg har været vidne til, er information lige så afgørende som mad, vand og husly,” siger organisationens generalsekretær, Jagan Chapagain, ifølge AFP, og fortsætter:

“Men når information er falsk, vildledende eller bevidst manipuleret, kan den øge frygten, hindre adgangen til humanitær hjælp og koste menneskeliv.”

Jagan Chapagain understreger, at skadelig information ikke er et nyt fænomen, men at den nu spreder sig “med en hidtil uset hastighed og rækkevidde”.

Digitale platforme viser sig ifølge ham at være frugtbar jord for løgne, som han siger.

IFRC-rapporten fremhæver, at udfordringen i dag ikke længere handler om mangel på information, men om hvorvidt informationen er troværdig. Produktionen og spredningen af desinformation bliver desuden let forstærket af kunstig intelligens.

Et spørgsmål om liv og død

Rapporten nævner flere nyere eksempler på, hvordan skadelig information har hæmmet indsatsen under kriser.

Under oversvømmelserne i den spanske by Valencia i 2024 cirkulerede falske fortællinger på nettet om, at det spanske Røde Kors skulle have omdirigeret nødhjælp til migranter. Ifølge IFRC førte det til fremmedfjendske angreb mod frivillige.

I Sydsudan førte rygter om, at humanitære organisationer uddelte forgiftet mad, til at folk undgik livsvigtig hjælp og til trusler mod Røde Kors-medarbejdere.

I Libanon underminerede falske påstande om, at frivillige spredte covid-19, favoriserede bestemte grupper med hjælp og uddelte usikre koleravacciner, tilliden til hjælpearbejdet og satte sårbare samfund i fare.

Og i Bangladesh blev frivillige under politisk uro mødt med “udbredte beskyldninger om passivitet og politisk tilhørsforhold”, hvilket førte til chikane og skade på organisationens omdømme.

Lignende hændelser er ifølge IFRC registreret i Sudan, Myanmar, Peru, USA, New Zealand, Canada, Kenya og Bulgarien.

Rapporten understreger, at omkring 94 procent af katastrofer håndteres af nationale myndigheder og lokale samfund uden international indgriben.

“Men selv om frivillige, lokale ledere og lokale medier ofte er de mest troværdige budbringere, arbejder de i stadig mere fjendtlige og polariserede informationsmiljøer,” skriver IFRC.

Organisationen opfordrer regeringer, teknologivirksomheder, humanitære organisationer og lokale aktører til at anerkende, at troværdig information er et spørgsmål om liv og død.

“Uden tillid er mennesker mindre tilbøjelige til at forberede sig, søge hjælp eller følge livreddende råd. Med tillid handler samfund sammen, modstår chok og kommer sig hurtigere,” siger Jagan Chapagain.

Organisationen opfordrer teknologiplatforme til at prioritere autoritativ information fra troværdige kilder i krisesituationer og til at moderere skadeligt indhold mere gennemsigtigt.

Samtidig bør humanitære organisationer gøre håndteringen af desinformation til “en kernefunktion” i deres arbejde, blandt andet gennem specialiserede teams og analyseværktøjer.

Denne artikel er skrevet af det franske nyhedsbureau AFP. TjekDet har ikke medvirket i tilblivelsen. Få mere information her afp.com.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.