Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Politiker anklager DR-vejrvært for at vildlede om havvandsstigninger

Faktatjek 25. jul 2023  -  8 min læsetid
This describes the image
Byrådsmedlem Jens Morten Hansen (V), Læsø Kommune, mener, at DR-meteorolog Mikael Jarnvig "fodrer verden med selvopfundne nyheder". Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
  • Meteorolog Mikael Jarnvig i DR Vejret overdriver havniveaustigningerne 

  • Det påstår Jens Morten Hansen (V), som udover at være byrådsmedlem i Læsø Kommune er tidligere statsgeolog, i et populært facebookopslag med overskriften "Tro ikke på hvad som helst"

  • Han mener, at der slet ikke er stigende havvandstand, men i stedet mindre udsving, som der har været i 200 år, og han peger blandt andet på tal fra Læsø

  • Men forskere affejer alle Jens Morten Hansen argumenter og giver i stedet Mikael Jarnvig ret

  • Jens Morten Hansen fastholder, at Mikael Jarnvig taler usandt, og kritiserer den data, der ligger til grund for de høje vandstande

 

“Det er ikke kun russerne, der fodrer verden med selvopfundne nyheder!”

Sådan lyder konklusionen i et populært facebookopslag af Jens Morten Hansen, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Læsø Kommune for Venstre og forhenværende statsgeolog. 

Og hvem er det så, der fodrer? Jo, det er såmænd DR - mere specifikt vejrværten Mikael Jarnvig, lyder det videre i opslaget.

Facebookopslaget er fra 3. marts 2022, men bliver delt på ny og er i skrivende stund oppe på 3.400 delinger på tværs af Facebook. Ifølge Jens Morten Hansens opslag siger Mikael Jarnvig i DR Vejret, at “havniveauet i nutiden stiger mindst dobbelt så hurtigt, som nogensinde i de sidste 2.000 år.”

Men det passer ikke, fortsætter Jens Morten Hansen og henviser til tal fra Læsø og en britisk database over vandstandsmålinger fra havne verden over som argument for, at der slet ikke er nogen alvorlig vandstandsstigning.

Men Jens Morten Hansens facebookopslag er ikke en korrekt gengivelse af, hvad Mikael Jarnvig sagde i DR Vejret. Og tre forskere, TjekDet har talt med, er enige i Mikael Jarnvigs udlægning, som den retmæssigt var. De pointerer desuden, at Jens Morten Hansen blander æbler og pærer, når han holder lokale og regionale tal op mod globale målinger.

Jens Morten Hansen fastholder trods forskernes pointer, at Mikael Jarnvig tager fejl.

Artiklen fortsætter under opslaget

TRO IKKE PÅ HVAD SOM HELST! Her til aften kunne I i DR1's Vejret høre Michael Jarnvig sige, at havniveauet i nutiden...

Slået op af Jens Morten HansenTorsdag den 3. marts 2022

Jens Morten Hansens (V) facebookopslag fra 3. marts 2022, der nu deles igen. I opslaget gengiver kommunalpolitikeren DR-meteorolog Mikael Jarnvig for i en vejrudsigt at have sagt, at “havniveauet i nutiden stiger mindst dobbelt så hurtigt, som nogensinde i de sidste 2.000 år.” Kilde: Facebookopslag


Forkert citat

Udsendelsen fra 3. marts 2022 er ikke længere tilgængelig på DR’s hjemmeside, men TjekDet har fået adgang til klippet. Og det viser sig, at Mikael Jarnvigs ord ikke er korrekt gengivet. 

Mens DR-meteorologen viser en kurve over udviklingen i det globale vandstandsniveau siden 1900, siger han:

“De sidste årtier, der stiger den meget stejlt, faktisk så stejl en vandstandsstigning, som man ikke havde set i mindst 2.000 år.”

Mikael Jarnvig siger altså godt nok, at der er en rekordstejl stigning i vandstanden, men han påstår ikke, at den stiger mindst dobbelt så hurtigt, som i de sidste 2.000 år.

Artiklen fortsætter under videoen

TjekDet har fået adgang til DR-vejrudsigten fra 3. marts 2022, hvor det står klart, at Michael Jarnvigs ord ikke er gengivet korrekt. Video: DR


Forskere bakker vejrvært op

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet og leder af deres klimacenter, SDU Climate Cluster, giver Mikael Jarnvig ret i, at man i et globalt perspektiv ikke har set en så stejl stigning i middelvandstanden i de seneste 2.000 år.

Med henvisning til konklusioner fra FN’s klimapanel, IPCC, som han selv er en del af, forklarer Sebastian Mernild, at den globale vandstand fra 1901 til 1971 i gennemsnit steg med 1,3 millimeter om året. Ser man på perioden fra 2006 til 2018, så er den årlige stigning 3,7 millimeter i gennemsnit globalt.    

“Går vi endnu længere tilbage, 3.000 år tilbage, så vurderer IPCC, at det globale havniveau er steget hurtigere fra 1990 frem til i dag end i noget andet århundrede. Og det lægger sig jo op ad det, Mikael Jarnvig siger - det går hurtigere nu, end det har gjort tidligere,” siger Sebastian Mernild.

Eigil Kaas, der er professor i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Instituttet og klimaforsker på Nationalt Center for Klimaforskning ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), giver også Mikael Jarnvig ret med henvisning til IPCC’s store rapport fra 2021.

“De globale havniveauer stiger omkring dobbelt så hurtigt, som de gjorde for 20 år siden,” siger han og tilføjer, at havniveauet nu stiger med omkring 4,5 millimeter om året.

Det er ifølge Eigil Kaas så høj en årlig stigningstakt, at vi kan forvente betydelige havniveaustigninger de kommende 100 år - især fordi stigningstakten vokser hurtigt i disse år.

“Hvis Jens Morten Hansen er kritisk over for dette udsagn, er han nødt til at forholde sig til de analyser og videnskabelige artikler, der ligger bag. Det er nemlig et meget grundigt arbejde,” siger Eigil Kaas. 

For Mikael Jarnvig er der også opbakning at hente hos William Colgan, seniorforsker ved Afdeling for Glaciologi og Klima på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). 

“Når man ser på det globale havniveau, så er jeg enig med Mikael Jarnvig i, at vandstandsstigningen de sidste par årtier er stejlere, end vi har set i mindst 2.000 år,” siger han og henviser til en rapport fra GEUS, han er medforfatter til.

Hvad sagde Mikael Jarnvig?

"Der er en god grund til at beskytte sig, for vandstanden den stiger og har gjort det længe.

 

Her er en kurve fra år 1900, hvor vi kan se, at det stiger og stiger, og det er så op til 2019, og der er vi oppe på cirka 20 cm globalt i gennemsnit.

 

Og de sidste årtier, der stiger den meget stejlt, faktisk så stejl en vandstandsstigning, som man ikke havde set i mindst 2.000 år.

 

Så det går altså denne vej, og det bliver det altså også ved med i de kommende årtier."

Æbler og pærer

I sit facebookopslag har Jens Morten Hansen to argumenter for, at der ikke er nogen accelererende vandstandsstigning.

For det første henviser han til en undersøgelse, der er bragt i en bog om Læsø, han selv har været med til at skrive. Han har også i sit facebookopslag vedhæftet et billede af en graf fra bogen, der viser havets højde ved Læsø de seneste 4.000 år. 

Her er hans pointe, at havniveauet de seneste 4.000 år over 1000-års-perioder “har været nogenlunde konstant”. Kigger man i stedet på 100-års-perioder har havets højde varieret mellem 80 centimeter og 90 centimeter under det nuværende havniveau på Læsø.


“Jeg har ikke noget personligt i klemme her. Jeg har ikke noget, jeg skal opnå”


Og grafen bliver der ikke sået tvivl om af forskerne, TjekDet har talt med. Heriblandt Sebastian Mernild, som dog påpeger, at Jens Morten Hansen går galt i byen, når han bruger tal fra Læsø som argument imod global middelvandstand. Han blander æbler og pærer sammen, da der er betydelig forskel mellem havniveaustigninger globalt og lokalt på Læsø, siger Sebastian Mernild.

“Man skal være varsom med ikke at blande globale forhold med lokale og regionale forhold, for det varierer markant fra ét område til et andet. Lige nu ser vi nogle af de største havniveauændringer omkring eksempelvis Indonesien, der ligger over middelværdien, mens kysterne ved for eksempel Californien og Læsø ligger under gennemsnittet.”

Ifølge William Colgan kan havniveauet nogle steder også have noget med landjordens udvikling at gøre. 

“For eksempel er det relative havniveau i de seneste 2.000 år faldet fire meter ved Skagen, og det er ikke, fordi havvolumenet har ændret sig, men fordi landhøjden har ændret sig,” siger han.

Data fra 2.000 havne

Jens Morten Hansens næste argument i facebookopslaget er, at han løbende følger med i vandstandsmålinger fra mere end 2.000 havne, der indberettes til det britiske Permanent Service on Mean Sea Level (PSMSL).

Ud fra det konkluderer Jens Morten Hansen, at “havet stiger, falder og svinger i disse år stort set som det har gjort, siden man begyndte at måle det for knap 200 år siden.”

Uden selv at have krydstjekket de data medgiver Eigil Kaas, at Jens Morten Hansens udsagn som sådan godt kan være korrekt. Hvis man altså kun kigger på lokale målinger ved havoverfladen fra de 2.000 havne. Men ifølge Eigil Kaas siger de tal og den måde, Jens Morten Hansen bruger dem på, meget lidt om det globale havniveau. 

“En stor del af specielt den sydlige halvkugle er dækket af oceaner, og der er relativt få havne dér med faktiske målinger. Det vigtige er, hvordan havniveauet er ude på de store åbne havområder, hvor der ikke er ret mange lokale målinger,” siger Eigil Kaas og tilføjer:

“Hvis man kun måler ved kysterne og relativt få havne på øer får man et helt forkert billede af det globale havniveau.”

Han forklarer, at det er vigtigt at have god dækning af vandstandsniveauet i tropernes og især den sydlige halvkugles åbne oceaner, fordi de seneste års bidrag fra afsmeltningen af Indlandsisen i Grønland er “ganske stort”. 

“Og konsekvensen af afsmeltningsbidraget fra Grønland vil primært kun kunne ses som havniveaustigninger på den sydlige halvkugle, mens der faktisk vil være havniveaufald på store dele af den nordlige halvkugle,” siger Eigil Kaas.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Hvis man kun måler ved kysterne og relativt få havne på øer får man et helt forkert billede af det globale havniveau, siger Eigil Kaas, professor i is-, klima- og geofysik ved Niels Bohr Instituttet og klimaforsker på Nationalt Center for Klimaforskning. Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Anerkender ikke at have fejlciteret

TjekDet har præsenteret Jens Morten Hansen for det korrekte citat. Det rokker dog ikke ved hans konklusion i facebookopslaget.

“Hele Mikael Jarnvigs historie gik jo på, at vandstanden stiger mange gange mere end tidligere. Det passer ikke,” siger Jens Morten Hansen.

Han anerkender ikke at have fejlciteret Mikael Jarnvig i sit facebookopslag.

“Jeg har underciteret ham.”

Hvordan kan det være?

“Det gør jeg, fordi dét, jeg erindrede om den udsendelse, var, at han viste en havniveaustigningskurve, som var grebet ud af den blå luft og viser en mangedobling.”

Du skriver, at han siger i udsendelsen, at havniveauet i nutiden stiger mindst dobbelt så hurtigt som nogensinde de sidste 2.000 år. Det, han rent faktisk siger, er-

“Nu er det altså et facebookopslag og ikke en videnskabelig afhandling.”

Synes du ikke, det er relevant at citere korrekt på Facebook?

“Jeg synes, det bedste er at citere det, han minimalt har givet udtryk for. Og det er en fordobling, hævder jeg så. Han kommer med en kurve, der viser en mangedobling.”

Så det er din tolkning af det, han viser?

“Ja, selvfølgelig er det dét. Det er alt det, vi skriver.”

Jens Morten Hansen er også blevet forelagt forskernes kritikpunkter. 

Det første punkt - at det er en fejl at fokusere på Læsø, når Mikael Jarnvig taler om det gennemsnitlige globale niveau - affejer han. 

“Man kan ikke tale om den globale udvikling, for mængden af vand er rimelig konstant. Så det forudsætter, at du laver gennemsnitsbetragtninger over en hel masse områder, og det kan man kun, når man bruger satellitdata,” siger Jens Morten Hansen.

Derudover ser Jens Morten Hansen et problem i, at de første satellitdata er fra 1993. Dermed kan man ifølge ham ikke bruge det til at sige noget om vandstandsniveauet før det år, fordi standardproceduren for at måle havvand - igen ifølge ham - er en måleperiode på to gange 19 år.

Med de to måleperioder tager man højde for tilbagevendede udsving i månens kredsløb om jorden, som påvirker det globale tidevand, argumenterer Jens Morten Hansen.

"Det krav kan satellitmålingerne endnu ikke honorere," siger han.

Derfor henviser han til målingerne fra de 2.000 havne rundt om i verden, han også nævner i facebookopslaget. Og ifølge ham viser de en gennemsnitlig årlig stigning på 1,0-1,4 millimeter de sidste 700 år. 

“Men det er præget af de almindelige svingninger i havniveauet, som varierer fra verdensdel til verdensdel, for når det stiger det ene sted, falder det det andet sted,” siger Jens Morten Hansen.

Sebastian Mernild forklarer, at IPCC bruger mange forskellige metoder til at måle havniveauet - det er ikke alene satellitdata, men også direkte modelleringer, der blandt andet tager udgangspunkt i de to store isskjolde og såkaldt glacial isostatic adjustment.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet og leder af universitets klimacenter, SDU Climate Cluster. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ifølge ham er det netop for at tage højde for usikkerheder ved hver metode og dets variationer.

"Ingen metode kan anvendes alene til at give et pålideligt bud på havniveaustigningerne, og derfor anvendes flere uafhængige metoder til at komme med et pålideligt bud på havniveauændringerne. Som jeg ser det, opnås der et mere pålideligt estimat ved at anvende flere uafhængige metoder end blot at anvende et enkelt," siger Sebastian Mernild.

Eigil Kaas affejer desuden Jens Morten Hansens påstand om, at der kun har været en stigning på 1,0-1,4 millimeter om året, hvis man tager udgangspunkt alene i havnemålingerne. Ifølge ham vil tallet være meget højere, hvis de forskellige målinger bliver korrekt geografisk vægtet. 

“Givet kendte usikkerhed er der faktisk konsistens mellem havnemålinger og satellitdata. De sidste er bare af langt bedre kvalitet, når det gælder global dækning,” siger Eigil Kaas og tilføjer, at det er muligt, at man kan komme frem til Jens Morten Hansens tal ved et rent gennemsnit af målingerne.

“Men det er ikke repræsentativt for alle kyster på Jorden, fordi der så er alt for lidt vægt på den sydlige halvkugle og troperne - for eksempel små udsatte ø-samfund og generelt lavtliggende områder, typisk ved flodudløb.”

"Vi citerer anerkendt forskning"

TjekDet har også spurgt Mikael Jarnvig, hvad han mener om facebookopslaget, og hvordan han bliver citeret af Jens Morten Hansen.. 

Han bekræfter, at han taler om det globale havniveau, og at det er med henvisning til NASA og IPCC.

“Det er ikke noget, jeg har fundet på eller prøver at skræmme folk med, vi citerer altid anerkendt forskning,” siger Mikael Jarnvig.

Han undrer sig over, at Jens Morten Hansen inddrager vandstandsniveauet i Læsø i sin kritik af DR.

“Når jeg præsenterer tal fra IPCC om verdenshavene i gennemsnit over 2.000 år, så er det jo ikke noget argument at sammenligne det med Læsø. Det svarer til at beskrive en pære og vise et billede af et æble.”

Hvad tænker du om at blive brugt i et facebookopslag, hvor du også er fejlciteret?

"Det undrer mig ikke, for jeg ved, at der findes en lille højtråbende gruppe, som benægter almen kendt forskning. Så jeg synes bare, det siger mere om dem selv end om mig. Jeg har ikke noget personligt i klemme her. Jeg har ikke noget, jeg skal opnå,” siger Mikael Jarnvig.

Opdateret 25. jul 2023