FN-chef frygter informationskollaps: Vi har akut brug for fælles regler
-
Udviklingen inden for kunstig intelligens uden lovregulering risikerer at forstærke desinformation, udløse massearbejdsløshed, true demokratier og efterlade milliarder af mennesker i mørket, siger lederen af FN's teknologiagentur.
-
Opråbet kommer samtidig med, at den amerikanske præsident, Donald Trump, netop har lanceret en AI-strategi, der vil fjerne bånd og bureaukrati i jagten på, at USA bliver førende inden for den teknologiske udvikling. Han kalder regulering for 'woke'.
Verden har akut brug for en global tilgang til regulering af kunstig intelligens (AI). Det siger FN’s øverste teknologichef i denne uge og advarer samtidig om, at splittelse kan øge både risici og uligheder.
Doreen Bogdan-Martin, der leder FN’s agentur for internationale telekommunikationer (ITU), fortæller til den franske telegrambureau AFP, at hun håber, at AI “faktisk kan gavne menneskeheden”.
Men med stigende bekymringer om de risici, den hastigt udviklende teknologi medfører – herunder frygt for massive jobtab, udbredelse af deepfakes og misinformation, og at samfundets sammenhængskraft smuldrer – understreger hun, at lovregulering er afgørende.
“Der er brug for hurtigst muligt at få den rigtige ramme på plads,” siger hun og lægger vægt på behovet for “en global tilgang”.
Hun udtaler sig kort efter, at USA’s præsident, Donald Trump, i denne uge fremlagde en offensiv strategi, der satser på det modsatte - nemlig lav regulering med det formål at sikre, at USA holder sig foran Kina i AI-kapløbet.
Kritisk at have fælles regler
Donald Trumps plan indeholder over 90 forslag og lægger op til massiv afregulering af brugen af kunstig intelligens. Præsidenten lover blandt andet at “fjerne bureaukrati og byrdefulde regler”, der kan bremse udviklingen af kunstig intelligens i den private sektor.
Da AFP spørger, om hun er bekymret for USA's tilgang, hvor der lægges op til mindre og ikke mere regulering, afholder Doreen Bogdan-Martin sig fra at svare på spørgsmålet direkte. I stedet siger hun, at hun “stadig prøver at fordøje” den amerikanske plan.
“Det er kritisk vigtigt. Jeg tror, der er forskellige tilgange,” siger hun og fortsætter:
“Vi har EU’s tilgang. Vi har den kinesiske tilgang. Og nu ser vi den amerikanske. Det, der er brug for, er, at de her forskellige politiske retninger inden for AI-udviklingen finder fælles fodslag.”
Samtidig peger hun på, at 85 procent af verdens lande endnu ikke har nogen AI-strategi eller -politik.
I de lande, der faktisk har en strategi, handler det som regel om innovation, kapacitetsopbygning og investeringer i infrastruktur, fortæller hun.
“Men der, hvor debatten stadig mangler at blive taget globalt, er at finde ud af, hvor meget lovregulering – eller hvor lidt – der egentlig er brug for.”
Doreen Bogdan-Martin, der er vokset op i den amerikanske delstat New Jersey, og som har været ansat i over 30 år i FN-agenturet ITU, mener, at den Genève-baserede organisation, som fastsætter standarder for ny teknologi, er godt placeret til at fremme den nødvendige dialog om fælles regulering.
“Der er et kæmpe behov for en global tilgang – det er helt afgørende,” siger hun og advarer om, at forskellige tilgange ikke vil gavne eller nå ud til alle.
Mens lande og virksomheder løber om kap for at dominere det eksplosivt voksende AI-marked, vokser bekymringen for, at man glemmer forsigtighed, og at dem, der ikke kan følge med, ender med at blive hægtet af.
“En enorm kløft”
ITU-chefen roser de imponerende fremskridt inden for AI, der har potentiale til at forbedre alt fra uddannelse og landbrug til sundhedsvæsen. Men hun understreger, at gevinsterne skal komme alle til gode.
Hvis man ikke arbejder målrettet for det, risikerer man, at AI i stedet kommer til at stå for “accelererende ulighed”, advarer hun og peger på, at den digitale kløft i verden allerede er alvorlig.
“Vi har 2,6 milliarder mennesker, der ikke har adgang til internettet, og det betyder, at de heller ikke har adgang til kunstig intelligens. Vi bliver nødt til at tackle de her kløfter, hvis vi skal have noget, der virkelig gavner hele menneskeheden," siger Doreen Bogdan-Martin.
Hun er den første kvinde nogensinde som generalsekretær for ITU i organisationens næsten 160-årige historie. Og hun understreger også behovet for at få flere kvinder ind i det digitale felt.
“Vi har en kæmpe kløft. Der er helt klart ikke nok kvinder, der arbejder med kunstig intelligens,” siger hun.
Hun anser det for “en stor ære” at være den første kvinde på posten, hvor hun kan være med til at “bryde glasloftet og bane vejen for kommende generationer”.
Men hun erkender, at presset er stort – “ikke bare for at levere, men nærmest for at overlevere”.
Doreen Bogdan-Martin, som bliver støttet af Trump-administrationen i sit ønske om genvalg, når hendes fireårige mandat udløber næste år, tager gerne en periode mere på posten.
“Der er stadig meget, der skal gøres,” siger hun.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
