Hvorfor bliver fupartiklerne med Sofie Linde og Nikolaj Coster-Waldau ikke stoppet?
Udover de traditionelle svindelnumre på sms og mail er falske artikler delt på Facebook om slankepiller, falske konkurrencer og kendissers bitcoin-investeringer blevet et centralt værktøj hos de digitale forbrydere.
Især denne sommer har TjekDet oplevet en markant stigning i fupartikler, der udgiver sig for at stamme fra eksempelvis Berlingske Business, B.T. eller Ekstra Bladet. Siden juni har TjekDet afdækket mindst 25 tilfælde, hvor kendisser som skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, den nu pensionerede fodboldspiller Preben Elkjær, instruktør og journalist Jørgen Leth og tv-værten Sofie Linde skulle have tjent mange millioner kroner på bitcoin-investeringer eller have smidt kilo i massevis ved brug af en ny og fantastisk effektiv slankepille.
Det overrasker ikke TjekDets redaktør, Thomas Hedin, at sommeren bød på en storm af falske artikler om kendis-investeringer.
"Vi oplevede det også samme tid sidste år, og der var optræk til det i månederne op til denne sommer, så det kommer ikke bag på mig, at vi har set en eksplosion i antallet af fupartikler, hvor kendte danskere bliver misbrugt," siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Den tidligere professionelle fodboldspiller Preben Elkjær er blandt de kendte danskere, der ufrivilligt har lagt navn til fupartikler på nettet. Og adskillige gange er Berlingskes logo og design blevet misbrugt til at pakke artiklen ind. Alt sammen for at højne troværdigheden og få læsere i fælden.
Sommermånederne er formodentlig et velvalgt tidspunkt fra svindlernes side.
"Når især sommerperioden blev udvalgt til at pumpe de falske historier rundt på nettet, så skyldes det nok, at det er nemmere at få danskernes opmærksomhed under deres ferie, hvor der er bedre tid til at være online. Og når der nu er ofret penge på en måske dyr ferie, så er det da nærliggende at falde for fupmagernes fristelse og kunne tjene ferieudgifterne hurtigt hjem igen," vurderer Thomas Hedin.
Blev taget med bukserne nede
Meget af svindlen bliver spredt på Facebook – enten via betalte annoncer eller ved at brugerne deler det, uden at være klar over det.
Peter Münster, kommunikationschef for Facebook i Norden, fortæller til TjekDet, at man hos Facebook skam godt er klar over, at de falske artikler udgør et massivt problem.
"Meget af den her svindel er ny og opstået med internettet og sociale medier, og det kræver store økonomiske muskler at sætte ind over for den. Vi har helt klart et ansvar for at bekæmpe det, når det sker på vores platform. Indrømmet, det var vi for længe om at komme i gang med, men nu har vi fokus på det og kan se tydelige resultater," siger han til TjekDet.
I de første tre kvartaler af 2018 fjernede Facebook omkring to milliarder falske profiler fra platformen. Det var resultatet af en større økonomisk investering i at bekæmpe falsk indhold på platformen. Samme år investerede Facebook nemlig tre milliarder dollars - cirka 20 milliarder danske kroner - i ny teknologi og medarbejdere til bekæmpelse af alle former for misbrug. Tallet vil i 2019 nærme sig fire milliarder dollars.
Artiklen fortsætter under billedet
Peter Münster er kommunikationschef for Facebook i Norden. (Foto: Martin Lehmann / Ritzau Scanpix).
Først efter det amerikanske præsidentvalget i 2017 og den senere afsløring af Cambridge Analyticas misbrug af persondata i 2018 begyndte Facebook ifølge Peter Münster at erkende problemet. Han medgiver, at de "blev taget med bukserne nede". Peter Münster forklarer, at Facebook selv skal udvikle den teknologi, der skal dæmme op for misbruget og de falske artikler, fra bunden - og det helst på en måde, så det ikke får konsekvenser for de brugere af platformen, der holder sig inden for det sociale medies såkaldte fællesskabsregler. Derfor kræver det en stor investering.
"Det her er en udfordring, der kræver en langt større værktøjskasse end bare en stor hammer, og vi arbejder hele tiden på at udvikle nye værktøjer, der kan hjælpe os i kampen. Der er dog en overhængende risiko for, at det kan ramme lødige mediers legitime distribution, og derfor går vi forsigtigt frem," siger han.
Svindelartikler er en uønsket indtægt for Facebook
Svindelartikler med kendisser, der påstås at have investeret i for eksempel bitcoins eller opnået fantastiske resultater med slankepiller, dukker ofte op som betalte annoncer på Facebook. På den måde sikrer svindlerne sig, at flere facebookbrugere ser deres opslag. Peter Münster bliver derfor ofte mødt med påstanden om, at Facebook ignorerer de delte annoncer og artikler med vilje, fordi de tjener penge på dem.
Men det er langt fra sandheden, mener Peter Münster. Ifølge ham er Facebook blevet hurtigere til at lukke ned for siderne, når de opdager svindlen.
"Det koster penge at annoncere på Facebook, og da vi jo ikke betaler svindlerne tilbage, når de bliver opdaget, så er der en indtægt. Men det er ikke noget, der står mål med hverken udgifterne (til bekæmpelse af svindlen, red.) eller folks dårlige oplevelse, og det er helt klart noget vi helst havde været foruden," siger Peter Münster.
Artiklen fortsætter under billedet
Et eksempel på en betalt annonce på Facebook. Svindlerne forsøger at lokke brugerne over på en hjemmeside med en falske BT-artikel, hvor den danske skuespiller og model Brigitte Nielsen angiveligt "afslører alt om sit vanvittige vægttab". Og sørme om man ikke på siden så let som ingenting kan købe en slankepille fra producenten, der kalder sig "Keto Fit".
Han erkender dog, at den sociale medie-mastodont har været for dårlige til at fortælle om, hvad de gør for at få bugt med svindlernes misbrug af de kendtes ansigter på den sociale platform.
"Vi har generelt været for dårlige til at fortælle om alle de overvejelser, vi har gjort os, og hvorfor nogle problemer er sværere at løse end andre. Vi har ikke været gennemsigtige nok i løbet af de seneste mange år, men det er blevet bedre," siger han.
Snyderiet bliver sværere at gennemskue
Selvom Facebook investerer milliarder i at rense deres platform for svindel, er det ikke nogen nem opgave. Svindlerne bliver nemlig dygtigere og dygtigere til at efterligne de etablerede medier og undgå andre faldgruber. Tidligere kunne man for eksempel ofte gennemskue de falske hjemmesider ved at lede efter grammatiske fejl og andre tydelige tegn på en dårlig oversættelse, men det er ikke længere nok, lyder det fra Ulla Malling, der projektchef i Forbrugerrådet Tænk.
"Vi kan se, at hjemmesiderne med svindelartikler efterhånden bliver lavet meget professionelt. Det bliver sværere og sværere at gennemskue, da der for eksempel ikke længere er stavefejl, så man skal i stedet kigge på URL’en og tænke over, hvordan man blev ført hen til artiklen," siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
For få dage siden dukkede den falske artikel til venstre i billedet herover op på nettet. Også den blev spredt via en betalt annonce på Facebook. Artiklen vidner om, at svindlerne denne gang har lagt vægt på at give deres falske nyhed endnu mere troværdighed. Også her er det Berlingskes logo og layout, der misbruges. Der er lagt færre stavefejl og grammatiske fejl i teksten. Og www-adressen ligner til forveksling Berlingskes, fordi svindlerne har købt adressen https://berlinqske-dk.com. Links på hjemmesiden virker ikke, men det har svindlerne en forklaring på. Øverst fremgår det nemlig, at 'Berlingske' lige nu er i gang med at opdatere deres hjemmeside. Det eneste link, der virker, bringer læseren til en hjemmeside, hvor man kan købe adgang til 'Nikolaj Coster-Waldaus' nye påståede handelsplatform. Journalisten, der hævdes at have skrevet artiklen, præsenteres både med billede og fulde navn. Og han har ganske rigtigt sin daglige gang hos Berlingske, men har aldrig skrevet fupartiklen.
Nyt center skal gøre det nemmere at handle hurtigt
Jan Kaastrup, it-sikkerhedsekspert i CSIS, er som rådgiver inden for cyberkriminalitet bekendt med de digitale tricks, svindlerne benytter. Han vurderer, at vi generelt ser en ny form for svindel, som det kan være svært for politiet at bekæmpe.
"Her er ressourcer og folk med de rette færdigheder afgørende, hvis det skal lykkes, før beviserne forsvinder. Ligesom et gerningssted bliver ødelagt, når det går for langtsomt, er den her svindel sværere at spore, jo længere tid der går," siger han.
Netop for at være bedre rustet i kampen mod nye former for it-kriminalitet blev det Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) oprettet sidste år. Centret fokuserer på svindel, der foregår på internettet, og centerchef Trine Møller forklarer, at ideen med centret er at centralisere arbejdet, så man kan få et overblik over problemerne og handle hurtigere.
"Når LCIK modtager en anmeldelse om, at en persons eller virksomheds identitet uberettiget er blevet anvendt i for eksempel falske bitcoinartikler på nettet, undersøger vi først, om der er anmeldelser, hvor andre personer er blevet udsat for strafbare forhold i forbindelse hermed, for eksempel bedrageri. Hvis der ikke er det, sender vi sagen videre til den rette politikreds," siger Trine Møller og tilføjer, at LCIK laver den indledende efterforskning, inden ansvaret for efterforskningen gives videre til politikredsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Trine Møller er chef for det nyoprettede Landsdækkende Center for IT-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), der skal fokusere på svindel, der foregår på internettet. (Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix).
Politiet skal herefter blandt andet forsøge at fastslå, om den falske artikel er en overtrædelse af markedsføringsloven. Også den opgave kræver, at der handles hurtigt fra myndighedernes side.
"IT-relateret økonomisk kriminalitet er kendetegnet ved at være meget omskiftelig. Det er ikke én form for kriminalitet, vi skal bekæmpe de næste ti år. Det er en udvikling, hvor vi skal være up front og hele tiden søge ny viden," siger hun.
Berlingske: Svindlerne skader vores brand
Én ting er kendisser, der bliver misbrugt i fupartiklerne. Noget andet er medier som Berlingske, B.T. og Ekstra Bladet, der ofte står for skud. Berlingske politianmeldte sidste år en lignende sag, og ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen fortæller, at de stadig holder et vågent øje.
"Når vi bliver opmærksomme på de historier, melder vi det til politiet, for vi er selvfølgelig lige så misbrugte som de personer, der optræder i artiklen. De her sager skader vores brand, og derfor tager vi det meget alvorligt," siger han til TjekDet.
Når det er medierne, der føler sig truffet, lander sagen hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Til forskel fra kendte såvel som alle andre borgere er mediernes navne nemlig beskyttet af varemærkeloven, og så er det ikke politikredsene, der tager sig af det.
Artiklen fortsætter under billedet
Tom Jensen er ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix).
Udenlandske domæner gør det sværere
Myndighedernes opklaringsarbejde bliver ikke nemmere af, at svindelartiklerne ofte er placeret på udenlandske servere.
Dorte Frandsen, senioranklager i SØIK, fortæller, at det i disse sager er svært at finde ud af, hvem der står bag. Ved danske domæner - altså .dk-hjemmesider – er det ingen sag at få udleveret oplysninger om personen, der har oprettet siden. Men ved de fleste udenlandske domæner - for eksempel www-adresser, der ender på .com, bliver det straks sværere at jagte bagmændene.
Ved internetsvindel generelt er det muligt at gå gennem store spillere som Google, PayPal og Facebook, og ifølge Dorte Frandsen er de alle, til en vis grad, blevet bedre til at udlevere oplysninger. Men når de falske artikler ligger på servere uden for landets grænser, møder SØIK en mur.
"Så er vores eneste mulighed typisk en international retsanmodning. Det er som regel en lang proces, så ved hver sag er det en konkret vurdering af, hvor meget vi vil bruge af efterforskningsmæssige ressourcer på noget, hvor vi i forvejen har en forventning om, at vi formentlig ikke får de oplysninger, vi har brug for," siger Dorte Frandsen.
Hun kalder det i øvrigt en af internettets "uheldige gaver", at man ved at bruge VPN-forbindelser kan få det til at se ud, som om hjemmesiden med artiklen er blevet oprettet på Tongaøerne, selvom man sidder i Danmark.
"Så det er stort set umuligt at opdage og afsløre dem. Efterforskningsmulighederne er ikke mange," tilføjer hun.
Vigtigt at advare danskerne mod svindelnumrene igen og igen
Projektchef i Forbrugerrådet Tænk, Ulla Malling, genkender de komplicerede udfordringer, der er ved at opklare den onlinesvindel, de hører så meget om fra deres brugere.
Derfor mener hun, det er vigtigt, at der kommer øget fokus på problemet, så kendskabet til etablerede svindelnumre bliver større - og at færre danskere dermed falder i fupmagernes fælder.
"Historien skal fortælles igen og igen. For efterhånden mange år siden så vi et problem med Nigeriabreve, og fordi der kom så meget fokus på det, er det i dag blevet et begreb, som de fleste kender," siger hun.
Falder du over en falsk artikel uden at være impliceret, kan du anmelde det Forbrugerombudsmanden.
Ifølge Danielle Berggreen, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, modtog de den 1. august i år en klage vedrørende en reklame, der fremstår som en artikel om Nikolaj Coster-Waldau, der skulle have investeret i bitcoins.
Hun kan ikke sige, hvornår reklamen, der er pakket ind i Ekstra Bladets design og logo, blev lagt på nettet, men TjekDet advarede den 29. juli i år mod fupartiklen.
Ifølge Danielle Berggreen har Forbrugerombudsmanden endnu ikke taget stilling til, om det er en sag, de vil gå videre med. Det kan have betydning for vurderingen af en sag, i hvilket land en virksomhed er etableret. Er virksomheden etableret i et andet EU-land, vil det som udgangspunkt være det andet EU-lands regler, der finder anvendelse.
Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet