Hvornår er noget en superspreder-begivenhed? Forskere uenige om guldfest i Brøndby

Indsigt 4. jun 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Da Brøndby IF forleden vandt det danske fodboldmesterskab, havde et stort antal fans forsamlet både på og uden for stadion for at tage del i fejringen. Flere danske coronaeksperter advarede om, at guldfesten kunne udvikle sig til en superspreder-begivenhed

  • I dagene efter kampen kunne et stigende antal smittede knyttes til guldfejringen, og flere forskere påpegede, at det nu faktisk lignede en superspreder-begivenhed 

  • Men samtidig mente andre forskere, at det ikke var en superspreder-begivenhed, og Styrelsen for Patientsikkerhed meldte ud, at det tydede på, at smittespredningen fra guldfejringen var "begrænset"

  • Når forskere har forskellige meninger om, hvorvidt der var tale om en superspreder-begivenhed eller ej, skyldes det måske, at der ikke findes en entydig definition på, hvad en superspreder-begivenhed er

Da fodboldklubben Brøndby IF i sidste uge vandt Superligaen for første gang i 16 år, vakte det - ikke så overraskende - massiv begejstring blandt klubbens fans. Både på og omkring Brøndby Stadion fejrede folk i gult og blåt sejren med fest, fadøl og omfavnelser.

Men festlighederne fik formentlig flere af landets coronaeksperter til at krympe sig. Inden kampen havde flere af dem advaret om, at det kunne ende i en såkaldt superspreder-begivenhed.

Og i dagene efter fejringen begyndte smittespredningen da også at stige. Seks dage efter kampen kunne 74 smittetilfælde forbindes til festlighederne. Det fik blandt andre Jens Lundgren, overlæge på Rigshospitalet, til at vurdere, at meget nu tydede på, at det var en superspreder-begivenhed.

Dagen efter var tallet nået op på 92 smittede. Men fra Styrelsen for Patientsikkerhed lød det, at smittespredningen efter guldfesten var “begrænset”. Og Jan Pravsgaard, professor i immunologi ved København Universitet, udtalte til DR, at der ikke var tale om en superspreder-begivenhed. Det samme sagde Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til BT

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, mente dog, styrelsen nedtonede smittespredningen, mens Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, vurderede, at man altså godt kunne kalde guldfesten en superspreder-begivenhed.

Men hvordan kan 74 smittede personer den ene dag være udtryk for en superspreder-begivenhed, når 92 smittede dagen efter ikke er det?

Uenigheden skyldes måske, at der ikke er nogen endegyldig definition, og begrebet derfor er op til fortolkning.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Flere forståelser

“Der er ikke nogen entydig videnskabelig definition,” svarer Christian Wejse til spørgsmålet om, hvad en superspreder-begivenhed egentlig er.

Han henviser til en artikel fra tidsskriftet Nature, der er udgivet inden den verserende coronapandemi, men som ifølge ham giver det bedste bud på en definition.

“I artiklen foreslår man, at begrebet bruges om en begivenhed, hvor én person smitter mange, typisk en del flere end det normale tal for, hvor mange en smittet person typisk smitter,” skriver han i en mail til TjekDet.

Det betyder altså, at hvis en smittet typisk smitter 2,5 personer eller 4 personer - alt efter hvilken variant, man er smittet med - kan man tale om en superspreder-begivenhed, hvis én person smitter 12-15 personer, lyder det fra Christian Wejse.

“En superspreder-begivenhed kan således godt være noget, der antalsmæssigt ikke involverer så mange,” skriver han.

Ifølge Thorkild Andersen, der er professor emeritus i epidemiologi fra Københavns Universitet handler superspreder-begivenheder mere om tendenser end et egentligt tal.

“Man ser på, hvor mange der er smittede efter begivenheden. Hvis det tal stiger i en eksponentiel kurve, så kan det meget vel være et udtryk for, at der ligger superspreder-begivenhed under,” siger han og forklarer: 

”Min forståelse af begrebet, er at der er en lille gruppe smittede, der ser ud til at smitte rigtig mange. De igangsætter en spredning, hvor de smitter en hel masse på én gang, som så smitter videre. Dermed får man en eksponentiel stigning i smitte.”

Uklart hvor tærsklen er

Også Lone Simonsen, professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet, understreger, at en superspreder-begivenhed kendetegnes ved, at en enkelt person smitter mange andre. Hun har for nylig udgivet en forskningsartikel om netop superspreder-begivenheder. 

Men hvor mange der konkret skal smittes, før man kan tale om en superspreder-begivenhed, er ifølge hende mere uklart.

“Man kan sige, at en smittet i gennemsnit nok smitter to til tre personer, så det skal være betydeligt flere end det før der er tale om superspredning. Så jeg vil sige ti eller derudover, hvis jeg skulle give et slag på tasken,” siger hun.

Hun fremhæver samtidig, at det ikke er ualmindeligt, at en covid-19-superspreder smitter 50 eller flere.

Artiklen fortsætter under grafikken.

 

Dermed er de 92 smittede efter fodboldfesten i Brøndby altså umiddelbart langt over tærsklen for, hvad der ifølge både Christian Wejse og Lone Simonsen kan betragtes som en superspreder-begivenhed.

Men mens Christian Wejse holder fast i, at det er rimeligt at bruge begrebet superspreder-begivenhed om fodboldkampen, er Lone Simonsen mere tilbageholdende med at drage den konklusion.

Det skyldes ifølge hende, at vi ikke ved, hvor mange personer ved Brøndby-fejringen, der har været anledning til smitten.

“Det, jeg egentlig tror, der er sket, er, at der har været måske 10 mennesker, som har smittet omkring fem personer hver, hvorefter de smittede personer så har smittet videre. Og så er det faktisk ikke en klassisk superspreder-begivenhed, fordi det er mange, der smitter lidt og ikke én, der smitter mange,” siger Lone Simonsen og fortsætter:

“Men hvis de 92 smittede er blevet smittede af samme person, så er det en superspreder-begivenhed.”

Og det er faktisk muligt at finde ud af, om samtlige personer er blevet smittet af den samme eller et fåtal af personer, forklarer Lone Simonsen.

“Med sekvensanalyser kan man se, om virussen kommer fra den samme person, eller om der er tale om en masse forskellige. Det er noget, jeg ville ønske, at Styrelsen for Patientsikkerhed begyndte at bruge i deres smittesporingsarbejde. Men de gør det ikke nu, for de har ikke de data, de skal bruge til det,” siger hun.

Opdateret 4. jun 2021