Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Stor forvirring efter skyderi i Field’s: Hvornår er noget terror?

Indsigt 5. jul 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
Blomster og politi foran shoppingcenteret Field's to dage efter skyderiet i København, tirsdag den 5. juli 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Søndag aften den 3. juli skød og dræbte en 22-årig etnisk dansk mand tre personer og sårede yderligere syv i indkøbscentret Field’s på Amager

  • Dagen efter blev gerningsmanden fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for drab, drabsforsøg og overtrædelse af våbenlovgivningen

  • Men flere brugere på sociale medier er af den overbevisning, at der var tale om et terrorangreb

  • Eksperter vurderer, at et ønske om at slå ihjel ikke er nok til at dømme folk for terror. Det kræver også et politisk motiv

Søndag aften den 3. juli gik en bevæbnet mand ind i Field’s på Amager, hvor han skød og dræbte tre personer og sårede yderligere syv. 

Kort efter angrebet blev den formodede gerningsmand, en 22-årig dansk mand, anholdt uden for indkøbscentret og er nu i politiets varetægt. Natten til mandag gjorde politiet det klart, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at der er tale om en terrorhandling. 

Men trods politiets udmeldinger om, at man for nuværende har sigtet den formodede gerningsmand for drab, drabsforsøg og overtrædelse af våbenlovgivningen, er flere brugere på sociale medier overbeviste om, at den 22-årige udførte en terrorhandling.

“Kald det, hvad det er! Det er terror!” og “Danmark ramt af terrorangreb. Uskyldige dræbt,” skriver brugere på Facebook. 

Blandt andet bliver der spekuleret i, at gerningsmanden er en del af den ekstreme højrefløj, og at han bevidst gik efter etniske minoriteter. Anklager, der indtil nu ikke er dokumenteret.

Men hvornår er noget egentlig et terrorangreb? Og hvorfor er politiets nuværende vurdering, at søndagens skyderi ikke var det? 

Et politisk motiv

Da den anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret stod det klart, at den formodede gerningsmand for nu ikke sigtes for terrorhandling. 

Når gerningspersoner skal sigtes for terror, tager man straffelovens paragraf 114 i brug. I den står der blandt andet, at man kan straffes for terror ved eksempelvis at begå drab, hvis man med forsæt skræmmer en befolkning i alvorlig grad eller destabiliserer eller ødelægger et lands politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.

Og det er heri forskellen på at blive sigtet for drab eller terror ligger. Det fortæller Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

“Man kan ikke blive sigtet for terrorisme, hvis man ikke har haft et politisk eller ideologisk forsæt med sin forbrydelse. Man plejer at sige, at man skal have et særligt terrorforsæt. Hvis man ikke har det, bliver man sigtet for drab og drabsforsøg,” siger hun og fortsætter:

“Når der står i terrorparagraffen, at handlingen skal være skræmmende, skal det være i sådan en grad, at befolkningen prøver at tvinge politikerne til at handle anderledes. Det er altså ikke nok i sig selv, at nogle dele af befolkningen bliver skræmt, fordi der bliver begået en alvorlig forbrydelse. Den sigtede skal have begået drabet for at skræmme befolkningen i alvorlig grad, således at det påvirker hele samfundsordenen.”

Derfor er det en forudsætning, at en gerningspersonen ikke kun ønsker at slå ihjel, men også ønsker at opnå noget mere vidtgående end drab - eksempelvis at omstyrte samfundet, tilføjer hun.


This describes the image
Øen Utøya i Tyrifjorden i Norge. Massakren på øen, hvor Anders Behring Breivik slog 69 unge ihjel, blev blandt andet anset for at være et terrorangreb, fordi han havde et klart politisk motiv. Foto: Gautebs/Wikimedia Commons

Kan også defineres som terror

Netop manglen på et politisk motiv kan være årsagen til, at politiet ikke sigter gerningsmanden for terror, forklarer Tore Refslund Hamming. Han forsker i terrorisme ved International Centre for the Study of Radicalisation i London.

“De drab, som vi så i Field’s, bliver ikke anset som terror, fordi politiet indtil videre har vurderet, at gerningsmanden ikke havde en politisk dagsorden,” siger Tore Refslund Hamming. 

Politiet skal nemlig have meget klare beviser, før de beslutter at rejse en sigtelse for terror. Hvis det eksempelvis kommer frem, at gerningsmanden bevidst gik efter bestemte etniciteter, kan det være, at politiet vil opfatte handlingen som terror, fortæller han. 

“For eksempel er et skoleskyderi i sig selv ikke terror. Men hvis et skoleskyderi bliver foretaget på en skole, hvor der kun går sorte børn, og man gør det grundet et had til sorte mennesker, så kan man tale om et terrormotiv.”


“Man kan ikke blive sigtet for terrorisme, hvis man ikke har haft et politisk eller ideologisk forsæt med sin forbrydelse.”


Mona Kanwal Sheikh, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved Dansk Institut for Internationale Studier, understreger også, at man typisk fokuserer på gerningspersonens motiv bag voldshandlingen. 

“Men man kan også finde mere kritiske tilgange, der definerer terror ud fra det, som voldshandlingen ‘gør’. Det vil sige, at den spreder frygt og utryghed eller fører til skade eller drab på civile,” forklarer Mona Kanwal Sheikh i en mail til TjekDet.

“Hvis man følger den sidstnævnte definition, så ville det, der skete i Field’s, også være terror. Hvis man følger den førstnævnte, er det sandsynligvis ikke at regne for terror, medmindre man kan knytte gerningspersonen til en ideologi,” skriver hun.

Psykisk sygdom og terror 

Politiet bekræfter, at gerningsmanden i forvejen er kendt af psykiatrien. Det fremgik af et pressemøde, som politiet afholdte mandag morgen. Han er sidenhen blevet varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling. 

Men gerningsmandens sindstilstand har ikke nødvendigvis noget at gøre med, at politiet i øjeblikket ikke har sigtet ham for terror. Ifølge Tore Refslund Hamming kan man nemlig godt være psykisk syg og begå terror.

“Hvis man trods alt er så meget ved sine fulde fem, at det ikke er ens psykiske lidelse, der er bestemmende for ens handlinger, men vedkommende i stedet er politisk motiveret, så kan det stadig godt være terror,” forklarer han. 

Og det er ifølge Mona Kanwal Sheikh ikke sjældent set, at psykisk sygdom og terrorisme går hånd i hånd.

“Før 9/11 var terrorforskningen domineret af psykologer. Efter 9/11 kom der et større fokus på ideologi, som i dag er blevet et dominerende prisme, man forstår terrorisme igennem. Men flere studier peger på sammenhænge mellem psykiske udfordringer og terrorisme,” skriver hun. 

Opdateret 5. jul 2022