I DR Congo spreder misinformationen sig sammen med ebolaen. Sådan går det til

I Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) kæmper lægerne i øjeblikket ikke kun med at holde et hastigt udviklende ebolaudbrud i skak.

I den østlige provins Ituri, hvor det står værst til, kæmper man også med at holde misinformation om sygdommen nede. Ifølge ActionAid, som på dansk kaldes Mellemfolkeligt Samvirke, er det kun 64 procent af de adspurgte indbyggere i Ituri, der tror, at ebola er reel og ikke er forbundet med åndelige eller mystiske årsager.

Kun 34 procent af respondenterne var i stand til korrekt at identificere mindst tre smitteveje for ebola.

"Vi kæmper ikke kun mod en dødelig virus – vi kæmper også mod myter, frygt og dybt rodfæstet mistillid. Vi arbejder hårdt på at gennemføre oplysningskampagner i lokalsamfundene for at aflive mange af myterne og den misinformation, der florerer. Formålet med disse aktiviteter er at hjælpe folk til bedre at forstå risiciene, mindske frygt og misinformation samt fremme beskyttende adfærd i overensstemmelse med de gældende retningslinjer,” siger Saani Yakubu, der er landechef for ActionAid i DR Congo.

Påstandene florerer i lokalsamfundet, siger Ngone Ngobba Jean Claude, der er indbygger i landsbyen Lita.

“I lokalsamfundet kan folk ikke få sig selv til at tro på denne sygdom. Nogle kalder den en satanisk sygdom, mens andre mener, at den er opfundet for at tjene penge. Andre siger, at lægerne lyver, mens nogle tror, at det at drikke stærk alkohol gør dem immune over for smitte,” siger han.

Men det er ikke kun mundtligt i lokalsamfundet, at misinformationen spredes.

Ifølge Ange Adihe Kasongo, der er journalist og stifter af den congolesiske faktatjekorganisation Balobaki Check, starter spredningen af misinformation gennem samtaler i lokalsamfundet, hvorefter den bevæger sig videre til sociale medier. Det siger hun til den tyske demokratifond Konrad-Adenauer Stiftung, der har udgivet en rapport om, hvordan falske sundhedsinformationer spreder sig i forbindelse med ebolaudbruddet.

Det har sendt faktatjekkerne i DR Congo på overarbejde for at inddæmme falske påstande på sociale medier. TjekDet ser nærmere på nogle af de påstande, der spredes, og hvilke konsekvenser de har.

En mystisk kiste

Det congolesiske faktatjekmedie Eleza Fact beskriver i en analyse, hvordan den første vandrehistorie, der sår tvivl om sygdommens eksistens, opstod på sociale medier.

I et facebookopslag blev der skrevet, at en mystisk ligkiste bevægede sig alene rundt i Ituri-provinsen, og at den havde forårsaget flere dødsfald, hvilket skabte frygt blandt indbyggerne.

Ifølge journalist Micheline Nangandu, som Eleza Fact har talt med, bygger historien på en misforståelse af, hvordan ebola rent faktisk spredte sig i området. Hun fortæller, at smitten begyndte i byen Mongbwalu, hvor en patient blev sendt til behandling i byen Bunia. Først kunne lægerne ikke fastslå, at der var tale om ebola. Efter patientens død måtte ligkisten udskiftes, fordi den var blevet beskadiget. Samtidig kom familie og lokalsamfundet i tæt kontakt med den afdøde uden at kende smitterisikoen, hvilket bidrog til at sprede virussen.

Flere behandlingstelte er blevet brændt ned i frustation over, at pårørende ikke kan få deres pårørendes lig udleveret og give de afdøde en traditionel, rituel begravelse. En afdød, der er død med ebola, kan stadig smitte. Foto: SEROS MUYISA / AFP

Ifølge Micheline Nangandu blev flere mennesker udsat for smitte gennem de traditionelle begravelsesritualer, herunder også sundhedspersonale i Bunia. Dermed var der tale om et sygdomsudbrud og altså ikke et overnaturligt fænomen eller en “mystisk kiste”.

Eleza Fact forklarer i sin analyse, at nogle indbyggere anså dødsfaldene som et overnaturligt fænomen i stedet for at betragte det som en reel, farlig virussygdom, hvilket fik nogle til at blive mistroiske og lukke øjnene for symptomer på ebola samt afvise myndighedernes råd til forebyggelse.

Det er ikke kun overnaturlige rygter, som har præget den misinformation, der er blevet spredt på sociale medier.

Eleza Fact skriver også, at flere brugere koblede sygdomsudbruddet til en konflikt, der præger det østlige DR Congo, hvor den væbnede oprørsgruppe M23 er til stede. En facebookbruger skriver for eksempel, at han betvivler et mistænkt ebolatilfælde i byen Goma og beskylder M23 for at forsøge at sprede frygt og manipulere befolkningen for at fremme egne interesser.

Også offentlige myndigheder, internationale sundhedsorganisationer og NGO'er, der er involveret i indsatsen mod sygdommen, bliver anklaget for at stå bag virussen for at rage bistand og donationer til sig, skriver Eleza Fact.

DR Congos andet faktatjekmedie, Balobaki Check, beretter, at der på sociale medier også florerer udokumenterede påstande om, at ebola er skabt i amerikanske laboratorier, og at den er blevet spredt med coronavaccinerne.

Desuden cirkulerer der uvidenskabelige helbredsråd om, at en blanding af guavablade, rødløg og nelliker kan kurere ebola.

Hantavirus kædes fejlagtigt sammen med corona-vaccine

Panik, frygt og misinformation

Den paniske situation, som congoleserne oplever i øjeblikket, blandet med mistillid og misinformation har skabt vrede hos nogle i lokalsamfundene. Det skriver det amerikanske medie NPR.

Behandlingscentre og -telte er blevet angrebet og brændt ned af pårørende, som er frustrerede over, at de ikke kan få udleveret de afdødes kroppe og give dem en rituel begravelse, som blandt andet omfatter, at familiemedlemmer opholder sig ved eller sover ved siden af liget i flere dage. Og det indebærer en fare, da en afdød godt kan smitte.

Det er langt fra første gang, at DR Congo rammes af et ebolaudbrud. Udbruddet, vi ser nu, er det 17. udbrud. Micaela Serafini, der er formand for Læger uden Grænsers schweiziske afdeling, har arbejdet med indsatsen siden 2007. Hun siger til NPR, at panik, frygt og misinformation er med til at skabe spændinger, og at hun tidligere har oplevet, at et behandlingscenter blev angrebet, fordi folk troede, at den høje dødelighed skyldtes, at nødhjælpsarbejderne dræbte patienterne.

De høje smittetal kombineret med manglede tillid til sundhedsmyndighederne og misinformation gør, at myndigheder og hjælpeorganisationer skruer op for forebyggelsesråd til befolkningen for at inddæmme den hastigt udviklende smitte. Foto: GLODY MURHABAZI / AFP

Jean Kaseya, der er generaldirektør for Africa CDC, fortæller også til NPR, at et mindretal af befolkningen tror på falske informationer som blandt andet, at nødhjælpsarbejdere kun er til stede i området for at tjene penge, og at nødhjælpsorganisationerne tilbageholder den bedste behandling.

Eleza Fact afslutter sin analyse med at konkludere, at rygter og konspirationsteorier har ført til voldelige angreb på behandlingscentre, flugt blandt smitsomme patienter og ulovlig afhentning af afdødes lig.

“Så længe mistilliden vejer tungere end tilliden til videnskabelig dokumentation og sundhedsmyndighedernes budskaber, vil virussen fortsætte med at sprede sig, og menneskeliv vil fortsat være i fare. Kampen mod ebola vindes ikke alene med testning og isolationscentre. Den kræver også – og måske først og fremmest – en indsats for at aflive myter og genopbygge tilliden gennem dialog med de berørte lokalsamfund,” skriver faktatjekmediet.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.