Vores model tager udgangspunkt i tre spørgsmål:

1. Hvad er en persons formål med at dele en falsk påstand?

2. Deler personen påstanden bevidst eller ubevidst?

3. Hvilke metoder bliver brugt til at fremsætte den falske påstand?

Det er ikke så meget selve indholdet, der er afgørende for, om vi taler om misinformation, desinformation eller malinformation. Det er derimod hensigten med at dele falske informationer, der definerer, hvilken af de tre kategorier den usande information hører under.

'Misinformation' er typisk vildledende eller unuanceret information eller deciderede usandheder, men hvor afsenderen ikke nødvendigvis er klar over, at det er misinformation. Man kan godt komme til at dele information, som man tror, er sand. Selvfølgelig kan man også dele information, man godt er klar over, er på vippen eller over kanten af sandheden. Men så længe formålet med at dele informationen ikke (bevidst) er at skade nogen, så taler vi stadig om misinformation.

Anderledes forholder det sig med 'desinformation'. Her taler vi typisk om falske oplysninger, der plantes bevidst for at destabilisere en debat eller et samfund - altså med den hensigt at skade nogen. Her finder vi for eksempel propaganda fra fremmede magter, der for egen politisk vindings skyld forsøger at påvirke befolkningen i et andet land.

Filmen her forklarer på to minutter, hvorfor vi ikke bør tale om fake news, men i stedet misinformation, desinformation og malinformation. Videoen er produceret som led i kampagnen "Stop. Tænk. Tjek det", der er rettet mod 14-29-årige.

---

Men formålet kan også være at påvirke den fremmede magts egen befolkning. Det kan ske ved at lave en falsk nyhed, der beskriver situationen i nabolandet som helt forfærdelig. Dermed vil befolkningen i det land, der er afsender af nyheden, måske få den opfattelse, at deres egen regering passer godt på dem, og derfor bakker de op om regeringen. Det kan skabe stabilitet i samfundet. Desinformation kan også være rettet mod en person, en organisation eller en bestemt gruppe af mennesker i et samfund.

Ordet 'malinformation' er sammensat af de engelske ord 'mal' og 'information'. 'Mal' har flere betydninger på engelsk, men skal her oversættes og forstås som 'ond'. Dermed indeholder vores tredje kategori information, der deles med onde eller hadefulde hensigter - altså i allerhøjeste grad med det formål at skade andre. Det er for eksempel hadtale - eller hate speech på engelsk - chikane eller trusler.

Nu, hvor vi har fastslået, hvordan hensigten med at sprede falsk information adskiller de tre overbegreber, kan vi identificere syv underkategorier, der bruges til at servere de halve og hele usandheder. Dem beskriver vi på de følgende sider.

<< Forrige side   Næste side >>

 

Side 2 af 10