Falsk information kan serveres på flere måder

Under de tre overordnede begreber misinformation, desinformation og malinformation finder vi syv underkategorier - eller syv metoder der bruges til at sprede et falsk budskab. 

Falsk information tager ofte udgangspunkt i et element af sandhed. Det skaber genkendelighed hos modtageren og giver i et eller andet omfang også troværdighed.

Men herefter bruges forskellige metoder til at fordreje sandheden. På TjekDet skelner vi mellem de syv underkategorier, som du kan se i grafikken herunder.

Den første underkategori er 'satire'. Det er misinformation, der er ment som satire eller et humoristisk indslag, men som kan blive misforstået som fakta. Selvom det ikke var afsenderens hensigt, kan et sådan opslag skabe vrede og fordreje en debat.

'Vildledende brug af information' er den anden underkategori. Det har typisk et politisk formål, og det er da også denne metode, man ofte ser brugt i den politiske debat til at fremme en mærkesag.

Tredje underkategori, 'bedrageri', dækker over falsk information, hvor målet for afsenderen er at svindle sig til penge. Det kan for eksempel være fupartikler med fiktive interviews med kendte personer, der anpriser et bestemt produkt, men som i realiteten slet ikke findes.

Den fjerde underkategori er 'falsk indhold' og dækker over et begreb, vi alle sammen kender, nemlig 'fake news' eller 'falske nyheder'. I vores daglige arbejde er 'fake news' altså et underbegreb, der dækker over information, der er løgn og latin fra ende til anden. Hvad der præsenteres som fakta, er det i virkeligheden slet ikke.

'Falsk sammenhæng', der er den femte underkategori, finder vi ofte på clickbaitmedier, hvor en artikels overskrift, billede og tekst logisk set ikke hænger sammen. En overskrift giver dig måske nogle forventninger til selve artikelteksten, men den historie, du troede artiklen ville handle om, viser sig at være en helt anden. En dramatisk overskrift kunne for eksempel være: "Da hun gik på toilettet, var aftenen ødelagt". Artiklen har måske et billede af en kvinde, der er ked af det. Men da du først er lokket ind på artiklen, finder du ud af, at historien 'kun' handlede om en kvinde, der under en koncert glemte sine briller på toilettet. Hun var ikke kommet noget alvorligt til, som du måske troede og derfor blev interesseret i artiklen. Havde artiklens overskrift været "Hun glemte sine briller på toilettet og kunne ikke se resten af koncerten", havde du måske nok bare kørt forbi artiklen. Eksemplet her er ikke fri fantasi

Den sjette underkategori handler om at sætte information i 'falsk kontekst', hvorved der opstår en helt anden virkelighed. Det kan for eksempel være et billede eller en video af en voldelig demonstration i et andet land, men hvor en person deler videoen på nettet og hævder, at demonstrationen finder sted i Aarhus. Det kan måske få dig til at blive hidsig og forarget over, at aarhusianere kan opføre sig voldeligt - selv om det faktisk slet ikke er indbyggere i Danmarks andenstørste by, man ser i videoen. 

Den syvende og sidste underkategori er 'manipulation'. Her er der for eksempel tale om billeder eller videoer, der har været en tur igennem et billedbehandlingsprogram, så billedet skaber en falsk virkelighed eller hændelse.

På de følgende sider gennemgår vi grundigt de syv underkategorier én for én. Undervejs gives eksempler for hver af dem. Eksemplerne er ikke helt tilfældigt udvalgt, men valgt ud fra, at de samtidig skal give dig en fornemmelse af, hvor misinformation, desinformation og malinformation kan komme fra - altså hvem afsenderen kan være - og hvordan informationen bliver serveret. Alle eksemplerne bygger på påstande, som TjekDets redaktion tidligere har faktatjekket.

<< Forrige side   Næste side >>
 

Side 3 af 10