Falsk information kan serveres på flere måder
Satire betragter vi som misinformation, for det er i udgangspunktet ikke lavet for at gøre nogen ondt eller sprede falske budskaber. Satirisk indhold er næsten altid let at gennemskue, men der findes også mange eksempler på, at man alligevel kan blive ledt på afveje. Og det kan meget let udløse en shitstorm mod en person eller organisation, fordi det bliver misforstået som en sandhed. Det sker især, når afsenderen enten ikke er kendt for at sprede sjove indslag, eller når indslaget ikke gør opmærksom på, at det hele bare er for sjov.
For omkring et par år siden løb billedet herunder som en steppebrand på sociale medier. Det ligner en rigtig artikel fra en avis. Artiklen tager nemlig udgangspunkt i en virkelig hændelse, for på det tidspunkt var der heftige skovbrande i den amerikanske delstat Californien, og slukningsarbejdet gik ikke helt, som det burde. Ifølge artiklen kastede den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, et surt budskab af sted: De californiske brandmænd kunne lære noget af grønlænderne, for de har aldrig skovbrande.
Det udløste forargelse på sociale medier, at Donald Trump kunne være så dum at sige sådan, når der nu ikke findes egentlige skove i Grønland. Men den amerikanske præsident havde slet ikke sagt dét, han blev citeret for. Artiklen på billedet stammede fra satireklummen At Tænke Sig (ATS) på bagsiden af Politiken.
Statsministeren i brudekjole vækkede harme
Massevis af facebookbrugere rasede i september 2020 over Mette Frederiksens tilsyneladende ufølsomme forsøg på at opmuntre brudepar med knuste bryllupsdrømme.
Vreden skyldtes et skærmbillede af et facebookopslag med et billede af Mette Frederiksen i sin brudekjole. Her henvendte hun sig tilsyneladende til de brudepar, der måtte udskyde eller aflyse bryllupsfesten med en dags varsel, efter regeringen havde skærpet forsamlingsforbuddet på 50 personer, så det på daværende tidspunkt også gjaldt for private fester såsom bryllupper.
I opslaget, der kunne se ud til at stamme fra statsministeren selv, står der blandt andet:
“Som et plaster på såret, får I lige et billede fra min store dag.”
Men opslaget var slet ikke Mette Frederiksens værk. Det var derimod ren satire og stammede fra den populære satireprofil dkpolmemes, der dengang huserede på Instagram med over 52.000 følgere.
Det helt store problem opstod, da brugere begyndte at dele billedet på egne profiler på sociale medier, uden at man kunne se, at det stammede fra en satirisk profil. Så væltede de sure miner frem på nettet.
<< Forrige side Næste side >>
Side 4 af 10