Falsk information kan serveres på flere måder

Her finder vi det klassiske politiske greb i værktøjskassen, hvor man fremmer sine budskaber ud fra sand information ved at bruge dele af informationen og udelade andre dele. Det behøver ikke betyde, at man dermed siger noget faktuelt forkert, men man udelader nogle nuancer, der kan gøre en debat ensidig eller forvirrende.  

Især statistikker bliver i den politiske debat ofte brugt på en vildledende måde for at fremme en mærkesag. En statistik kan sagtes vise flere sandheder. Det kommer an på, hvordan og hvilke tal man slår ned på i statistikken.

Ser man for eksempel på udviklingen i en bestemt type kriminalitet over en tiårig periode, kan der bliver tale om en stigning, men ser man over 20 år, viser sig måske det modsatte. Vil du sælge budskabet, at flere skal i fængsel, vil du foretrække at pege på den tiårige periode. Det vil ikke være faktuelt forkert, men nogle nuancer går tabt.

Det er som nævnt en metode, man ofte ser brugt i den politiske debat. Lad os tage et eksempel. Herunder finder du en videooptagelse fra en folketingsdebat i 2019 under den daværende borgerlige regering. Emnet er mangel og nedskæringer på personale i sundhedssektoren. De tre partispidser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Mette Frederiksen (S) og Pernille Skipper (EL) krydser klinger om, hvor mange der er ansat eller blevet fyret i sundhedsvæsenet - og de er mildest talt ikke enige.

Se videoen og kom med dit bud på, hvem der mon udlægger fakta korrekt. Når du har set videoen, kan du se svaret lige under videoen. 

Her kan du kan finde flere eksempler på faktatjek, der konkluderer, at en fremsat påstand er vildledende.

Vi har også en guide, der forklarer, hvordan du kan blive snydt, når du hører vendingen "en ny undersøgelse viser...". Guiden giver dig otte tip til, hvordan du kan faktatjekke en påstand eller artikel, der bygger på statistikker og meningsmålinger.

<< Forrige side   Næste side >>

 

Side 5 af 10