Falsk information kan serveres på flere måder
Det hjælper på troværdigheden, når en kendt person, organisation eller et etableret medie lægger navn til en falsk påstand. Det er der utallige eksempler på - både på sociale medier og internettet generelt.
Oftest handler det om misbrug af et kendt brand med henblik på profit. Her ser vi klassikeren, hvor både en kendt person og en etableret avis misbruges for at lokke dig i en økonomisk fælde. Der kan også være tale om falske netbutikker, der tilbyder kendte mærkevarer til en helt utrolig lav pris.
Typisk vil fupmagere have dig til at udlevere oplysningerne på dit Dankort eller NemID, så de får fri adgang til din bankkonto.
En af de kendte personer, der flere gange ufrivilligt har lagt navn til svindelartikler, er skuespilleren Mads Mikkelsen. Fupmagerne har oprettet en falsk nyhedsartikel på nettet, og for at få brugerne ind på siden har de også oprettet annoncer på sociale medier. Billedet herunder viser et eksempel på en sådan annonce på Facebook.
Når brugerne klikkede på annoncen, blev de sendt videre til en hjemmeside, hvor man kunne læse den 'fantastiske' historie om, at Mads Mikkelsen var blevet rig på at investere i bitcoins via en særlig investeringsplatform. Der har været flere eksempler på falske bitcoin-artikler med Mads Mikkelsen, men i eksemplet herunder har svindlerne misbrugt Ekstra Bladets logo.
Artiklen ligner et langt interview med Mads Mikkelsen, og artiklen prydes med et billede af skuespilleren, der er gæst i TV 2's morgenprogram. Men billedet er manipuleret. Mads Mikkelsens ansigt er placeret på en andens krop.
Både Facebook, politiet og andre myndigheder forsøger løbende at jagte svindlerne, men det er svært, fordi de let kan skjule sig ved at oprette deres hjemmesider på i forskellige lande verden over. Og da dansk politi ikke må lave efterforskning i andre lande, bliver det kompliceret at fange fupmagerne.
Utallige kendte personer har lagt navn til fupartikler, der har handlet om investeringer, slankekure eller dyre cremer med angiveligt 'utrolig' effekt. Herunder finder du flere eksempler.
Ikke kun for profit
Misbrug af et kendt brand kan også handle om at sælge et falsk politisk budskab. Da myndighederne herhjemme i år 2020 indførte tvungen brug af mundbind i blandt andet busser og tog på grund af coronapandemien, blev adskillige falske eller misvisende påstande om, at mundbind er farlige, spredt.
Det gjaldt blandt andet en pamflet fra det danske, politiske parti JFK21 - Jorden Frihed Kundskab. Pamfletten brugte Sundhedsstyrelsens officielle logo, men styrelsen havde intet med pamfletten at gøre. Sundhedsstyrelsen fortalte da også til TjekDet, at de ville anmelde misbruget til politiet.
<< Forrige side Næste side >>
Side 6 af 10