Flere skal lære faktatjekkeres metoder
Artiklen kigger nærmere på, hvordan selv højtuddannede kan falde for en artikel på internettet, der måske ser professionel ud, men kommer fra en tvivlsom kilde. Det skyldes, at de bruger mere tid på at læse teksten i dybden end at undersøge, hvor den kommer fra.
I et eksperiment har forskere sat højtuddannede historikere og studerende fra et anerkendt universitet i USA op mod faktatjekkere for at se, hvem der bedst kunne vurdere, hvilken artikel ud af to der var troværdig, og hvilken der ikke var.
Forskerne fandt ud af, at størstedelen af akademikerne pegede på den mindst troværdige artikel, efter de havde forsøgt at læse begge artikler i den tid, de havde til rådighed. Faktatjekkerne pegede derimod alle på den mest troværdige artikel, på trods af de nærmest ikke læste de to artikler.
I stedet gav faktatjekkerne sig til at “pejle” i søgeresultater. Det gjorde de ved at læse de små tekstudsnit, som står under et link, og på den måde vurdere kilden, inden de klikkede.
De klikkede også kun på et link efter grundig overvejelse. Artiklen forklarer, at det første klik kan afgøre “skæbnen” på ens søgning - om den vil bære frugt eller føre en ned af en tvivlsom sti. Forfatterne foreslår, at elever skal blive bedre til faktatjekkernes teknik, som kaldes “lateral læsning.”
