Unge tjekker oftest troværdigheden af indhold på nettet
-
En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at hver fjerde dansker har tjekket troværdigheden af indhold, de er stødt på online
-
Det er i høj grad de unge, der tjekker troværdigheden af indhold, de møder på nettet
-
Den ældre del af befolkningen tjekker troværdigheden i lavere grad og har samtidig sværest ved det
-
Desuden diskuterer den yngre del af danskerne oftest emners troværdighed online
25 procent af danskerne har inden for de seneste tre måneder tjekket troværdigheden af noget, de er stødt på online.
Det viser den årlige undersøgelse, der opgør danskernes adgang til og brug af internettet, udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med EU's statistiske kontor.
Som noget helt nyt har spørgeskemaet i år indeholdt spørgsmål, der skal afdække, i hvilket omfang danskerne oplever falsk eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier.
Troværdigheden bliver tjekket ved at undersøge kilden, finde informationer fra andre kilder eller ved at diskutere emnet - enten offline eller online.
Unge er bedst til at faktatjekke
I undersøgelsen deltog 5.500 danskere i alderen 16-89 år. De blev også spurgt, om de inden for de seneste tre måneder har tjekket troværdigheden af online indhold, hvordan de har tjekket det, og hvorfor de ikke har har tjekket det, hvis det har været tilfældet.
Og hvor en fjerdedel altså har svaret, at de har tjekket troværdigheden, har 32 procent af de adspurgte svaret ‘nej’, mens 42 procent ikke mener at være stødt på vildledende eller falsk indhold.
Det er især de unge, der er kritiske over for det indhold, de møder på nettet.
36 procent af de 16-24-årige svarer nemlig ‘ja’, til at de har tjekket troværdigheden, mens 39 procent svarer ‘nej’.
Derudover viser undersøgelsen, at de ældre i lavere grad er tilbøjelige til at se informationer efter i sømmene. Tendensen er nemlig, at jo ældre man bliver, des sjældnere tjekker man indhold, man oplever som falsk eller vildledende. Desuden har ældre sværere ved at finde ud af, hvordan de tjekker det.
Kun 12 procent af de 65-74-årige har tjekket indholds troværdighed, mens 65 procent af dem svarer, at de ikke har set vildledende indhold online.
Selvom man ikke kan give en helt dækkende forklaring på forskellen mellem aldersgrupperne, er der nogle vaner, som spiller ind, forklarer Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig hos Danmarks Statistik.
“Vi ved det ikke med sikkerhed, men en mulig forklaring kan være, at unge generelt kan være mere kritiske og have en bedre forståelse for at begå sig online, fordi de også er mere hyppigt på sociale medier, hvor vildledende indhold kan florere,” siger hun til TjekDet.
At unge er bedre til at begå sig online, kommer til udtryk hos respondenterne, når de bliver spurgt om, hvorfor de ikke har tjekket troværdigheden af online indhold.
27 procent af de 65-74-årige svarer nemlig, at de ikke kan finde ud af at tjekke troværdigheden, eller at de synes, det er for kompliceret. Til sammenligning svarer henholdsvis otte og ni procent af de 25-34-årige og 16-24-årige det samme.
Troværdigheden diskuteres af unge på nettet
Den mest udbredte metode til at granske indholds troværdighed er ved at tjekke kilden eller søge efter andre informationer om emnet på nettet. Det gør 22 procent af de adspurgte.
Derudover viser undersøgelsen, at 16-24-årige er den aldersgruppe, der oftest diskuterer forskellige emners troværdighed online. Syv procent af dem har nemlig diskuteret troværdigheden af et emne i kommentarfelter eller på blogs, mens kun tre procent af de 55-64-årige diskuterer online.
Der er mange platforme på internettet, hvor man kan diskutere alt mellem himmel og jord, og det kan være en af årsagerne til, at unge diskuterer oftere end deres ældre, vurderer Monika Bille Nielsen.
“Det er min opfattelse, at det i højere grad er de yngre, som bruger platforme på de sociale medier som Instagram, Reddit eller blogs, hvor man også kan diskutere emner med andre,” siger hun.
