Unge i ny undersøgelse frygter, at falske nyheder kan skade demokratiet
-
Falske nyheder kan slå revner i demokratiet, lyder bekymringen fra danske unge
-
Det er et af resultaterne i en ny analyse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd og den danske tech-ambassade
-
Her kortlægges unges holdninger til otte digitale udfordringer
-
Analysen blev onsdag lanceret ved et event i København
Danske unge er i høj grad bekymrede for, hvordan falske eller manipulerede nyheder kan påvirke vores samfund.
Det er en af hovedkonklusionerne i en ny analyse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og den danske tech-ambassade, der har kontor i Californien og har til formål at varetage den danske regerings interesser over for den globale techindustri.
Analysen undersøger unges holdninger til otte specifikke digitale samfundsudfordringer, og resultaterne bygger på diskussioner i 82 grupper af unge. I alt har omkring 300 unge deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen resultater er ikke repræsentative for alle danske unge.
Det er nemlig vigtigt, at unge bliver hørt, når vi som samfund forholder os til den digitale omstilling, vi alle sammen står midt i, siger Magnus Korning Andersen, der er analytiker på projektet fra Tænketanken Mandag Morgen. Han præsenterede undersøgelsens resultater, da analysen blev lanceret ved et event i København onsdag.
”For at vi kan løse de udfordringer, den digitale omstilling stiller os overfor, er der brug for at inddrage unges stemme. Det her er første skridt til at blive klogere på, hvad de unge tænker om de her udfordringer,” siger Magnus Korning Andersen om analysen.
Han fremhæver særligt de unges bekymring for, at falske nyheder kan påvirke demokratiet negativt, som en af analysens helt centrale resultater.
”Det er et af de emner, de unge er allermest bekymrede for. Grundlæggende er de bange for, at spredningen af falske nyheder kan øge polariseringen, besværliggøre den demokratiske samtale og dermed fjerne fundamentet under demokratiet,” forklarer Magnus Korning Andersen.
Artiklen fortsætter under billedet
Magnus Korning Andersen præsenterer analysens resultater ved et lanceringsevent onsdag eftermiddag. (Foto: TjekDet)
Politikere og techvirksomheder har bolden
Analysen viser også, at de unge i høj grad mener, det er politikerne, der har ansvaret for at sikre, at techgiganterne ikke misbruger deres magt.
Det svarer to tredjedele af grupperne, der i undersøgelsen har forholdt sig til spørgsmålet. Den sidste tredjedel peger på techvirksomhederne, mens ingen grupper har vurderet, at individet bærer det største ansvar.
”De unge er generelt bekymrede for techgiganternes magt og peger på politikerne som dem, der kan regulere dem og mindske virksomhedernes mulighed for at bruge magten forkert,” siger Magnus Korning Andersen.
Og på tværs af næsten alle emner tegner der sig det billede, at de unge lægger ansvaret fra sig og over på politikerne og techvirksomhederne, forklarer han.
Der er dog én væsentlig undtagelse, nemlig når det kommer til spørgsmålet om, hvem der har det største ansvar for, at sociale medier ikke påvirker den psykiske sundhed.
Her peger 81 procent af de adspurgte grupper på, at individet bærer ansvaret.
”De unge ved, der er risiko for, at brugen af sociale medier kan føre til ensomhed og mistrivsel. Men de beskriver, at de er ret gode til at benytte de sociale medier på en måde, de føler, er sund. Og fordi man selv kan kontrollere, hvordan og hvor meget man bruger de sociale medier, bliver deres konklusion, at individet bærer hovedansvaret,” siger Magnus Korning Andersen fra Tænketanken Mandag Morgen.
Skal fylde mere i undervisningen
19-årige Kaya Andersen er en af de unge, der har deltaget i undersøgelsen. Hun var til stede i Altingets gård, hvor analysen blev præsenteret. Og efter at have overværet en paneldebat med blandt andre repræsentanter for Facebook og Google, synes hun, at særligt et emne blev skøjtet lidt let henover.
”De tog ikke så meget fat i det med psyken. Der synes jeg ikke, det nødvendigvis kun er individerne, ansvaret falder over på,” siger Kaya Andersen til TjekDet.
”Selvfølgelig har man selv et ansvar, men ikke alle mennesker kan gennemskue, hvornår de tager del i noget, der påvirker dem negativt,” uddyber hun.
Artiklen fortsætter under billedet
For at undgå negative konsekvenser af falske nyheder, skal sociale medier fylde mere på skoleskemaet hos de yngste, foreslår 19-årige Kaya Andersen fra Gentofte Studenterkursus. (Foto: TjekDet)
Selvom falske nyheder er en af de udfordringer, de unge i analysen udtrykker størst bekymring for, er det ikke noget, Kaya Andersen på et personligt plan er urolig for. Men i tråd med analysen mener hun, falske nyheder kan udgøre et samfundsmæssigt problem.
"Vi har en klog samfundsfagslærer, der holder fast i, at vi skal lade være at få vores nyheder gennem Facebook og Instagram, men i stedet gå ind på DR og TV 2 eller nogle af de store redaktionsmedier. Og det er jeg også altid blevet opdraget med. Men det er der store dele af befolkningen, der ikke er," siger hun.
Her går hendes bekymring mest på de alleryngste, der møder internettet for første gang.
"De har ikke lært, hvor de skal orientere sig, når de først kommer på internettet og begynder at bruge Facebook og Instagram. De tror jo bare, at alt, de læser, er rigtigt, for det er, hvad de er vant til fra skolebøgerne. Så hvorfor skulle det ikke også være rigtigt, når du får en telefon og kan læse på den?"
Hun foreslår, at man gør det til en del af dansk- og samfundsfagsundervisningen at lære, hvordan man skal forholde sig til indhold på sociale medier.
Unge bringer nuancer til debatten
Formanden for DUF, Chris Borup Preuss, håber, de unges holdninger kommer til at spille en rolle, når der skal tages politisk livtag med tech-området. Han håber også, de kan inspirere til, at man løser de digitale udfordringer på en måde, hvor både politikere, erhvervsliv, civilsamfund og techgiganter sidder med om bordet.
”De unge peger jo på, at nogle ting er politikernes ansvar, nogle er techgiganternes, og nogle er individets. Hvis man tror, det alene skal løses politisk hos techgiganterne eller ude i samfundet, når vi ikke i mål,” siger Chris Borup Preuss.
Han ser desuden analysen som en anledning til at rose de unge for deres meget nuancerede holdninger til de svære udfordringer, og fordi de ikke er bange for at tale om dem.
Artiklen fortsætter under billedet
Formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Chris Borup Preuss, var med, da analysen og unges holdninger til tech blev præsenteret onsdag. Analysen er lavet af Tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med netop DUF og den danske tech-ambassade. (Foto: TjekDet)
”De tør godt diskutere svære ting som forholdet mellem ytringsfrihed og en god demokratisk samtale. De ser nuancerne i, at det ikke er enten-eller, men at det er et komplekst felt,” lyder det fra DUF-formanden.
Når det kommer til ytringsfrihed, peger analysen på, at de unge på den ene side finder det vigtigt, at hadefulde ytringer og misinformation fjernes fra sociale medier, men at det på den anden side ikke må slå over i censur.
”Jeg synes, debatten tit har båret præg af, at man enten skal lade det være det vilde vesten, eller også skal man virkelig gå ind og regulere. Der synes jeg, de unge viser en mere nuanceret tilgang,” siger Chris Borup Press.
