Hvordan spredes forkerte informationer?
Information spredes hurtigt på internettet. Det gælder også forkerte informationer. Men hvordan går det egentlig til, når mis-, des- og malinformation deles og gengives igen og igen og igen?
Måske har du hørt udtrykket, at en lille fjer kan blive til fem høns. At rygter eller informationer bliver vildere og vildere og bevæger sig længere og længere fra sandheden for hver gang, de bliver genfortalt.
Det er ofte også sådan, det fungerer, når forkerte informationer deles på internettet. Måske er der nogen, der misforstår en information og kommer til at dele den videre i en ny og forkert udgave helt uden at vide, at det, de deler, ikke passer. Måske har de ikke undersøgt grundigt nok, om det, de deler, nu også er rigtigt. Måske er det gået lidt for stærkt, eller måske bekræfter den forkerte information noget, som de gerne vil tro på.
Det er nemlig nemmere at komme til at dele en forkert information, når den bekræfter en holdning, man har, eller når den kommer fra en, man tror på. Det kan være dine venner eller en kendt person eller influencer, du godt kan lide. Det er også sværere at være kritisk overfor de informationer, vi møder, når de vækker vores følelser. Når noget gør os kede af det, vrede eller får os til at grine. Derfor er der i den slags tilfælde særligt god grund til at være på vagt, inden du deler. Det kan du høre mere om i videoen herunder.
Videoproduktion: R/OXY v. OXYMORON
Videoen om spredning af forkerte informationer er den tredje af fire videoer, der indgår i projektet Stop. Tænk. Tjek det. Projektet er en national indsats mod misinformation, desinformation og malinformation. Bag indsatsen står faktatjekmediet TjekDet, Medierådet for Børn og Unge, Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation samt FALS - Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Indsatsen omfatter også podcastserien Digital Detektiv og et undervisningsmateriale. Indsatsen er blevet til med støtte fra Kulturministeriets Demokratipulje. Læs mere om indsatsen på tjekdet.dk/stop.
