Et omfattende verificeringsarbejde: Sådan gjorde vi

Artikel 29. feb 2024  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: TjekDet

Gaza i billeder

Hvad gør man, når en krig raser, men det ikke er muligt for internationale journalister at få adgang til området og se kampene og krigens konsekvenser med egne øjne? Hvordan nærmer man sig sandheden om krigens gang, når det fyger med forskellige udlægninger fra krigens parter, og stærke holdninger og følelser er i spil på sociale medier? 

Det er spørgsmålene, der ligger til grund for projektet Gaza i billeder. Under hele krigen har verdens journalister haft begrænset adgang til området, og det har gjort betingelserne for at rapportere om krigens konsekvenser på jorden i Gaza vanskelige.

Men ved at sammenholde satellitbilleder fra før og efter den 7. oktober med det billed- og videomateriale, der under krigen er blevet delt på sociale medier, er det muligt at tegne et billede af det Gaza, der er ladt tilbage lige nu. 

Og det er netop det, der er vores mål med projektet.

I det nedenstående gennemgår vi, hvordan vi er gået til arbejdet.

Brudstykker, der tegner et helt billede

Gazastriben er cirka 360 kvadratkilometer stor. Hele området bærer på forskellige vis præg af krigen. Derfor er det ikke muligt at vise hvert boligområde eller hospital eller hver eneste flygtningelejr eller ødelagt bygning. 

Alligevel har det været vores mål at tegne et retvisende og - så vidt som muligt - helstøbt billede af, hvordan krigen samlet set har sat sine spor i Gazastriben. Ved at følge krigens geografiske, tidsmæssige og strategiske udvikling har vi udvalgt 19 punkter, der hver især fortæller en historie om krigen på tværs af de fire geografiske zoner, vi har inddelt området i - Nordgaza, Gaza City, Centralgaza og Sydgaza.

Samme logik ligger til grund for udvælgelsen af satellitbillederne, der viser krigens konsekvenser i de enkelte byer, flygtningelejre eller områder. Billederne viser hver især lokationer, hvor krigen har sat spor på en måde, der er sigende for, hvordan krigen har udspillet sig i netop det område.

Med andre ord har idéen været at vise brudstykker, der hver især er repræsentative for det hele billede.

Et øjebliksbillede

Krigen i Gaza har nu stået på i knap fem måneder. I skrivende stund er den stadig i gang. Og mens billeder og videoer fra landjorden er værdifulde vidnesbyrd om krigens gang, viser de os den kun i et enkelt øjeblik. En bygning, der står i dag, kan være jævnet med jorden i morgen. En by, der er fyldt med flygtninge denne uge, kan være menneskeforladt den næste. 

Dermed kan begivenheder, der udspiller sig på billeder og videoer, hurtigt være forældede i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud netop nu. Uanset er de dog værdifulde skildringer af, hvordan krigen er forløbet undervejs. For at sikre størst mulig gennemsigtighed har vi været omhyggelige med at markere al billedmateriale i projektet med datoer.

At kunne sige det med sikkerhed 

I projektet sammenholder vi som nævnt satellitbilleder med billedmateriale fra sociale medier.

På TjekDet har vi flere gange de seneste måneder dokumenteret, at det ikke er alle billeder og videoer, som på sociale medier hævdes at være fra krigen, der rent faktisk er det. Nogle er slet ikke filmet i Gaza og bliver delt i en anden kontekst, end de oprindeligt stammer fra. Nogle er filmet før krigen begyndte, og endnu andre er genereret med kunstig intelligens.

Derfor er formålet med projektet ikke alene at tegne et billede af krigens konsekvenser, men også at samle billeder og videoer, hvis ægthed vi kan verificere, og som med sikkerhed er taget eller filmet lige netop der, hvor de påstås at stamme fra.

I det hele taget har det været essentielt for projektet, at vi kan dokumentere alt, hvad vi viser og skriver - præcis som praksis sædvanligvis er på TjekDet. Derfor linker vi løbende til dokumentation for vores oplysninger i form af eksempelvis nyhedsartikler, rapporter og statistikker. Formålet er først og fremmest at sikre transparens, så du som læser har mulighed for at efterprøve vores research og dobbelttjekke informationerne.

Artikler, billeder og videoer risikerer at blive fjernet fra internettet. For at sikre, at dokumentationen også kan tilgås i fremtiden, har vi i de tilfælde, hvor det er teknisk muligt, arkiveret linkene til de artikler, rapporter og statistikker, vi underbygger vores beskrivelser med.

Links kan arkiveres ved hjælp af forskellige tjenester, der “fastfryser” en hjemmeside med eksempelvis en artikel i det øjeblik, linket arkiveres. Ændres artiklen senere - opdateres billeder, rettes overskriften eller trækkes artiklen af den ene eller den anden årsag helt tilbage - vil indholdet altså stadig kunne tilgås, som det var, da vi arkiverede det.

Så længe krigen er i gang, er der oplysninger, der ikke kan undersøges til bunds. Nogle spørgsmål får vi muligvis aldrig et helt sikkert svar på. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at bekræfte en oplysning med fuldkommen sikkerhed, har vi angivet det klart. Det kan for eksempel være oplysninger og udsagn fra den ene part i krigen, hvor den anden part eller uafhængige kilder ikke har bekræftet informationerne.

Satellitbilleder, vi bruger, er taget løbende før og efter den 7. oktober 2023. Når vi sammenligner satellitbilleder for at dokumentere krigens spor, har vi så vidt som muligt brugt før-billeder, der er taget umiddelbart inden den 7. oktober for at sikre, at de forandringer, efter-billederne skildrer, faktisk er sket som følge af krigen. 

I enkelte tilfælde er de eneste tilgængelige før-billeder af givne områder dog taget måneder før krigens udbrud - i maj eller juni 2023. Også derfor har vi været omhyggelige med at markere alt billedmateriale, vi har brugt til at dokumentere krigens konsekvenser, med datoer.

Geolokalisering og -verificering

Projektet har vi kaldt Gaza i billeder, og netop billedmaterialet er afgørende for, at vi kan fortælle den historie, vi fortæller. Derfor har en stor del af arbejdet med projektet bestået i at sikre, at de billeder og videoer, der indgår i projektet, er ægte og viser det, vi skriver, de viser. Og at de er filmet lige nøjagtig der, hvor vi skriver, de er filmet.

Til det har vi brugt metoder fra OSINT-disciplinen. OSINT er et akronym for betegnelsen ‘Open Source Intelligence’ - en efterforskningsmetode, der blandt andet anvendes af efterretningstjenester og undersøgende journalister. Du er måske stødt på begrebet i forbindelse med krigen i Ukraine.

Metoden anvender åbne og offentligt tilgængelige kilder på eksempelvis internettet til at efterforske sager af forskellig karakter. Formålet kan eksempelvis være at finde ophavet til billed- eller videomateriale, som vi har gjort i dette projekt.

For at sikre, at de billeder og videoer, vi bruger, faktisk stammer fra de steder, de hævdes at stamme fra, har vi enten geolokaliseret eller geoverificeret samtlige billeder og videoer. Med andre ord har vi ved hjælp af OSINT-metoder indsnævret lokationen, de er taget eller filmet på, i sådan en grad, at vi kan markere den på et kort. I videoerne nedenfor kan du høre mere om, hvordan vi har gjort.

Billederne og videoerne, vi har brugt, stammer i nogle tilfælde fra forskellige profiler på sociale medier. Det kan eksempelvis være fra palæstinensiske journalister, der befinder sig i Gazastriben eller fra de israelske styrkers officielle onlinekanaler. I andre tilfælde stammer de fra nyhedsbureauer eller andre medier. 

I nogle tilfælde har vi, som det fremgår af videoen ovenfor om geolokalisering, selv opsporet lokationerne på billeder eller videoer fra bunden. Andre gange har vi verificeret andres lokaliseringer. Undervejs i arbejdet med projektet er der billeder og videoer, vi har valgt fra, fordi vi ikke har kunnet sige med sikkerhed, hvor de stammer fra, eller at de stammer fra den verserende krig.

Med det sagt, er der som bekendt enorme mængder billed- og videomateriale i omløb, der alt sammen hævdes at være fra Gaza. At vi ikke har inkluderet dem i projektet, betyder naturligvis ikke automatisk, at de ikke stammer fra krigen i Gaza. Men vi opfordrer - som altid - til, at du forholder dig kritisk til indhold, der ikke er verificeret uafhængigt.
 

Opdateret 4. mar 2024

Vil du vide mere?