Astrid Krag sender kærlig tanke til “hårdt ramte” Sverige, men overdriver presset på de svenske sygehuse

Mens Danmark har kontrol med coronaepidemien, ser det anderledes grelt ud hos vores svenske naboer. Presset på de svenske hospitaler stiger og stiger – særligt på intensivafdelingerne. Ja, faktisk er situationen i Sverige lige nu så trist og alvorlig, at det minder om tilstandene i Indien, Brasilien og Tyrkiet, der også alle er hårdt ramte af en tredje bølge af coronavirus.

Sådan opsummerer social- og ældreminister Astrid Krag (S) 28. april situationen i Sverige i et facebookopslag.

Men selvom markant flere svenskere end danskere har mistet livet til corona, og selvom smitten i disse uger er langt mere udbredt i Sverige, overdriver Astrid Krag situationens alvor på den anden side af Øresund.

For nok er presset på de svenske hospitaler højt, men den seneste tid har det ikke været stigende. Faktisk var antallet af indlæggelser samlet set faldende i ugen op til, at Astrid Krag skrev sit facebookopslag. Og den tendens fortsatte ugen efter.

Astrid Krag forsvarer sig med, at indlæggelsestallet var stigende i månederne inden faldet.

Skåne slipper nådigt

Det samlede antal covid-19-indlæggelser i Sverige har været faldende siden 21. april, viser en opgørelse fra den svenske socialstyrelse. Så når Astrid Krag skriver, at presset på de svenske hospitaler og særligt intensivafdelinger stiger og stiger, er det altså ikke helt rigtigt.

Faldet sker dog efter længere tids stigning. I midten af februar var der nemlig knap 1.100 indlagt på de svenske hospitaler. Det tal var steget til 1.724, da kurven toppede 21. april. 28. april var antallet faldet til lige over 1.600 indlagte, og 5. maj – en uge efter Astrid Krags opslag – var det faldet yderligere til godt 1.400 indlagte. Tallene inkluderer ikke intensivindlæggelser.

Antallet af intensivindlæggelser er også steget gennem foråret. Det begyndte i midten af februar på godt 200 og steg til omkring 400 i midten af april. Men heller ikke her er der tale om, at presset fortsat ”stiger og stiger”, som Astrid Krag skriver i sit opslag. Indlæggelsestallet er nemlig gået lidt op og ned siden midt april, men har umiddelbart stabiliseret sig, om end på et relativt højt niveau.

Den tendens ser man i flere af de svenske regioner, der i hele tal har flest indlæggelser. Det gælder blandt andet Stockholm, Västra Götaland og Östergöland. Også i Skåne har man mange indlæggelser, men regionen skiller sig ud fra de andre ved ikke at have oplevet en reel stigning de seneste måneder. 

Det forklarer Magnus Aspegran, der er presseansvarlig for Skånes universitetssygepleje, som tæller Skånes universitetshospitaler i Malmø og Lund samt akuthospitalerne i Ystad, Trelleborg og Landskrona.

”Hos os har det samlede antal patienter med covid-19 ligget på nogenlunde samme niveau siden slutningen af februar. Antallet af covidpatienter på intensiv har i samme periode varieret en del. Der er betydeligt færre covidpatienter end, hvad vi havde i december, januar og første halvdel af februar,” skriver Magnus Aspegran i en mail til TjekDet.

Fordi Region Skåne har færre intensivpatienter per indbygger end de fleste andre regioner i Sverige, har regionen taget imod patienter fra andre regioner.

Større andel på intensiv

På hospitalerne i Västra Götaland har indlæggelsestallene ligget nogenlunde stabilt gennem april. Der er tale om et relativt højt leje, men niveauet har ikke været på højde med, hvad det var over jul og nytår. Undtagelsen er Söndra Älvsborgs Sjukhus, hvor man har set indlæggelsestal sidst i april svarende til niveauet omkring jul og nytår.

”Situationen i intensivplejen i Sverige er meget anstrengt. Det er overraskende, da smittespredningen falder og antallet af patienter, der indlægges, er lavere. Vi ser altså, at antallet af patienter på intensivafdelingerne stiger, selvom færre bliver syge og færre indlægges,” skriver Nina Widfeldt, der er fungerende overlæge på netop Söndra Älvsborgs Sjukhus til TjekDet.

Hun forklarer, at en større andel af covid-patienterne i dag bliver indlagt på intensivafdelingerne, end det var tilfældet for et år siden.

“Sverige står lige nu i en af de sværeste situationer i forhold til intensivpleje. Vi har et nationalt samarbejde for at jævne belastningen ud over hele landet, men desværre er der nu så højt et tryk overalt, bortset fra Skåne,” skriver hun.

Dog begynder man at se en positiv effekt af vaccinerne, ved at de ældre udgør en mindre del af de svært syge, der ender på intensiv, skriver hun:

”Nu håber vi, at den øgede vaccinationsrate vil lette trykket på plejen.”

Siden 23. april har indlæggelsestallene i Västra Götaland samlet set været faldende.

Urimelig sammenligning

I kommentarsporet til Astrid Krags facebookopslag er det faldet flere for brystet, at ministeren sidestiller Sveriges situation i slutningen af april med den i Indien, Brasilien og Tyrkiet. Og det er da også en urimelig sammenligning, vurderer Lone Simonsen, professor og pandemiforsker ved Roskilde Universitet.

I Brasilien døde der i ugen op til, at Astrid Krag skrev sit facebookopslag, næsten ti gange så mange af covid-19 per 100.000 indbyggere som i Sverige. I Tyrkiet døde over tre gange så mange i samme periode. 

Til gengæld var det relative dødstal i Indien kun en smule højere end Sveriges, og ser man på smittetal, kan det også her se ud, som om den svenske coronasituation er på niveau med Indiens. Sverige havde i uge 16 mere end dobbelt så mange bekræftede tilfælde per indbygger som Indien.

Men man skal ikke lade sig snyde af Indiens relativt beskedne døds- og smittetal, understreger Lone Simonsen.

"Der er en stor underrapportering af dødsfald i Indien, ligesom vi har set i lande som Rusland, hvor de har underrapporteret op mod seks gange. Både de smittede og døde," forklarer hun.

Et hold forskere ved University of Michigan i USA estimerer, at Indiens egentlige dødstal er to til fem gange højere end det officielle dødstal, og det faktiske smittetal er 10 til 20 gange højere. Flere indiske eksperter når frem til, at smittetallet i Indien kan være op til 30 gange højere, end hvad de officielle tal viser.

Man skal da også bare følge lidt med i nyhederne for at kunne se, at situationen i Indien er en helt anden end i Sverige.

"Jeg synes ikke, det er fair at sammenligne Sverige med Indien, hvor der jo nærmest er katastrofale tilstande lige nu. I Indien ser vi lig ligge i gaderne, fordi der ikke er kapacitet til hurtigt nok at brænde dem, der dør. Sådan er det jo ikke i Sverige," siger Lone Simonsen.

Krag: Tryk på intensivafdelinger er steget og steget

I en mail til TjekDet slår Astrid Krag da også hurtigt fast, at Sveriges situation ikke står mål med situationen i lande som Indien og Brasilien. Men det var heller ikke hensigten med opslaget at sidestille landene, bedyrer hun. 

“Den svenske coronasituation er alvorlig, men selvsagt ikke sammenlignelig med situationen i landene fra helt andre verdensdele, som har grundlæggende anderledes sundhedssystemer. Når jeg nævner Indien, Brasilien og Tyrkiet i mit opslag, er det som eksempler på andre lande, der også er blevet hårdt ramt af en tredje bølge af covid-19,” skriver ministeren.

Angående presset på de svenske hospitaler påpeger Astrid Krag, at der var omkring 400 indlagte på de svenske intensivafdelinger, da hun skrev sit facebookopslag. Det var 100 mere end måneden før og knap 200 mere end to måneder forinden.

“Der kan således ikke være nogen tvivl om, at trykket på intensivafdelingerne er steget og steget, mens vi i Danmark har set den stik modsatte tendens,” skriver hun.

TjekDet har efterfølgende spurgt Astrid Krag, om hun synes, det er retvisende at skrive, at trykket fortsat “stiger og stiger", når antallet af intensivindlæggelser var nogenlunde stabilt og antallet af almindelige indlæggelser var faldende i ugen op til, hun skrev sit opslag.

Som svar på det får vi at vide, at ministeren ikke har yderligere at tilføje.