Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Vaccineskeptikere frygter nu at få smerter af at omgås corona-vaccinerede. Men det er der slet ingen grund til

Faktatjek 6. maj 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: I Brønderslevhallen i det nordlige Jylland står folk i kø for at blive vaccineret mod covid-19. På sociale medier spekuleres der i, om det mon kan være farligt at opholde sig i nærheden af netop dem, der er blevet vaccineret mod covid-19. Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Det kan medføre menstruationssmerter og en lang række andre gener, hvis du som ikke-vaccineret opholder dig sammen med personer, der har fået stikket.

  • Sådan lyder spekulationerne i en række opslag på sociale medier. Og det har fået en amerikansk skole til at bede vaccinerede lærere holde sig fra eleverne

  • Årsagen til generne skulle angiveligt være, at en særlig type proteiner overføres fra den vaccinerede person til den ikke-vaccinerede

  • Men ikke-vaccinerede kan ånde lettet op, for covid-19-vaccinerede kan ikke på den måde påvirke ikke-vaccinerede, siger tre vaccineforskere

Kan personer, der er vaccinerede mod coronavirus, være skyld i ubehagelige reaktioner hos ikke-vaccinerede?

Spørgsmålet har optaget brugere på sociale medier i både USA, Frankrig og Storbritannien, og nu har frygten fundet vej til Danmark, som det fremgår af et par eksempler på billederne herunder. 

Danskere deler nemlig beretninger om uforklarlige symptomer og reaktioner, de angiveligt har fået ved bare at opholde sig tæt på vaccinerede personer. 

Kvinder beretter blandt andet, at deres vanlige menstruationscyklus har ændret sig markant. Nogle nævner forsinket eller smertefuld menstruation, mens andre oplever forøget blødning. I USA er der sågar forlydender om spontane aborter og dødsfald efter samvær med coronavaccinerede.

I slutningen af marts fik spekulationerne endda en privatskole i Miami til at bede sine lærere om ikke at opholde sig i nærheden af skolens elever, hvis lærerne lod sig vaccinere. Skolens forstander, Leila Centner, henviser til, at “titusindvis af kvinder” har fortalt om “negative reproduktive problemer, når de har været tæt på dem, der har modtaget en af covid-19-vaccinerne”.

“Det ser ud til, at dem, som er blevet vaccineret, kan overføre et eller andet fra deres kroppe til dem, som de kommer i kontakt med,” skrev forstanderen, der ifølge New York Times tidligere har gjort sig bemærket som vaccinemodstander, til skolens lærere og forældre.

Men der al mulig grund til at slå koldt vand i blodet. Tre danske vaccineforskere, som TjekDet har talt med, afviser på det klareste, at det er farligt at være tæt på en coronavaccineret person.

Og forskerne kan hente opbakning fra kolleger verden over. Ikke mindst i USA har påstanden fået opmærksomhed i etablerede medier. Eksperter affejer her påstanden overfor blandt andre avisen The New York Times og faktatjekmediet PolitiFact. Også britiske Reuters har set på sagen.

Artiklen fortsætter under billederne



Kan ikke lade sig gøre

I de forskellige opslag forklares ‘smitten’ fra vaccinerede personer som noget, der ifølge opslagene kaldes vaccine-shedding.

Det går ud på, at de såkaldte spike-proteiner, som covid-19-vaccinerne danner i kroppen, skulle hoppe fra en vaccineret til en ikke-vaccineret. Og disse proteiner skulle altså angiveligt kunne påvirke blandt andet kvinders menstruationscyklusser.

Men hverken spike-proteinerne eller andet af vaccinernes indhold kan bevæge sig fra en vaccineret til andre mennesker og gøre skade, fastslår Camilla Foged, der forsker i vacciner på Københavns Universitet.

“Det kan ikke lade sig gøre med mRNA-vaccinerne. Spike-proteiner er ikke levende ligesom mikroorganismer (der kan sprede sig mellem mennesker, red.). AstraZeneca er en virus-vaccine, men virussen i vaccinen kan ikke dele sig, for den er inaktiveret,” siger hun.

Spike-proteinet er det protein, der gør det muligt for coronavirussen at inficere et menneske. Og derfor er netop det protein også en del af både mRNA-vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna og vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, forklarer Martin Tolstrup, der er vaccineforsker ved Aarhus Universitet.

Ved vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, der lige nu anvendes i Danmark, bliver der sprøjtet en “opskrift” på spike-proteinet ind i kroppen, hvorefter kroppen selv danner selve proteinet. For AstraZeneca og Johnson & Johnsons vaccine er det selve spike-proteinet, der sprøjtes ind gennem en inaktiveret virus. 

“Ved på den måde at lade kroppen møde spike-proteinet, bliver immunsystemet gjort opmærksom på, at der er et fremmedprotein til stede, som kroppen så skaber et immunrespons mod,” siger Martin Tolstrup.

Heller ikke Ali Salanti, der udvikler vacciner ved Københavns Universitet, kan se, hvordan vaccinerede skulle kunne smitte ikke-vaccinerede med spike-proteiner.

“Når man sprøjter en mRNA-vaccine ind i kroppen, så er det i musklen, at spike-proteinet dannes. Og spike-proteinet bliver i musklen i en relativt kort periode, indtil der bliver dannet antistoffer mod det. Derefter forsvinder det, og så danner man ikke flere spike-proteiner,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet


This describes the image
Foto: Leila Centner, der er forstander og medgrundlægger af skolen Centner Academy i den amerikanske delstat Florida, henstillede i en skrivelse, at lærere venter med at lade sig vaccinere, fordi de som vaccinerede måske kan overføre bivirkninger og andre gener til eleverne. Hun gjorde det også klart, at skolen ikke vil ansætte vaccinerede personer indtil videre. Opslag fra Leila Centners instagramprofil / Carl Juste/AP/Ritzau Scanpix

'Shedding'-teori stammer måske fra andre vaccinetyper

Ingen af de tre forskere har hørt om ‘vaccine-shedding’ før. Men Martin Tolstrup har et bud på, hvor idéen om smitte fra vacciner stammer fra.

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er som nævnt mRNA-vacciner, der kun indeholder en opskrift på proteiner, kroppen skal få kendskab til. Derfor indeholder de ikke egentlig virus. Men der findes andre typer af vacciner, hvor virussen, man vaccinerer mod, faktisk indgår.

Det gælder eksempelvis vacciner mod mæslinger og gul feber, hvor svækket, levende virus sprøjtes ind i kroppen. Formålet med den type vaccine er at få kroppens immunsystem til at genkende virussen og huske, hvordan den skal bekæmpes, hvis man bliver inficeret igen.

Og her kan den vaccinerede i teorien godt udskille virus i et vist tidsrum, siger Martin Tolstrup.

“I perioden, indtil immunsystemet får overhånden over mæslingevirus, vil den vaccinerede i teorien kunne udskille mæslingevirus og dermed påføre andre mæslingesmitte,” forklarer han og uddyber:

“Men man har lavet vaccinerne sådan, at virussen er så svækket, at den ikke kan smitte. Og det er en anden teknologi, end der bruges til coronavaccinerne,” siger han.

I Kina arbejder forskere på at udvikle vacciner mod covid-19, der ligesom vaccinerne mod mæslinger og gul feber er baseret på teknologien med svækket virus, fortæller Ali Salanti. Også han påpeger, at der fra sådanne vacciner godt kunne forekomme smittespredning med coronavirus.

“Men det er meget teoretisk, og det gælder ikke de vacciner, vi har i Danmark,” siger han.

Lægemiddelstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at de ikke forventer, at de kinesiske vacciner baseret på svækket virus bliver taget i brug i EU.

Opdateret 10. maj 2021