Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Kritikere af mulig epidemilov har ret: Du kan (potentielt) ryge i spjældet, hvis du nægter at lade dig teste

Faktatjek 1. feb 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Magnus Heunicke (S) har som sundhedsminister fået stor kritik for den epidemilov, der blev hastevedtaget i foråret. Men kritikken er ikke forstummet, efter forslaget til en ny epidemilov er blevet præsenteret. Her ses Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen (S) til pressemøde om covid-19 den 29. december 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Ifølge forslaget til en ny epidemilov risikerer du fængsel i op til seks måneder, hvis du nægter at lade dig teste for virus, indlægge, isolere eller vaccinere

  • Sådan lyder påstandene i flere opslag på sociale medier, som stammer fra en coronaskeptisk blog

  • To juraforskere har gennemgået de i alt otte punkter for TjekDet og sammenholdt dem med forslaget til den nye epidemilov. Og ifølge dem er langt de fleste af påstandene korrekte

  • Blandt andet kan det i teorien give seks måneder bag tremmer at nægte at lade sig teste, indlægge, bære mundbind eller forlade et afspærret område. Men tvangsvaccination er der intet af, fastslår forskerne

  • De mange overtrædelser vil dog i langt de fleste tilfælde aldrig udløse en fængselsstraf på seks måneder. Loven vil desuden kun gælde under særlige omstændigheder

Seks måneders fængsel. 

Så hård kan straffen angiveligt blive, hvis du under en epidemi nægter at lade dig indlægge eller isolere, forlade et afspærret område eller blive vaccineret. 

Det står i regeringens forslag til den nye epidemilov, skriver forfatter, krammeterapeut og coronaskeptisk blogger Per Brændgaard i et blogindlæg på sin egen hjemmeside. 

Og strafferammen er den samme, hvis du nægter at deltage i en lægeundersøgelse, nægter Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til din bolig, nægter at lade dig teste, nægter at bære mundbind eller nægter at efterleve et forsamlingsforbud, opremses det i punktform i Per Brændgaards blogindlæg.

De otte punkter florerer i opslag Facebook med beskrivelser som "totalitærstat", "tyranni" og "enevælde". Flere undrende læsere har henvendt sig til TjekDet for at høre, om påstandene i opslagene er korrekte.

Og ifølge Kristian Lauta og Sten Bønsing, der begge er professorer i jura, er det faktisk – med en enkelt undtagelse – korrekt, at overtrædelserne potentielt kan føre til seks måneders fængsel.

Men det er utænkeligt, at straffen i praksis vil komme i nærheden af de seks måneder. Faktisk er fængselsstraf i det hele taget usandsynligt, lyder dommen fra forskerne.

Vi har samlet de otte punkter fra blogindlægget i grafikken nedenfor. Klik på en påstand for at få forklaringen bag konklusionen, eller gå igennem påstandene én efter én ved at benytte pilene i bunden.


Op til seks måneders fængsel

Regeringens forslag til den nye epidemilov er endnu kun blevet førstebehandlet i Folketinget. Den endelige lov kan derfor komme til at være noget anderledes formuleret.

Men som lovforslaget er udformet lige nu, er forskerne langt hen ad vejen enige i, at overtrædelserne, der er nævnt i blogindlægget, potentielt kan føre til en seks måneder lang tur bag tremmer. 

"Lovforslaget er struktureret på den måde, at der er én, fælles strafbestemmelse, som giver op til seks måneders fængsel,” siger Kristian Lauta, der er professor og prodekan ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i katastroferet.

Straffebestemmelsen, paragraf 65 i lovforslaget, henviser blandt andet til paragraf 13, 14, 15, 20 og 26, som altså er omfattet af strafferammen på op til seks måneders fængsel. Og de paragraffer harmonerer med flere af punkterne i facebookopslagene, blandt andet påbud om test, indlæggelse eller isolation.

Der skal dog være en konkret mistanke om, at borgeren vitterligt er smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, før der er lovhjemmel til påbuddene. Som det ser ud nu, er covid-19 i udgangspunktet karakteriseret som en smitsom sygdom, der derfor ikke tæller med under de to kategorier.

Tre typer sygdomme i lovforslaget

Smitsom sygdom: En sygdom eller en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, som kan overføres fra, til eller mellem mennesker

 

Alment farlig sygdom: En smitsom sygdom, der er særligt smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og som kan 1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig karakter, 2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller 3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling

 

Samfundskritisk sygdom: En alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner

 

Det er Sundhedsstyrelsen, der egenhændigt fastsætter, hvilke sygdomme der gælder som smitsomme og alment farlige. 

 

Den siddende sundhedsminister bestemmer, hvilke sygdomme der betegnes som samfundskritiske, men kun hvis sygdommen i forvejen er kategoriseret som alment farlig. Derudover skal der være en indstilling fra en nedsat epidemikommission og et flertal i et udvalg i Folketinget.

 

Kilder: Lovforslaget til den nye epidemilov & Sundhedsministeriet
 

Men det ser ud til at ændre sig, hvis den nye epidemilov bliver vedtaget. 

Sundhedsministeriet oplyser til TjekDet, at “det har i forbindelse med det lovforberedende arbejde været Sundhedsstyrelsens vurdering, at covid-19 fremover vil kunne høre til kategorien alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme.”

Dermed kan covid-19 være omfattet af de paragraffer, der hører til straffebestemmelsen på op til seks måneders fængsel. 

Forskerne understreger dog, at alt dette forudsætter, at epidemiloven overhovedet aktiveres. Loven vil altså ikke være gældende på alle tidspunkter, hvis den vedtages, men kun blive aktiveret i særlige tilfælde.

Tvangsvaccination ikke en mulighed

De fleste af påstandene i blogindlægget er altså korrekte. Men i enkelte tilfælde mangler der nogle nuancer.

En af påstandene lyder, at det kan give op til seks måneders fængsel, “hvis du nægter at lade dig tvangsbehandle, herunder tvangsvaccinere.” Men det er ikke helt korrekt, siger forskerne.

“Man kan altså ikke straffes med seks måneders fængsel, hvis man nægter at lade sig vaccinere”

Tvangsbehandling er skrevet ind i epidemilovsforslagets paragraf 18, der omfattes af straffebestemmelsen på op til seks måneders fængsel. Men tvangsvaccination er slet ikke en mulighed i forslaget til den nye epidemilov, fastslår forskerne.

Det står meget tydeligt på side 16 i lovforslaget:

"Regeringen foreslår, at der ikke fremadrettet fastsættes bestemmelser om at påbyde vaccinationer. Der vil således med den nye epidemilov ikke længere være mulighed for at påbyde vaccination mod selve epidemisygdommen eller for at påbyde vaccination mod andre smitsomme sygdomme af hensyn til at sikre kapacitet i sundhedsvæsenet." 

“Så man kan altså ikke straffes med seks måneders fængsel, hvis man nægter at lade sig vaccinere,” fastslår Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

“Nærmest en terrorbestemmelse”

En af de mest opsigtsvækkende påstande i Per Brændgaards blogindlæg er, at det angiveligt resulterer i seks måneders fængsel at nægte Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til din private bolig.

Kristian Lauta vurderer, at det godt kan være tilfældet, sådan som paragraf 19 er formuleret. Men han opfatter paragraffen som rettet mod situationer, hvor det giver mening at rense folks hjem. Og det vil det ikke give blot ved mistanke om smitte.

Faktisk kalder han paragraf 19 “nærmest en terrorbestemmelse”, der er tiltænkt at ramme decideret biologisk krigsførelse frem for “blot” smittede personer. 

“Der tales om kontaminering (forurening med bakterier eller radioaktivitet, red.) i stedet for smitte, og smitstof bruges her (i kommentarerne til paragraffen, red.) ret militært. Jeg tror ikke, den er tænkt som at skulle finde anvendelse på covid-smitte, men jeg kan godt se, det ikke fuldstændig kan udelukkes," siger Kristian Lauta.



TjekDet har spurgt Sundhedsministeriet, om ny coronavirus går ind under formuleringerne ‘smitstof’ eller ‘biologisk kampstof’, der er nævnt i paragraf 19. 

Til det svarer ministeriet efter konsultation med Statens Serum Institut, at ”smitstof er et generelt udtryk, som omfatter både bakterier, virus og toksiner og således i princippet også SARS-CoV-2/covid-19.”

Vi har også spurgt ministeriet, om myndighederne med paragraf 19 i hånden kan tvinge sig adgang til privates hjem, hvis der er mistanke om covid-19-smitte i husstanden.

Svaret på det spørgsmål er ikke helt klart. I en mail skriver ministeriet, at “den foreslåede § 19 giver hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed blandt andet kan påbyde desinfektion af fast ejendom. Af forslaget til epidemilovens § 22 fremgår det, at efterkommer en person ikke et påbud efter blandt andet § 19, yder politiet under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed bistand til at sikre, at påbuddet gennemføres og opretholdes.”  

Giver næppe seks måneders fængsel

Selvom det i lovforslaget altså er muligt at straffe med op til seks måneders fængsel, så vurderer de to forskere, at der er minimal risiko for, at straffen bliver taget i brug.

“Sagen er den, at sådan nogle strafferammer meget sjældent udnyttes. Så der skal virkelig, virkelig, virkelig meget til, før man ender med en fængselsstraf. Det er ikke sådan, at en tur i Brugsen uden mundbind udløser fængselsstraf,” siger Sten Bønsing. 

Han henviser til, at der i lovforslagets paragraf 12 står, at Styrelsen for Patientsikkerhed først skal opfordre til frivilligt at medvirke til at gennemføre foranstaltningen, altså lade sig teste eller isolere eksempelvis.

“Man bliver først pænt bedt om at overholde reglerne, og derefter giver man nogle påbud, og hvis man stadig ikke overholder påbuddene, så starter man med de mildeste straffe som en beskeden bødestraf,” siger han.

Alene det at nægte at lade sig isolere eller teste er altså ifølge Sten Bønsing ikke nok til, at man ender bag tremmer.

“Det er næsten svært at have fantasi til at forestille sig, hvad der skal til (før man ender med en fængselsstraf, red.). Måske hvis man er den, der opfordrer andre til at overtræde reglerne. Grovheden i det hele taget bliver afgørende for sådan en straf," siger han.

Adspurgt, hvorfor man har udformet så hårde straffe, hvis det alligevel næsten aldrig vil blive anvendt, svarer Sten Bønsing:

“Det kan der være flere grunde til. Det kan være svært som lovgiver at forudsige, hvad verden kan byde på, og så er det godt, at der er rum til de meget voldsomme tilfælde,” siger han og påpeger, at strafferammens størrelse også har betydning for forældelsesfrist samt hvilke redskaber, der er til rådighed i en eventuel efterforskning.

Regeringens forslag til den nye epidemilov skal til andenbehandling den 11. februar, tredjebehandling den 23. februar og træder i kraft 1. marts, hvis lovforslaget vedtages.
 

Opdateret 29. aug 2022