Du slipper ikke for coronapas ved at udfylde hjemmestrikket erklæring. Men du behøver heller ikke dokumentere, at du er fritaget

Faktatjek 19. apr 2021  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Frisører og tatovører er allerede åbnet, og onsdag den 21. april er det blandt andet restauranternes og værtshusenes tur. Men det kræver et coronapas. Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Brugere på sociale medier deler hjemmestrikkede erklæringer, som man kan tage med til for eksempel frisøren for at vise, at man er fritaget fra kravet om coronapas

  • Men erklæringerne er helt unødvendige og ikke det papir værd, de er skrevet på, siger to juraforskere

  • For det første kan man ikke fritage sig selv fra kravet om coronapas, som erklæringerne lægger op til

  • For det andet er der ikke noget krav om at dokumentere, at man er fritaget

Vil du slippe for at vise coronapas, så kan du fritage dig selv ved blot at underskrive en hjemmestrikket erklæring.

Det fremgår i hvert fald af erklæringerne, der deles i en lang række opslag Facebook.

Den 6. april genåbnede landets frisører, tatovører og øvrige serviceerhverv med det krav, at kunder skal fremvise et såkaldt coronapas, der viser, at man ikke udgør smittefare, fordi man er vaccineret eller nyligt testet negativ.

Men erklæringerne, der skulle fritage personer for at vise passet, har ingen juridisk værdi, siger juraforskere. Det er nemlig ikke muligt at fritage sig selv ved at underskrive dokumentet.

Desuden er det helt og aldeles overflødigt at møde op med en underskrevet erklæring, for i øjeblikket er der ikke krav om at dokumentere, at man af helbredsårsager er fritaget for at blive coronatestet. 

Det står dog den erhvervsdrivende frit for at afvise kunder uden coronapas. Men skulle en person blive så fortørnet over at være blevet afvist, at vedkommende vælger at klage over det, kan sagen i sidste ende havne ved en domstol. Og her kræver en lovlig fritagelse en noget bedre grund end en hjemmestrikket erklæring og utilfredshed med coronapasset.

Artiklen fortsætter under billedet

Her er en af de erklæringer, der florerer på Facebook. (Foto: Screenshot fra Facebook)


Fritagelse skal være velbegrundet

Erklæringerne om fritagelse florerer i to versioner. De lægger begge op til, at en underskriver fritager sig selv for at vise coronapas, uden at der i øvrigt angives en egentlig helbredsmæssig årsag.

Men sådan en erklæring giver ikke juridisk mening, siger både Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i folkeret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet, og Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet.

“Man skal ikke nødvendigvis til lægen for at få en fritagelse, men man skal stadig have en god grund. Det er ikke nok at argumentere med, at man er imod systemet,” siger Ayo Næsborg-Andersen.

Jørgen Albæk Jensen påpeger, at der i bekendtgørelsen om coronapasset står, at man kan fritages af medicinske grunde eller på grund af fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der forhindrer en i at blive testet. 

Hvis en gæst møder op på en restaurant uden coronapas og med påskud om fritagelse, og restaurantejeren derfor ikke vil servicere gæsten, kan gæsten rejse en sag om det, som kan ende ved domstolene, forklarer Jørgen Albæk Jensen.

Dermed vil det i sidste ende være op til domstolene at tage stilling til, om der er tale om en retmæssig grund til fritagelsen.

“Men hvis domstolene vurderer, at der ikke er en saglig grund til, at gæsten ikke har coronapasset, bliver restauratøren jo ikke dømt. At man bare er modstander af coronapasset, er ikke nogen gyldig grund,” siger han.

Hvem er fritaget fra kravet om coronapas?

Kravet om coronapas gælder ikke for følgende:


1. Børn under 15 år.

2. Personer der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19

test.

3. Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke

bør få foretaget en covid-19-test.

 

Kilde: Retsinformation

Intet krav om dokumentation

I begge erklæringer står der da også, at det ikke er nødvendigt at dokumentere over for sin frisør, tatovør eller tjener, at man er fritaget coronapasset.

Og det er rigtigt, at frisører eller restauratører ikke kan kræve dokumentation for, at man er fritaget kravet om coronapas, siger Ayo Næsborg-Andersen. Det fremgår også af Erhvervsstyrelsens guide til virksomheder.

I første omgang er det op til den erhvervsdrivende at vurdere, om det er troværdigt, at en gæst eller kunde er fritaget, fortæller Ayo Næsborg-Andersen videre.

“Den erhvervsdrivende kan bortvise kunder, som ikke fremstår troværdige, og kan eventuelt tilkalde politiet for at få hjælp,” siger hun.

Det fremgår også af myndighedernes retningslinjer for de liberale serviceerhverv såsom frisører og tatovører.

This describes the image
Foto: Ayo Næsborg-Andersen (tv.) er lektor i folkeret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet. Jørgen Albæk Jensen (th.) er professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet. Foto: Syddansk Universitet & Aarhus Universitet

Er den erhvervsdrivende i tvivl om, hvorvidt en kunde er retmæssigt fritaget, skal tvivlen dog komme kunden til gode, skriver Erhvervsstyrelsen på Virksomhedsguiden.dk.

Men det er ikke sikkert, at det hjælper ret meget på troværdigheden at medbringe erklæringerne fra Facebook, siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet.

“En erklæring, man selv har underskrevet, er ikke mere gyldig eller virkningsfuld, end hvis man bare siger, man er fritaget, når man ankommer til restauranten,” vurderer han.

Justitsministeriet har oplyst til Ritzau, at de er ved “se nærmere på en egentlig dokumentationsordning for undtagne personer.”

Erhvervsdrivende kan risikere sanktioner

Ifølge de to erklæringer på Facebook skulle det desuden være i strid med loven, hvis erhvervsdrivende og institutioner nægter at servicere eller lukke kunder ind, der er fritaget for kravet om coronapas. 

I den ene erklæring står endda, at institutionerne og de erhvervsdrivende risikerer at skulle betale erstatninger.

Men det afhænger fuldstændig af de konkrete omstændigheder, siger Ayo Næsborg-Andersen.

“Hvis man er blevet bortvist, fordi man selv mener, man bør være undtaget, uden der i øvrigt er lægeligt belæg for det, så beskytter loven ikke,” siger hun.

Bliver en lovligt fritaget personer derimod afvist, kan en frisør eller restauratør godt ende med at skulle punge ud med en erstatning, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Ved sådan en sag vil Ligebehandlingsnævnet kræve dokumentation for, at man er fritaget coronapasset. Det er nemlig en forudsætning for, at sagen overhovedet kan behandles. I sidste ende skal den klagende altså kunne dokumentere, at vedkommende er fritaget.

Som erhvervsdrivende kan man derimod ikke blive sanktioneret for at betjene en kunde, der har oplyst at være fritaget uden at være det, siger Jørgen Albæk Jensen. Det skal dog være inden for rimelighedens grænser.

“Den erhvervsdrivende skal være i god tro. Møder der et selskab op på ti mennesker, der alle sammen påstår, at de er fritaget, og de bliver lukket ind alligevel, så tror jeg ikke, at den erhvervsdrivende slipper for en bøde,” siger han.

Brancheorganisationer: Meget få tilfælde

Frisørernes brancheorganisation, Danmarks Organisation For Selvstændige Frisører & Kosmetikere, fortæller, at de opfordrer deres medlemssaloner til at lave en individuel vurdering af hver enkelt sag, erklæring eller ej.

“Som udgangspunkt siger vi, at de skal vurdere, om det (fritagelsen, red.) er troværdigt. Hvis de ikke føler det, så må de afvise kunden,” siger Connie Mikkelsen, der er formand for organisationen.

Den samme anbefaling giver brancheorganisationen for danske forlystelsesparker, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, til sine medlemmer.

This describes the image
Foto: Gæster viser deres coronapas, inden de bliver lukket ind i Tivoli Friheden i Aarhus. Foto: Ernst Van Norde

Hos organisationen har de få gange oplevet, at gæster siger, at de er fritaget fra coronapas. Hvis de finder forklaringen troværdig, bliver vedkommende lukket ind. Hvis ikke, må de blive ude.

“På Dyrehavsbakken har de haft nogle grupper, der sagde, at de ikke behøvede coronapas, fordi de var blevet fritaget. Og de (gruppen af gæster, red.) blev afvist,” siger Søren Kragelund, formand for organisationen.

I skrivende stund har frisører og forlystelsesparker krævet coronapas i knap to uger. Men indtil videre er det hverken udbredt eller noget generelt problem, at frisører og forlystelsesparker skal vurdere kunders fritagelse fra coronapasset, understreger begge formænd.

Opdateret 4. maj 2021