Er det sundt at drikke 1-2 øl om dagen? Og er anbefalingen om 10 genstande om ugen uden evidens?

Faktatjek 11. jan 2023  -  9 min læsetid
This describes the image
Sundhedsstyrelsens anbefaler, at man højest drikker 10 genstande om ugen. Men den tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og nu direktør for danske bryggeriers brancheorganisation, Bryggeriforeningen, mener, der ikke er tilstrækkelig evidens for den grænse. Tværtimod mener han, det er sundt at drikke 1-2 øl om dagen. Foto: Dean Drobot/Shutterstock
  • To øl om dagen er sundt, og Sundhedsstyrelsens anbefaling om maksimalt at indtage 10 genstande om ugen er uden evidens

     

  • Sådan lyder det fra Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, i flere interviews

  • Men et par øl om dagen har kun en gavnlig effekt for den ældre del af befolkningen og desuden kun for visse sygdomme, siger forskere

  • De medgiver, at Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse har visse svagheder, men den bygger på en omfattende forskningsgennemgang

  • Nick Hækkerup anerkender, at anbefalingerne baserer sig på grundig forskning, men han mener, at Sundhedsstyrelsen har tilsidesat den forskning

Det er sundt at drikke én til to øl om dagen, og der er ingen evidens for Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på maksimalt 10 genstande om ugen. 

Det mener tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup, der i dag er direktør for danske bryggeriers brancheorganisation, Bryggeriforeningen. 

Kritikken falder i et interview i Bryggeriforeningens blad fra december 2022, hvor han slår på tromme for, at ølbranchen skal stoppe med “at dukke nakken for nypuritanere og sundhedsparnasset” og i stedet glæde sig over den livskvalitet, alkohol giver danskerne.

I starten af det nye år gentog Nick Hækkerup begge påstande i Politiken og i P1 Debat, og det har medført fordømmelse fra flere sider. 

Og den tidligere sundhedsminister er da heller ikke fuldstændigt ædruelig i sin udlægning, siger forskere til TjekDet.

Godt nok er der en vis gavnlig effekt at spore ved et begrænset alkoholforbrug, men det gælder kun hjertesygdomme for folk over 50 år. Desuden hviler Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på maksimalt 10 genstande om ugen på et solidt videnskabeligt grundlag, selvom en generel anbefaling i sagens natur har sine begrænsninger, siger forskerne.

En gennemsnitsbetragtning

Sundhedsstyrelsen ændrede i marts deres alkoholanbefalinger til maksimalt 10 genstande ugentligt for alle mænd og kvinder over 18 år. Derudover anbefaler styrelsen maksimalt fire genstande samme dag.    

 

Og de anbefalinger er der bestemt evidens for, mener Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed, som hører under Syddansk Universitet (SDU). Hun og hendes kolleger udarbejdede i forbindelse med Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger en rapport, hvor de gennemgik 60 studier og analyser fra 2010 til 2019. Derudover har Sundhedsstyrelsen ifølge et notat også trukket på forskning fra Australien, som baserer sig på en gennemgang af 38 studier.

Der ligger med andre ord et grundigt stykke arbejde bag anbefalingerne, fastslår Janne Tolstrup. Men det betyder ikke, at lige præcis 10 anbefalede genstande om ugen er nogen skudsikker grænse.

"Kunne den her grænse lige så godt være sat lidt højere eller lidt lavere? Ja, selvfølgelig kunne den det, men det er en overordnet gennemsnitsbetragtning, som man er nødt til at lave, når det gælder folkesundhed," siger hun.

Også Jens Rikardt Andersen, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, påpeger, at anbefalingerne er et gennemsnit. Derfor vil grænsen måske være et godt pejlemærke for nogle og dårligt for andre.

“Nogle er mere følsomme over for alkohol, og nogle er mindre følsomme. Det kan være af genetiske årsager, og hvordan kroppen ellers er sat sammen. Så hvis vi forestiller os en kørebane, så fokuserer vi på midterstriben, altså gennemsnittet,” siger han og tilføjer, at det er en svaghed, som alle forebyggende anbefalinger på folkesundhedsniveau har.

This describes the image
Nick Hækkerup (til højre) har været minister ad flere omgange. Fra 2014 til 2015 var han sundhedsminister, og fra 2019 til 2022 var han justitsminister. I maj 2022 forlod han politik for at blive direktør i bryggeriernes brancheorganisation, Bryggeriforeningen. Her overgiver han, som traditionen foreskriver, tøjlerne i Justitsministeriet til sin daværende partifælle Mattias Tesfaye (S). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lidt tynd is

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø begrunder over for Politiken grænsen med, at den ifølge førnævnte australske beregninger – omregnet til danske forhold – medfører en risiko på 1-2 procent for at dø tidligere end forventet. Med andre ord vil 1-2 personer ud af 100 forventeligt dø af en alkoholrelateret tilstand, hvis de typisk drikker 10 genstande om ugen.

Ifølge Niels Sandø viser studier, at folk er villige til at acceptere en sådan risiko, når den er frivillig. 

Men det er mere kompliceret end som så. For risikoen på 1-2 procent er beregnet ud fra et indtag – et såkaldt drikkemønster – hvor en voksen mand eller kvinde på en normal uge drikker 10 genstande fordelt på tre dage.

Drikker en person normalt de 10 genstande fordelt ud over alle ugens syv dage, er risikoen kun 0,1 procent. Men drikkes alle 10 genstande i stedet typisk samme dag, stiger risikoen til hele 10 procent for kvinder og 9 procent for mænd, viser Sundhedsstyrelsens regneeksempler.  

Sundhedsstyrelsens risikoberegninger ved forskellige drikkemønstre

Alle procentsatser dækker over risikoen for at dø tidligere end forventet på grund af en alkoholrelateret tilstand for voksne over 18 år. Der er tale om en livstidsrisiko.


10 genstande om ugen fordelt på tre dage for både mænd og kvinder: Risiko på 1-2 procent

10 genstande om ugen fordelt på syv dage for både mænd og kvinder: Risiko på 0,1 procent

10 genstande på én dag i ugen for en kvinde: Risiko på ca. 10 procent 

10 genstande på én dag i ugen for en mand: Risiko på ca. 9 procent 

17 genstande om ugen fordelt på tre dage for en kvinde: Risiko på ca. 9 procent

17 genstande om ugen fordelt på tre dage for en mand: Risiko på ca. 6 procent 

25 genstande om ugen fordelt på tre dage for en kvinde: Risiko på ca. 16 procent 

25 genstande om ugen fordelt på tre dage for en mand: Risiko på ca. 12 procent

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Men selvom også risikoscenarierne har afsæt i videnskab, står de ifølge Janne Tolstrup ikke skrevet i sten. Der er simpelthen for mange ubekendte både i forhold til den enkeltes genetik og fysik og måden, vedkommende indtager alkoholen på.

“Vi er helt sikre på, at det at drikke de 10 genstande på én gang er en virkelig dårlig idé, men hvor stor er forskellen helt præcis, når det er fordelt ud på tre, fem eller syv dage? For at skulle give det svar bevæger man sig ud på lidt tynd is, for der er godt nok mange forskellige scenarier,” siger hun og uddyber:

“Der er jo forskel på, om du drikker 10 genstande på en time, eller om du gør det til et bryllup, der starter klokken 14 og slutter klokken 2 om natten.”

Sandhed med modifikationer

Risikoen for tidlig død er altså relativt begrænset ved et let til moderat alkoholindtag, som Nick Hækkerup i de forskellige interviews gør sig til fortaler for. Til Politiken går han faktisk så langt som at sige, at én til to øl om dagen er decideret sundt. 

Og i Bryggeriforeningens blad henviser han til, at befolkningsundersøgelser bredt set viser, at de, der drikker én til tre genstande dagligt, lever længst af alle – også længere end de, der slet ikke drikker.

Han forklarer det i interviewet ved at tegne en j-formet kurve i en graf.


 

Den såkaldte j-kurve er fuldt anerkendt i alkoholforskningen som et epidemiologisk faktum, siger Janne Tolstrup. Men det er samtidig en sandhed med modifikationer, understreger hun. 

Den gavnlige effekt ved at drikke én til tre genstande om dagen gælder i udgangspunktet kun folk over 50 år, fordi et moderat alkoholforbrug tilsyneladende har en positiv indvirkning på hjertesygdomme i den alder. For især unge er historien en anden.

“For dem er der en direkte sammenhæng mellem alkoholindtag og risikoen for at dø, så der vil ikke være nogen j-formet kurve, der går ned først og op senere. Der går den fra startpunktet stille og roligt opad, jo mere man drikker," siger Janne Tolstrup. 

Hun påpeger desuden, at hvis man udelukkende kigger på forekomsten af kræft, så er den lavest hos de, der slet ikke drikker. Og netop gruppen, der slet ikke drikker, er det vigtigt at have for øje, for den indeholder langt fra kun folk, der aldrig har drukket.

“Hvis du tidligere har drukket rigtig meget, men er stoppet – måske af helbredsmæssige årsager – så ligger du i den gruppe,” siger Janne Tolstrup og tilføjer, at det kan tegne et misvisende billede af dødeligheden for den pågældende gruppe.

Hun understreger, at man i befolkningsundersøgelser generelt forsøger at “rense” tallene, så de ikke påvirkes af andre faktorer end selve alkoholindtaget.


“Evidensen peger på, at fornuftige alkoholvaner fint kan kombineres med et godt og sundt liv i øvrigt”


Også Jens Rikardt Andersen kender j-kurven. Han mener, at Nick Hækkerup fuldt berettiget kan bruge den som belæg for sin påstand.

Men også han påpeger, at billedet er noget mere mudret, end den tidligere sundhedsminister giver indtryk af. Sundhed består af utroligt mange variabler, og ifølge Jens Rikardt Andersen er det også relevant at kigge på andre dele af folkesundhed, som ikke indgår i j-kurven. Som eksempel nævner han den følelsesmæssige kontakt til sine børn.

“Er du i stand til at læse dit spædbarn, hvis du har en halv promille? Det tvivler jeg på, at du er i stand til med samme kvalitet, som hvis du er helt ædru. Det er også en slags sundhed, bare først og fremmest for børnene,” siger han.

Livskvalitet er individuelt

Alle forbeholdene taget i betragtning vil Janne Tolstrup ikke gå så langt som at sige, at én til to øl på daglig basis er decideret sundt. Men hun understreger, at Nick Hækkerup har en pointe i, at komplet afholdenhed ikke nødvendigvis er lig med høj livskvalitet. 

Generelt handler det om at leve et sundt liv på alle mulige parametre og selv tage højde for den risiko, der er forbundet med livets glæder, mener hun.

“Og der synes jeg så absolut, evidensen peger på, at fornuftige alkoholvaner – altså et let til moderat indtag – fint kan kombineres med et godt og sundt liv i øvrigt.”

Hun understreger dog, at det er individuelt, hvad man forbinder med livskvalitet. Og derfor mener hun heller ikke, at det giver mening at medtage det kriterium i Sundhedsstyrelsens anbefalinger på maksimalt 10 genstande om ugen, som Nick Hækkerup ellers har advokeret for.

“Jeg mener, at det vil forplumre beregningerne, hvis vi begynder at medtage sådan noget som livskvalitet, fordi det er så individuelt. I stedet kan du jo kigge på de anbefalede grænser og vurdere, hvad du får ud af at drikke, og hvor villig du er til at løbe den risiko, der er."

Hækkerup: Evidensen er tilsidesat

TjekDet har bedt Bryggeriforeningen om et interview med Nick Hækkerup, men han har bedt om at svare skriftligt. 

I en mail skriver han, at han anerkender, at der ligger grundig forskning bag Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på 10 genstande om ugen. Han mener også, der skal være en grænse, men hvor den skal ligge, har han ikke et bud på – “jeg er jo bare jurist,” skriver han. 

Han mener dog, at Sundhedsstyrelsen tilsidesætter evidensen i deres anbefalinger, når de skriver, at udmeldingerne “skal være lette at kommunikere”, og at der i forhold til særlige grupper er “anlagt et forsigtighedsprincip”.  

“Ved at foretage disse pragmatiske, let kommunikerbare valg og ved at anlægge forsigtighedsprincipper har styrelsen selv – ganske fornuftigt – fjernet sig fra evidensen. Det er i den situation, at jeg tillader mig at foreslå, at vi også inkluderer øllets positive værdi for vores livskvalitet, når vi taler om, hvad der kan anbefales,” skriver Nick Hækkerup til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, anerkender, at der ligger et grundigt arbejde bag Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på højest 10 genstande om ugen. Han mener dog også, at styrelsen har tilsidesat det videnskabelige grundlag i deres anbefalinger. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Han medgiver dog, at det er nemmere sagt end gjort at medregne livskvalitet i anbefalingerne.

“Det er ikke alt i livet, vi kan måle og veje. Men jeg synes ikke, det bør afholde os fra at italesætte, at et par øl i sociale sammenhænge kan give livsglæde og fællesskab,” skriver han.

Angående spørgsmålet om j-kurven og de forbehold, han ifølge forskerne glemmer at tage højde for, skriver han blot:

“Der er bred enighed blandt internationale forskere om, at det er velunderbygget, at der eksisterer en j-kurve, som viser, at alkohol i moderate mængder er sundt. Det er det, vi forholder os til i Bryggeriforeningen.”

Opdateret 12. jan 2023