B.T. erkender: “Klar fejl” at kemoterapi ikke er nævnt i artikel om Saszeline Dreyers forlovede

Faktatjek 7. jan 2023  -  9 min læsetid
This describes the image
I en længere artikel i B.T. fortæller tidligere sanger Saszeline Dreyer om sin forlovedes alternative kræftbehandling på en klinik i Tyskland. Men flere læsere undrer sig på sociale medier over artiklen.  Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
  • I en artikel i B.T. fortæller tidligere sanger og influencer Saszeline Dreyer, at hendes forlovede, Asger Nakskov Laursen, er blevet helbredt for lymfekræft i stadie fire

  • Det er sket ved hjælp af alternativ kræftbehandling, som blandt andet indebærer intravenøs C-vitamin, gurkemeje og opvarmning af kroppen

  • På sociale medier sætter flere spørgsmålstegn ved, om den behandlingsmetode kan helbrede lymfekræft i stadie fire

  • Men det kan den heller ikke, siger forskere. Kemoterapi er en nødvendighed, og det har Asger Nakskov Laursen ifølge eget udsagn også fået, selvom det ikke fremgår af B.T.’s artikel

  • B.T. har efter TjekDets henvendelse rettet deres artikel og tilføjet, at Asger Nakskov Laursen har modtaget kemoterapi i små doser

C-vitamin, gurkemeje og kraftig opvarmning af kroppen.

Tilsyneladende er det opskriften på et effektivt behandlingsforløb mod lymfekræft i stadie fire.

Det er i hvert fald det indtryk, man kan få, når man læser en B.T.-artikel fra 1. januar om tidligere sanger, influencer og forretningskvinde Saszeline Dreyer.

I artiklen fortæller hun blandt andet, hvordan hendes forlovede, Asger Nakskov Laursen, i 2022 fik konstateret lymfekræft og gennemgik et alternativt behandlingsforløb i Tyskland for senere at blive erklæret rask.

“Mange omkring os sagde: ‘Du må ikke gamble med hans liv’ og anbefalede os den konventionelle vej med højdosis-kemoterapi. Men kemoterapi gør rigtig meget skade og ender ofte med at svække menneskets immunforsvar så meget, at det bliver årsagen til sekundære sygdomme eller død,” siger Saszeline Dreyer til B.T.

Artiklen har vakt undren flere steder på sociale medier. For kan det virkelig passe, at kræft i stadie fire kan behandles med så enkle metoder og helt uden kemoterapi?

Det korte svar er nej, siger forskere. 

Selvom det er rigtigt, at kemoterapi kan have skadelige - og endda fatale - konsekvenser, er det ganske enkelt umuligt at helbrede den slags kræft uden. Og både C-vitamin og gurkemeje kan endda nedsætte effekterne af kræftbehandlingen, hvis de benyttes som supplement til kemoterapi.

Skadeligt men nødvendigt

Af B.T.’s artikel fremgår det ikke, at Asger Nakskov Laursen har modtaget kemobehandling.

Men i et facebookopslag fra 2. juni 2022 skriver han, at hans behandling på den tyske klinik blandt andet omfatter en form for lavdosis kemobehandling, hvor kemoterapien gives med færre dages mellemrum men i mindre doser end ved konventionel kemobehandling. Det samme skriver han i en beretning om sin tur på hjemmesiden Nord Magasinet.

 

Update 31.5.22 We are leaving tomorrow… After having researched, analysed and assessed possibilities, prognoses and...

Slået op af Asger Nakskov LaursenTorsdag den 2. juni 2022

 

B.T. beklager overfor TjekDet, at det ikke fremgår af deres artikel, at Asger Nakskov Laursen har modtaget kemoterapi. De har nu tilføjet til artiklen, at Saszeline Dreyer oplyser, at lægerne på klinikken i Tyskland har fortalt, at Asger Nakskov Laursen har modtaget, hvad der svarer til fem procent af den konventionelle kemodosis.

TjekDet har talt med en række forskere, der ikke kan udtale sig om Asger Nakskov Laursens konkrete sygdomsforløb på grund af manglende indsigt i hans journaler og sygdomsforløb.

Men ifølge Henrik Frederiksen, der er overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, klinisk professor ved Syddansk Universitet og formand for fagligt udvalg ved Danish Comprehensive Cancer Center, er kemoterapi nødvendigt for at blive kræftfri.

“Hvis du spørger mig, er det ikke muligt at blive kræftfri uden at få konventionel kræftbehandling,” siger han.

Også Niels Kroman, der er cheflæge, professor i brystkræftkirurgi og ekspert ved Kræftens Bekæmpelse, vurderer, at det er umuligt at helbrede lymfekræft i stadie fire uden kemoterapi.

Han medgiver dog, som Saszeline Dreyer siger i interviewet med B.T., at kemoterapi er skadeligt for kroppen og kan være fatalt. Med kemoterapi giver man nemlig kroppen cellegifte, forklarer han.

“Og der giver man det lige til grænsen af, hvad kroppen kan tåle, fordi jo mere af den gift, du kan give, jo større effekt får du på cancercellerne, men jo større risiko giver det også for alvorlige bivirkninger. Så man balancerer på en knivsæg, og derfor vil man opleve, at nogle få patienter dør af behandlingen,” siger Niels Kroman.

Henrik Frederiksen giver også Saszeline Dreyer ret i, at kemoterapi medfører immunsvækkelse i den periode, man får behandling, og at det kan give komplikationer.

This describes the image
Henrik Frederiksen er overlæge ved Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, klinisk professor ved Syddansk Universitet og formand for fagligt udvalg ved Danish Comprehensive Cancer Center. Foto: Privatfoto

Men ifølge ham er det vigtigt, at hendes udsagn ses i den kontekst, at kræftpatienter bliver sat grundigt ind i de bivirkninger, behandlingen medfører, og hvordan de skal håndteres.

“Med det setup er det en sikker behandling, og kemostoffer virker rigtig godt på lymfekræftsygdomme og gør, at vi i dag helbreder rigtig mange mennesker med den behandling,” siger han.

Han pointerer, at kemoterapi virker noget dårligere, når den gives i små doser, som det synes at være tilfældet for Asger Nakskov Laursen. Og generelt vil han på det kraftigste fraråde, at man skruer ned for dosisintensiteten, fordi det i udgangspunktet medfører et dårligere resultat.

Kan være skadeligt

Niels Kroman advarer mod at bruge artiklen fra B.T. som grundlag for at kaste sig ud i alternative behandlingsformer.

“Det koster penge, det tager ressourcer, og det har ingen dokumenteret effekt,” siger han.

Også Anja Olsen, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, hvor hun blandt andet er specialiseret i alternative behandlingsformer, peger på, at det er risikabelt at kaste sig ud i udokumenterede behandlingsformer, som alternativ behandling i sagens natur er. Selv i kombination med konventionel kemoterapi er alternative supplementer usikker grund at bevæge sig ud på, forklarer hun.

This describes the image
Anja Olsen er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, hvor hun forsker i kost og biomarkører. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Hun peger på, at det ikke alene er udokumenteret, at C-vitamin og gurkemeje har gavnlige effekter i kræftbehandling. Noget tyder også på, at gurkemeje og nogle former for C-vitamin faktisk kan nedsætte effekten af kemoterapi.

“Hvad angår gurkemeje har man bekymringer i forhold til, hvordan det interagerer med flere typer af kemoterapi, fordi det påvirker nogle af de samme enzymsystemer, som nedbryder kemoterapien i kroppen. På den måde tyder noget på, at det nedsætter effekten af nogle typer af kemoterapi og øger effekten af andre,” siger hun.

Hvad C-vitamin angår, er det vigtigt at holde sig for øje, at der er flere måder at inkorporere C-vitamin i sin behandling, påpeger Anja Olsen.

Nogle oplever færre bivirkninger under kræftbehandlingen, hvis de tager vitaminpiller med højdosis C-vitamin, som kan købes i håndkøb, siger hun. Men det er der måske en god grund til.

C-vitamin er nemlig et antioxidant, der har afgiftende effekter. Og selvom det måske umiddelbart kan lyde positivt, er det ikke nødvendigvis tilfældet i forbindelse med kræftbehandling, hvor man ønsker at slå kræftcellerne ihjel, forklarer hun.

“De her antioxidanter går måske ind og bremser nogle af de oxidative effekter, som jo i virkeligheden er det, som man gerne vil opnå ved både stråle- og kemoterapi.”

Fik sprøjtet flydende C-vitamin i kroppen

Ifølge B.T.’s artikel har Asger Nakskov Laursen fået intravenøs C-vitamin, hvor vitaminet sprøjtes ind i kroppen med regelmæssige mellemrum.

Men der er heller ingen evidens for, at intravenøs C-vitamin gør gavn i behandlingen af kræft, siger både Niels Kroman og Anja Olsen. Anja Olsen påpeger dog, at flere forskere rundt omkring i verden er ved at undersøge, hvilke effekter C-vitamin egentlig har i kræftbehandling.

“Men vi mangler nogle store lodtrækningsstudier, hvor vi faktisk ser, om det går folk bedre, hvis de får det ene sammenlignet med noget andet. Der er ikke tilstrækkeligt med studier af den kvalitet,” siger Anja Olsen og fortsætter:

“Men en pointe er, at resultaterne fra hidtidige studier ikke har vist, at det her er noget vidundermiddel, for så ville man have set det.”


“Set i bagklogskabens ulideligt klare lys burde vi selvfølgelig have indhentet de oplysninger og fremlagt dem for læserne”


Ifølge Henrik Frederiksen har diskussionen af C-vitamin som en mulig kræftbehandling spøgt i mange år, og han fortæller, at han generelt er skeptisk, når hans patienter foreslår alternative behandlinger. Han fremhæver også, at de alternative behandlingsformer risikerer at gå ud over virkningen af de lægemidler, man ved, virker.

“Helt overordnet bruger vi behandling, der er evidens for. Og C-vitamin har aldrig rigtig fundet vej ind i den konventionelle kræftbehandling, fordi det stadig diskuteres, om det virker. For nu er der ikke evidens for, at det er tilfældet,” siger han.

Gavnlige mentale effekter

Ifølge Anja Olsen skal man dog ikke underkende, at alternative kræftbehandlingsmetoder kan have gavnlige mentale effekter. På den måde kan der i nogle tilfælde være fordele forbundet med selv udokumenterede behandlingsmetoder, siger hun.

“For hvordan måler man en fordel? Måler man den i, om ens kræfttumor skrumper? Det er jo det, man måler på, når man tester kemoterapi. Men om man får det bedre, er jo en subjektiv ting. Og der kan man forestille sig, at det kan være vigtigt, om man tager tingene i egne hænder og gør noget for sig selv,” siger hun.

Hun fortæller, at hun af og til modtager henvendelser fra personer, der overvejer forskellige alternative behandlingsformer.

“Der vender jeg den næsten altid om og vurderer, om der er noget, der kan være bekymrende ved behandlingsmetoden - altså er der noget, der potentielt kan være skadeligt? Vi kan aldrig forholde os til, om de alternative behandlinger kan hjælpe, for den viden har vi ikke. Men hvis det er noget, folk har valgt, og det er vigtigt for dem, og de tror på det, så kan det have en effekt. Men det er vigtigt at forholde sig til, om det kan gøre skade,” siger hun.

B.T. beklager og retter

TjekDet har spurgt B.T., hvorfor det ikke fremgår af deres artikel, at Asger Nakskov Laursen har modtaget kemoterapi som en del af sit behandlingsforløb i Tyskland. 

Fie West Madsen, der er redaktionschef for B.T.’s underholdningssektion, svarer, at det er en “klar fejl,” at det ikke fremgår af artiklen, om Asger Nakskov Laursen har fået kemoterapi eller ej, såvel som at B.T. i øvrigt ikke fremlægger dokumentation for behandlingsforløbet.

“Set i bagklogskabens ulideligt klare lys burde vi selvfølgelig have indhentet de oplysninger og fremlagt dem for læserne,” skriver hun i en mail.

Derfor har B.T. nu rettet artiklen, så det fremgår, at Asger Nakskov Laursen har fået lavdosis kemoterapi.

“Artiklen forsøger at vise, hvem Saszeline er, og hvordan hun tror stærkt på ukonventionelle metoder i flere aspekter af livet, herunder at hun ikke har tillid til sundhedsvæsenet. Kræftforløbet er en lille del af den fortælling, og derfor forsømmer vi desværre at gå detaljeret nok ind i forløbet,” skriver hun.

Hun peger på, at B.T. allerede forinden TjekDets henvendelse havde rettet i artiklen, så det fremgår klarere, at det ikke nødvendigvis var behandlingen med C-vitamin, gurkemeje og opvarmning af kroppen, der førte til Asger Nakskov Laursens helbredelse. Desuden er oplysninger fra Kræftens Bekæmpelse føjet til artiklen.

TjekDet har i forbindelse med arbejdet med denne artikel kontaktet den tyske klinik, der har behandlet Asger Nakskov Laursen, for at få uddybet, hvordan kræftbehandlingen hos dem foregår. Klinikken har ikke reageret på henvendelsen.

Saszeline Dreyer har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, mens Asger Nakskov Laursen ikke har besvaret vores henvendelser.

Opdateret 9. jan 2023