Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nyt dansk studie finder sygdom blandt HPV-vaccinerede, men ikke at det er vaccinens skyld

Faktatjek 20. dec 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
I årevis har det været diskuteret, om HPV-vaccinerne, der beskytter mod livmoderhalskraft, kan forårsage kronisk træthedssyndrom. Flere tidligere studier afviser sammenhæng, men ifølge et facebookopslag viser et nyt dansk studie, at der blandt de vaccinerede er personer med symptomer på kronisk træthedssyndrom. Ifølge opslaget er det vaccinernes skyld. Men dokumentationen mangler. Foto: Ephraim Mayrena/Unsplash
  • I et populært facebookopslag hævdes det, at et nyt dansk studie viser, at HPV-vaccinerede piger og kvinder, der påstår at være blevet syge efter vaccination, faktisk er syge. Og ifølge opslaget skyldes sygdommen vaccinationen

  • Og studiet viser rigtignok, at der er symptomer på sygdom blandt de vaccinerede - specifikt symptomer på kronisk træthedssyndrom eller senfølger af covid-19

  • Men studiet kan intet sige om, hvorvidt det er HPV-vaccination, der har forårsaget symptomerne

  • Og flere tidligere undersøgelser finder ingen sammenhæng mellem vaccination og kronisk træthedssyndrom

I et populært facebookopslag kan man læse, at et nyt dansk studie beviser, at de HPV-vaccinerede piger, der i årevis har sagt, at de er syge, faktisk er det. Og sygdommen skyldes vaccinen, stå der i opslaget.

Der er ingen tvivl om, at der er syge piger blandt de vaccinerede, siger forskere. Det viser studiet ganske rigtigt også. 

I årevis har det været diskuteret, om HPV-vaccinerne kan forårsage kronisk træthedssyndrom - også kaldet ME - hos de vaccinerede. Og studiet finder, at der er personer med ME-symptomer blandt de vaccinerede.

Men studiet viser ikke, at det er vaccinerne, de blevet syge af. Faktisk finder flere tidligere undersøgelser, at der ingen sammenhæng er mellem HPV-vaccinen og alvorlig sygdom.

Bekræfter sygdom blandt vaccinerede

Det danske studie, der omtales i facebookopslaget, er udgivet i december 2022. Bag det står blandt andre to tidligere overlæger fra Bispebjerg og Aalborg hospital.

Og studiet viser - ganske som det hævdes i facebookopslaget - at der er syge piger blandt de HPV-vaccinerede, fortæller Reimar W. Thomsen, der er overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i vacciner og metaboliske sygdommes epidemiologi.

Men det betyder ikke, at studiet også viser, at vaccinerne er skyld i sygdommen, påpeger han.

This describes the image
Blandt forfatterne bag det nye danske studie er Jesper Mehlsen, der er tidligere overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. I 2015 rejste han bekymring for, om der kunne være sammenhæng mellem HPV-vaccination og en række sygdomssymptomer. Han medvirkede i den forbindelse i den omstridte TV 2-dokumentar 'De vaccinerede piger'. Han blev efterfølgende tildelt et millionbeløb fra statens SATS-pulje til at undersøge sammenhængen. I 2018 stoppede han dog som overlæge - ifølge ham selv en ufrivillig fratrædelse. I dag behandler han bl.a. patienter med mistænkte bivirkninger af HPV-vaccinerne i sin egen klinik. Foto: Katrine Marie Kragh/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Det påstår forfatterne bag sådan set heller ikke. Af studiet fremgår det nemlig, at formålet med det ikke er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem vaccination og sygdom, men blot at undersøge, hvilke symptomer, der er til stede blandt en gruppe kvinder, der har mistanke om at være blevet skadet af HPV-vaccinen.

Konklusionen lyder, at der i gruppen med mistænkte vaccineskader er kvinder med symptomer og biologiske markører, der stemmer overens med ME eller senfølger af covid-19 - et perspektiv, der ifølge undersøgelsens forfattere er værd at undersøge nærmere.

Men selvom studiet finder, at der i hvert fald i nogle tilfælde er en tidsmæssig sammenhæng mellem vaccination mod HPV og symptomer på sygdom - altså at symptomerne synes at være opstået efter vaccination - betyder det ikke, at der nødvendigvis også er en årsagssammenhæng, understreger Lone Kjeld Petersen, overlæge og professor i gynækologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Studiet hverken be- eller afkræfter derfor, at HPV-vaccinerne kan forårsage sygdom.

“Men selv hvis den gør, er vi jo nede i en meget, meget lille procentdel. Der står også i studiet, at de undersøgte udgør under en procent af dem, der er vaccineret bare i det område, hvor hospitalets patienter kommer fra,” siger hun.

OM UNDERSØGELSEN

Studiet har undersøgt 839 kvinder, der har været patienter hos Synkopecentret ved Bispebjerg Hospital, der i en årrække specifikt tog sig af personer, der mener at have fået skader efter HPV-vaccination. Samlet set var 108.231 personer i aldersgruppen blevet vaccineret mod livmoderhalskræft i Region Hovedstaden i den pågældende periode. Dermed udgør den undersøgte gruppe 0,78 procent af den samlede gruppe vaccinerede i regionen.

 

Alle patienter i undersøgelsen har fået den ene af de to HPV-vacciner ved navn Gardasil, der er blandt de tre vacciner mod HPV, der har været på markedet i Danmark. 

 

Kvinderne med mistænkte vaccineskader sammenholdes i studiet med en alders- og kønsmæssigt tilsvarende kontrolgruppe bestående af 98 studerende, der også er vaccineret, men som ikke oplever at have fået vaccineskader.
 

Tidligere studier finder ikke sammenhæng

I facebookopslaget påstås det, at den samlede forskning, der findes om HPV-vaccinernes sikkerhed, er af så ringe kvalitet, at det på baggrund af den ikke er muligt at konkludere noget endegyldigt om sikkerheden ved vaccinerne.

Men ifølge Lone Kjeld Petersen er de tidligere studier af vaccinernes effekter både seriøse og brugbare. Hun påpeger dog, at det er vigtigt at huske på, at HPV-vaccinerne er relativt nye vacciner, der kun har været anvendt i en relativt kort årrække. Derfor er det af gode grunde ikke muligt at sige med sikkerhed, hvordan vaccinernes effekter ser ud om eksempelvis 50 år.

Men det betyder ikke, at man ikke er opmærksom på potentielle bivirkninger, siger hun. Da der i 2014 var stor debat om vaccinen, konkluderede både Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed (CDC), at der ikke er grundlag for at sige, at vaccinerne er farlige, fortæller Lone Kjeld Petersen.

“De fleste konklusioner er, at der er meget få bivirkninger, så vi har ikke fundet grund til bekymring i forhold til det. Og så skal vi huske, at vi vaccinerer for at forebygge kræft,” siger hun og fremhæver, at alle lægemidler har bivirkninger, men at vaccinens gavnlige effekter skal opveje de potentielle bivirkninger.

“Der er en halv million kvinder i verden, der får livmoderhalskræft om året. Hvis vi kan forebygge det med vacciner, skal man have det med, når man vurderer, hvor alvorlige potentielle bivirkninger man vil udsætte folk for.”

Også Marianne Hokland, professor emeritus ved Aarhus Universitet og ekspert i blandt andet immunologi og kræftsygdomme, peger på, at der er lavet flere studier af HPV-vaccinernes effekter. Hun henviser til et italiensk studie, der konkluderer, at HPV-vaccinen Gardasil-9, der er blandt de tre markedsførte vacciner i Danmark, indebærer meget lille risiko for alvorlige bivirkninger og til gengæld har store positive effekter.

Disse positive effekter understreges desuden af et stort svensk studie, der viser, at vaccinen reducerer risikoen for livmoderhalskræft med 88 procent, hvis piger vaccineres, før de fylder 17 år.

Et dansk studie fra 2020 kan heller ikke påvise sammenhæng mellem HPV-vaccination og alvorlige neurologiske lidelser. I studiet vurderes det, at en del af forklaringen på, at HPV-vaccinen bliver kædet sammen med de pågældende lidelser, kan være, at der allerede forekommer sygdomme blandt piger og unge kvinder, eller at at de er specielt følsomme.

Og en stor undersøgelse fra de norske folkesundhedsinstitut med over 176.000 deltagere finder, at risikoen for at udvikle ME ikke er større blandt HPV-vaccinerede end blandt ikke-vaccinerede - heller ikke under en længere opfølgningsperiode.

Flere usikkerheder

Både Reimar W. Thomsen, Lone Kjeld Petersen og Marianne Hokland peger på, at det nye danske studie bidrager med brugbare perspektiver til den eksisterende viden om HPV-vaccinens effekter. Men de påpeger også, at der er en række metodiske svagheder ved det nye danske studie.

Marianne Hokland fremhæver, at forskerne bag studiet selv påpeger, at der er svagheder ved deres fremgangsmåde. Selv nævner hun, at der eksempelvis kan være problemer med undersøgelsens kontrolgruppe.

“Kontrolgruppen ligner studiegruppen på to parametre - alder og køn - men andre parametre, der kan have indvirkning på symptomerne på sygdom, er absolut ikke de samme,” forklarer hun.

Hun fremhæver, at antallet af vaccinedoser blandt andet varierer, og at det for mange af deltagerne ikke vides, hvor mange booster-doser de har fået. Desuden peger hun på, at det for mange af patienterne er usikkert, hvor lang tid der er gået fra seneste vaccination, til symptomerne på sygdom er opstået.

This describes the image
Blandt studiets forfattere er også Kim Varming, der indtil 2021 var speciallæge i klinisk immunologi ved Aalborg Universitetshospital. I forbindelse med debatten om HPV-vaccinerne har han tidligere rettet heftig kritik mod sundhedsmyndighederne, fordi han ikke mener, det er videnskabeligt bevist, at vaccinerne beskytter mod livmoderhalskræft. Under coronapandemien gjorde han sig desuden populær i coronaskeptiske kredse, da han blandt andet tidligt i pandemiens forløb argumenterede for, at op mod 90 procent af befolkningen var immune over for covid-19. Her er han fotograferet ved en demonstration afholdt af corona-protestbevægelsen Men In Black. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Reimar W. Thomsen peger på, at det ikke fremgår præcist, hvordan og hvornår pigerne i undersøgelsen er udvalgt til blodprøvemålinger. Og det kan give et selektionsproblem, hvis det er de mest syge og sengeliggende piger, der har afgivet blodprøver.

“Hvis nogle af pigerne har ligget for nedrullede gardiner og ikke har kunnet være fysisk aktive i længere tid, vil det påvirke blodprøverne. Blodprøverne i studiet viser for eksempel lavt indhold af D-vitamin, og sådan en påvirkning var der ikke nødvendigvis, da pigernes sygdomssymptomer begyndte,” siger han.

Også Lone Kjeld Poulsen bider mærke i, at studiet er præget af flere usikkerheder. Eksempelvis er det kun nogle få af pigerne, der har fået taget blodprøver, og dem har man så sammenlignet med blodprøver fra et bloddonorregister. Blandt andet af den grund er studiet “videnskabeligt ikke særlig stærkt”, siger hun. 

“Hvis vi vil sammenligne noget, så sammenligner vi jo normalt mellem nogle grupper, der ligner hinanden mest muligt, hvis vi vil have et stærkt bevis for, at den gruppe, der er syge, adskiller sig fra de raske. Og det er ikke nødvendigvis tilfældet her,” siger hun.

TjekDet ville gerne have foreholdt Jesper Mehlen, tidligere overlæge og medforfatter til studiet, forskernes pointer og spurgt ham, om han er enig i facebookopslagets udlægning af studiet. Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

TjekDet ville også gerne have forelagt forskernes kritik for personen bag facebookopslaget. Hun har dog heller ikke besvaret vores henvendelser.

Opdateret 21. dec 2022