Pfizer-dokumenter bliver misforstået og brugt som bevis for DNA-skader og dødsfald
-
Frigivne dokumenter fra den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse viser angiveligt, at den amerikanske lægemiddelproducent Pfizer længe har vidst, at deres covid-vaccine kan føre til genetiske skader og dødsfald
-
Det fremgår i hvert fald af en norsk artikel og flere opslag, der florerer på sociale medier
-
Men dokumenterne misforstås. De viser nemlig ikke, at vaccinen er årsag til de hændelser og dødsfald, der er indrapporteret
-
Desuden henviser opslagene til en liste med sygdomme, som Pfizer har været særligt opmærksomme på, men som ikke nødvendigvis har vist sig i forbindelse med vaccinen
Den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, er af en dommer blevet pålagt at offentliggøre hidtil hemmeligholdte Pfizer-dokumenter.
Dokumenterne skulle angiveligt vise, at den amerikanske lægemiddelproducent Pfizer tidligt i udrulningen af deres vaccine mod covid-19 var klar over, at vaccinen kan give genetiske skader og føre til lammelser, misdannelser, nedsatte kognitive evner samt høre- og synsskader.
Det hævdes i hvert fald i flere opslag på sociale medier og i en artikel fra det norske netmedie Steigan.no, som den forhenværende leder af Arbeidernes Kommunistparti i Norge, Pål Steigan, står bag. I nogle opslag hævdes det, at dokumenterne er blevet lækket.
Netmediet antyder også, at vaccinen, blot 90 dage efter den blev udrullet, kan have været skyld i flere end 1.200 dødsfald på verdensplan.
Men der er tale om en fejllæsning af dokumenterne.
I virkeligheden bliver der nemlig henvist til en lang liste over sygdomme, Pfizer har været særligt opmærksom på, fordi de måske kunne vise sig som bivirkninger af vaccinen. Men det er langt fra alle bivirkningerne, der er blevet rapporteret i forbindelse med vaccination med Pfizers vaccine. Og dokumenterne viser ikke, at de bivirkninger, som er blevet indrapporteret, nødvendigvis er forårsaget af vaccinen.
Søgeord i stor søgemaskine
Pfizer-dokumenterne indeholder de data, som FDA har brugt til at vurdere vaccinens sikkerhed i forbindelse med godkendelse og udrulning.
Den norske artikel henviser især til et dokument, der i et bilag - “appendix 1” - indeholder en liste over “uønskede bivirkninger af særlig interesse”. På listen finder man blandt andet det såkaldte ‘1p36 deletionssyndrom’, der er forårsaget af en kromosomfejl.
Steigan.no påstår, at Pfizer dermed har registreret “at deres ‘vaccine’ kan føre til ændringer af arvemateriale.”
Men listen, som netmediet har taget udgangspunkt i, viser ikke bivirkninger, der er blevet indrapporteret på grund af vaccinen.
Tværtimod er det en oplistning af en lang række sygdomme, som potentielt kunne vise sig i forbindelse med en vaccine, og som Pfizer derfor har været opmærksom på under udrulningen af deres vaccine, forklarer Anton Pottegård, der er professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet.
“Appendix 1 viser, hvad det er for nogle sygdomstermer, man monitorerer eller søger efter, som vurderes at være af særlig interesse. De beskriver dybest set bare hvad som helst, man kunne forestille sig, kunne ske,” siger han.
Det samme fortæller Even Fossum, der er vaccineforsker ved Rikshospitalet i Oslo.
“Det er ikke en liste over bivirkninger efter vaccinationen,” fastslår han.
Man skal forestille sig, at indrapporteringerne af eventuelle bivirkninger indgår i en stor søgemaskine, hvor Pfizers folk søger efter alle termerne på listen, forklarer Anton Pottegård.
Når listen er så lang, skyldes det, at der er mange overlap, hvor flere termer dækker over den samme sygdom. Desuden er der søgt meget bredt, og det viser ifølge Anton Pottegård, at der har været stor fokus på sikkerheden i forbindelse med udrulningen af vaccinerne.
Viser ikke årsagssammenhæng
Et andet sted i dokumentet finder man en tabel over de bivirkninger, som rent faktisk er blevet indrapporteret i tiden efter vaccination.
Men man kan heller ikke konkludere, at vaccinen er skyld i bivirkningerne i tabellen. Man ved nemlig ikke, om sygdommene havde vist sig, uanset om folk er blevet vaccineret eller ej. Det samme gælder de godt 1.200 indberettede dødsfald.
“Der forekommer en vis mængde sygdomstilfælde hele tiden. Så man er nødt til at sammenligne disse hændelser efter vaccinen med sygdomme, som er normalt forekommende, for at se, om der er en øget forekomst af enkelte sygdomme som følge af vaccinen. Tabellen viser imidlertid bare en liste over utilsigtede tilfælde, som er sket i et vist tidsrum efter vaccinen,” forklarer Even Fossum.
Han bakkes op af Anton Pottegård.
“Problemet er, at man ikke kan bruge spontane bivirkningsindberetninger til at afdække omfanget af en bivirkning eller til at se, om der er en sammenhæng,” siger han.
Han forstår imidlertid godt, at folk kan opfatte det sådan.
“Hvis man bliver meget syg kort efter at have fået vaccinen, er det svært ikke at tænke, det må have noget med vaccinen at gøre. Man er sund og rask, så får man vaccinen og tre dage senere bliver man pissesyg. Og så ser man sin sygdom på listen her med flere medicinsk bekræftede tilfælde. Alle mennesker vil jo tænke, at deres sygdom så må have noget med vaccinen at gøre,” siger han.
Men man kan ikke på den baggrund afgøre, om vaccinen er årsag til sygdommen.
Anton Pottegård giver det eksempel, at listen indeholder bekræftede tilfælde af den alvorlige neurologiske lidelse Guillain Barré-syndrom, der er en akut opstået nervebetændelse. Men selvom nogle ganske rigtigt har fået sygdommen i tiden efter deres vaccination, har et stort og veludført studie vist, at der ikke er flere, der får syndromet efter at have modtaget mRNA-vaccinen end blandt folk, der ikke får vaccinen.
“Så selvom disse folk utvivlsomt er blevet syge, så er deres sygdom næppe forårsaget af vaccinen,” forklarer Anton Pottegård.
Ville tage 75 år
Pfizer-dokumenterne kom til offentlighedens skue, efter en gruppe af læger, sundhedsprofessionelle, forskere og journalister anmodede FDA om at offentliggøre dem under den amerikanske Freedom of Information Act - en slags amerikansk offentlighedslov.
Ifølge FDA omfatter gruppens forespørgsel dokumenter af omtrent 450.000 sider i alt - herunder et større antal omfattende regneark, nogle med tusindvis af rækker med data. FDA bad om lov til at offentliggøre siderne løbende ad 500 sider om måneden. Blandt andet med henvisning til at dokumenterne skulle gennemgås for at fjerne forretningshemmeligheder og personfølsomme oplysninger.
I det tempo vil det tage i omegnen af 75 år, før alle dokumenter er offentliggjort.
I januar pålagde en dommer imidlertid FDA, at 55.000 sider af dokumenterne skal offentliggøres hver måned. Det betyder, at alle dokumenterne vil være offentliggjort omkring sensommeren i år.
TjekDet har foreholdt Steigan.no kritikken, men de har ikke besvaret henvendelsen.
