Et klip fra talkshowet Den 11. time, der for 15 år siden kørte på DR2, har den seneste tid fået nyt liv på Facebook. 

Her kritiserer opfinder og selverklæret systemkritiker Emil Bier, at diabetespatienter i Danmark behandles med insulin.

“Hvis man bare spiser grøntsager, så kan man undvære insulin,” siger Emil Bier i klippet, der er afspillet 72.000 gange og er delt omkring 3.300 gange på tværs af platformen.

Men muligheden for at behandle diabetes med grøntsager alene er ifølge systemkritikeren ikke gået op for de danske læger, siden de fortsat behandler med insulin. Ifølge Emil Bier med katastrofale konsekvenser for flere patienter.  

“Danske sukkersygepatienter har en dødelighed, der er mellem fem og ti gange højere end almindelige mennesker. Det er ikke nogen behandling. Det er en form for aflivning,” siger han.

Men Emil Biers 15 år gamle påstande om insulin og grøntsager er forkerte, fastslår forskere overfor TjekDet. Faktisk kan det være direkte livsfarligt for mange diabetespatienter at droppe insulinen.

Umuligt for type 1

Insulin er et hormon, der hos raske mennesker produceres i kroppen, og har til formål at regulere blodsukkeret. Men personer med diabetes har enten ingen eller en forringet insulinproduktion, og det betyder i nogle tilfælde, at de får insulinbehandling.

De fleste med diabetes har enten type 1 eller type 2. Alle med type 1-diabetes får insulinbehandling, fordi deres krop simpelthen ikke selv kan producere insulin, forklarer Annelli Sandbæk, der er klinisk professor ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i diabetes.

Af samme grund vil det være direkte livsfarligt at erstatte insulin med grøntsager, siger hun.

“Så går deres blodsukker højere og højere op, og de får syreforgiftning. Det dør man af. Og det gjorde man, før man fik insulinbehandling tilbage i 1920'erne," siger hun.

Det samme påpeger Karsten Buschard, der er professor i eksperimentel patologi ved Rigshospitalet, hvor han forsker i type 1-diabetes.

“For personer med type 1-diabetes er der ikke noget at gøre. De kan ikke slippe for at skulle have insulin ved at spise grøntsager. Men selvfølgelig er det godt at spise sundt,” siger han og fastslår:

“Klassiske type 1-diabetikere er fuldstændig livsafhængige af insulin.”

Ikke alle får insulin

Modsat type 1-diabetikere, er det ikke alle med type 2-diabetes, der får insulin. Personer med type 2 kan nemlig i et vist omfang producere insulin. Og nogle af dem kan holde sukkersygen i skak med fysisk aktivitet og den rette kost.

“I dag er det omkring 30 procent af type 2-diabetikere, der tager insulin, fordi de har svært ved at holde blodsukkeret nede med andet medicin og med deres livsstil og kost,” siger Annelli Sandbæk. 

Men hvis først de er begyndt at få insulin, så er det fordi, de ikke har kunnet klare sig uden, og at det derfor har været nødvendigt, siger hun.

Hun påpeger, at livsstilsændringer godt kan gøre, at man på sigt kan lægge insulinen på hylden igen, men at der skal mere til end blot at spise grøntsager.

“Det kan ske, hvis man taber sig meget og bliver meget fysisk aktiv. Men det sker ikke bare fra den ene dag til den anden, det er over et længere forløb,” siger hun.

Sygdommen skyld i flere dødsfald

I interviewet i Den 11. time påstår Emil Bier, at dødeligheden blandt danske diabetespatienter er fem til ti gange højere end dødeligheden blandt personer, der ikke har diabetes.

Og ifølge Annelli Sandbæk er det rigtigt, at dødeligheden er højere blandt diabetikere end i resten af befolkningen. Det skyldes ikke deres indtag af insulin, men derimod deres sygdom og de komplikationer, der følger med den, siger hun.

“Hvis man sammenligner alle diabetikere med ikke-diabetikere, så er dødeligheden ikke så meget højere. Men hvis man tager den gruppe ud, der får insulin - det er jo dem, der er allerdårligst regulerede, og som har det allerdårligst - så har de selvfølgelig en højere dødelighed. Og det er, fordi de har komplikationerne,” siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

For mange med diabetes er insulinbehandling en del af tilværelsen. Men ifølge Emil Bier er det helt forkert, at det er sådan. Diabetes kan nemlig behandles langt bedre gennem kosten, mener han. Forskere på området peger dog på, at diabetespatienter, der får insulin, har brug for den insulin, de får.  Foto: Artem Podrez/Unsplash

Holder fast i påstand

TjekDet har spurgt Emil Bier, om han, nu 15 år efter DR-indslaget blev filmet, stadig er af den overbevisning, at grøntsager kan fungere som erstatning for insulin i diabetesbehandling. Vi har også forelagt ham forskernes kritik af hans udlægning.

Emil Bier holder fast i, at kostændringerne kan erstatte behovet for insulinbehandling for diabetikere. Han mener, det kan lade sig gøre for 45 procent af alle type 1-diabetikere og 95 procent af alle type 2-diabetikere.

Han peger især på to kilder, der ifølge ham dokumenterer, at indtag af grøntsager kan erstatte insulinbehandling. Den ene er bogen The China Study, der er en af de mest solgte bøger om ernæring nogensinde, og som længe har stået som et hovedværk blandt fortalere for plantebaseret kost.

Den anden er den amerikanske forsker James W. Anderson, der i 1980’erne præsenterede en diæt ved navn HCHF-diæten HCHF står for high-carbohydrate, high-fiber altså ‘høj kulhydrat, høj fiber’ på dansk.

På baggrund af de to kilder har Emil Bier selv sammenfattet en række grundlæggende kostråd, der ifølge ham altså kan gøre insulinbehandling unødvendig for diabetikere.

Hans kostråd lyder blandt andet, at man skal undgå mælke- og kødprodukter samt æg, kun indtage grove grøntsager og kornprodukter samt motionere en time om dagen.

Han forklarer, at han selv har diabetes type 2, og at han selv har brugt de to kilder til at omlægge sin kost, og ikke har haft brug for insulin i 20 år.

TjekDet har fremlagt Emil Biers svar for forskerne. Igen afviser de begge, at kostændringer kan lade type 1-diabetikere kvitte insulinbehandlingen. 

Ikke et mirakelmiddel: Syrener indeholder gavnlige stoffer, men beskytter hverken mod diabetes eller demens

Hvad angår type 2 henviser Annelli Sandbæk til, hvad hun allerede har sagt. 

“Vi ved jo godt, at man kan gøre meget ved type 2-diabetes med livsstilsændringer, og det er netop en kombination af kost, søvn og motion. Hvis man omlægger sin livsstil, kommer ned i vægt og bliver mere fysisk aktiv, vil man langt hen ad vejen blive bedre reguleret,” siger hun. 

Men det tager tid for ens krop at gå ned i vægt og blive mere insulinfølsom, så hvis man er en af dem, det kan fungere for, må man alligevel ikke kvitte insulinbehandlingen fra den ene dag til den anden, understreger hun.

Med hensyn til hvilken kost, man skal spise, anbefaler Annelli Sandbæk, at man følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Og dem er flere af Emil Biers råd faktisk nogenlunde i tråd med.