Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Populær radiodoktor mangler dokumentation for sin kritik af coronavacciner

Faktatjek 25. nov 2021  -  7 min læsetid
Tjekdet
Læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen optrådte i en årrække som radiodoktor i DR-radioprogrammet 'Spørg om Sundhed,' ligesom han talrige gange har optrådt på tv, hvor han har givet råd om diverse sundhedsrelaterede emner. Men nu har hans udtalelser vakt opsigt på Facebook, hvor han citeres for at sige, at covid-19-vaccinerne er eksperimentelle og ikke gennemtestede. Foto: Jesper Kristensen/Ritzau Scanpix
  • I en lang række opslag på sociale medier citeres den tidligere radiodoktor Carsten Vagn-Hansen for at sige, at vaccinerne mod covid-19 er eksperimentelle og ikke er gennemtestede

  • Af samme grund vil han ikke lade sig vaccinere, står der i opslagene

  • På sociale medier sætter flere spørgsmålstegn ved, om Carsten Vagn-Hansen nu også har sagt, som man kan læse i opslagene. Overfor TjekDet bekræfter han, at han har sagt, hvad han citeres for

  • Men Carsten Vagn-Hansen mangler dokumentation for sin kritik

Vaccinerne mod covid-19 er eksperimentelle og ikke testet tilstrækkeligt. Derfor vil den tidligere DR-radiodoktor Carsten Vagn-Hansen ikke lade sig vaccinere mod coronavirus med de vacciner, der på nuværende tidspunkt tilbydes af myndighederne.

Sådan lyder det i en lang række opslag på Facebook, der med udgangspunkt i den populære tidligere radiodoktors udtalelser advarer andre mod at sige ja til vaccination.

Carsten Vagn-Hansen er uddannet læge og optrådte i mange år fast som ekspert i DR’s P4-radioprogram ‘Spørg om sundhed,’ ligesom han talrige gange har optrådt på tv, hvor han har givet råd om diverse sundhedsrelaterede emner. På sin egen hjemmeside præsenterer Carsten Vagn-Hansen sig desuden som sundhedskonsulent.

Men i flere af opslagenes kommentarspor sættes der spørgsmålstegn ved, om citaterne, Carsten Vagn-Hansen skydes i skoene, nu også kommer fra ham.

Overfor TjekDet bekræfter Carsten Vagn-Hansen, at han ikke er vaccineret mod covid-19, og at han ganske rigtigt har sagt det, han citeres for på Facebook.

“Jeg er ikke anti-vaccinist, men opmærksom på virkninger og bivirkninger,” skriver han i en mail til TjekDet og tilføjer, at han gerne på et senere tidspunkt vil lade sig vaccinere mod covid-19 med en vaccine, der har gennemgået mere omfattende tests.


Dokumentation mangler

I facebookopslagene kan man læse, at Carsten Vagn-Hansen mener, at vaccinerne mod covid-19, der lige nu tilbydes i danske vaccinationscentre, er “eksperimentelle og ikke gennemtestede.”

“Jeg er ikke ekspert i vira, men har via nettet fået den ene artikel efter den anden om svindel med tilrettelæggelse af tests af vacciner mod covid-19,” uddyber han i en mail til TjekDet.

Han henviser til en række forskellige artikler, hjemmesider og tweets, hvoraf de fleste på forskellig vis sætter spørgsmålstegn ved covid-19-vaccinernes virkning eller sikkerhed. Andre handler om de potentielle forskelle mellem immunitet efter infektion og immunitet efter vaccination. Blandt kilderne er hjemmesider, som erklærede vaccinemodstandere står bag.

Da TjekDet spørger, hvordan de mange hjemmesider og artikler konkret dokumenterer, at covid-19-vaccinerne er eksperimentelle og ikke gennemtestede, undlader Carsten Vagn-Hansen at svare og henviser i stedet til vaccineforsker Christine Stabell Benn.

TjekDet har kontaktet Christine Stabell Benn for at forelægge hende Carsten Vagn-Hansens påstande, men hun svarer, at hun ikke har tid til at medvirke.

Vi har desuden spurgt Carsten Vagn-Hansen, om ikke han som sundhedskonsulent og læge bør kunne fremvise konkret dokumentation for sine påstande om medicin og sundhed. Det svarer han ikke direkte på.

Han peger i stedet på, at han er medlem af Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin - en sammenslutning af blandt andet sundhedsprofessionelle, der tilslutter sig alternative behandlingsformer, der ikke nødvendigvis bygger på mainstream lægevidenskabelig forskning, men anvender naturligt forekommende stoffer i form af eksempelvis vitaminer og andre kosttilskud til behandling og forebyggelse af sygdomme.

“Så jeg henter information fra mange sider,” skriver han.

Carsten Vagn-Hansen har tidligere været i vælten, hvor han blandt andet har udtrykt sig i kritiske vendinger om mainstream lægevidenskabelig forskning, og til Berlingske sagde han i 2018, at “videnskaben mange gange er mere skab end viden og indstillet til at vise det, den gerne VIL vise.”

Vacciner er ikke eksperimentelle

Ifølge Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, passer det ikke, når Carsten Vagn-Hansen siger, at covid-19-vaccinerne er eksperimentelle.

“Eksperimentelle vacciner er noget helt andet, nemlig vacciner, der ikke har været afprøvet i store kliniske studier. Covid-19-vaccinerne er afprøvet, ligesom andre nye vacciner ville blive det. Processen har bare været speedet op,” påpeger hun.

Camilla Foged

Camilla Foged er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet. Foto: Anton Willemann



Vaccinerne mod covid-19 er testet efter samme drejebog, som nye vacciner almindeligvis testes efter. Forskellen er, at vaccineproducenterne har kørt de forskellige faser i vaccinernes testforløb parallelt i stedet for efter hinanden, således at den kliniske afprøvning er sket meget hurtigere, end hvad der typisk vil være tilfældet.

En vaccines testforløb foregår i fire faser. I de første tre faser gives vaccinen til gradvist flere mennesker, mens vaccineproducenterne løbende overvåger vaccinens virkninger og bivirkninger. Efter fase tre, hvor vaccinen gives til et større antal mennesker, skal der almindeligvis gå to til tre år, hvor vaccineproducenterne indsamler langtidsdata og overvåger vaccinens virkninger og bivirkninger på længere sigt. Når langtidsdata er på plads, og alle forsøg er færdige, kan al data samles og sendes til de myndigheder, der står for at godkende vacciner.

I Europa skal data sendes til det europæiske lægemiddelagentur (EMA), der står for at gennemse og vurdere vaccineproducenternes data. Det gøres af uafhængige fageksperter fra EU-landene. Herefter er det EU-Kommissionen, der står for eventuelt at godkende vaccinen til brug i den brede befolkning. Når EU-Kommissionen har godkendt vaccinen, kan den udrulles i befolkningen.

Vacciners testforløb

Men på grund af det akutte behov for en vaccine mod covid-19 gav EMA og EU-Kommissionen tilladelse til, at covid-19-vaccinerne kunne udrulles i befolkningen, inden al langtidsdata var indsamlet, og dermed inden de to til tre år i fase 3 var gået. Betingelsen var, at vaccinernes virkninger og bivirkninger blev overvåget nøje undervejs. Vaccineproducenterne skal derfor sende deres data om vaccinernes virkninger og bivirkninger løbende i stedet for samlet til sidst. Det kaldes en betinget godkendelse

En betinget godkendelse kan gives i tilfælde, hvor der er akut brug for en vaccine og samtidig god dokumentation for dens effekt og sikkerhed. Først når tredje fase er afsluttet, og al langtidsdata for virkninger og bivirkninger er indsamlet, kan vaccinen endeligt vurderes af myndighederne og opnå en fuld godkendelse. Og så langt er covid-19-vaccinerne altså ikke endnu.

Men det betyder ikke, at vaccinerne er eksperimentelle, eller at de ikke er testet tilstrækkeligt, lyder det fra Camilla Foged.

“Desuden har flere milliarder mennesker nu fået et stik med vaccinerne, så vi har ganske god erfaring med dem,” påpeger hun.

Ingen kendte langtidsbivirkninger

Ifølge Carsten Vagn-Hansen er der til gengæld rigeligt med beviser på, at covid-19-vaccinerne er skadelige.

“Der er konstateret flere dødsfald og alvorlige bivirkninger, og langtidsvirkningen kender ingen," udtaler han ifølge facebookopslagene.

Vaccinebivirkninger i Danmark

Der er ganske rigtigt alvorlige bivirkninger for alle fire covid-19-vacciner, der enten er eller har været mulige at få i Danmark. 

 

I skrivende stund er godt 4,4 millioner danskere færdigvaccinerede. De har altså fået enten to eller tre stik – de fleste med enten vaccinen fra Pfizer eller Moderna, mens et mindre antal danskere har fået vacciner fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

 

Lægemiddelstyrelsens vurdering på baggrund af indberettede mulige bivirkninger efter vaccination lyder, at to dødsfald kan knyttes til vaccination i Danmark. Begge dødsfald forekom som følge af vaccineinducerede blodpropper efter vaccination med vaccinen fra AstraZeneca, der senere blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. Lægemiddelstyrelsen skriver desuden, at der er forekommet et dødsfald efter vaccination med covid-19-vaccinen fra Moderna, hvor det ikke er muligt at vurdere, om der er en sammenhæng med vaccinen.

 

For Johnson & Johnson-vaccinen, som ikke har indgået i det danske vaccinationsprogram, men som kunne fås efter eget ønske og mod betaling, er der også registreret en blodprop som følge af vaccination. Blodpropper er beskrevet som en meget sjælden bivirkning i vaccinens produktinformation.

 

For alle fire vacciner er der indberettet tilfælde af hjertemuskelbetændelse og hjernehindebetændelse, og for vaccinerne fra Pfizer og Moderna er de to betændelsestilstande nu tilføjet som meget sjældne bivirkninger i vaccinernes produktinformation.

 

De øvrige registrerede bivirkninger af de fire vacciner er enten milde eller forventede bivirkninger i form af eksempelvis allergiske reaktioner, herunder såkaldte anafylaktiske reaktioner.

Det er rigtigt, at der er registreret meget sjældne bivirkninger og enkelte dødsfald som følge af vaccination i Danmark. Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af de indberetninger om mulige bivirkninger, de har modtaget, vurderet, at to dødsfald kan knyttes til vaccination i Danmark. Begge dødsfald forekom som følge af vaccineinducerede blodpropper efter vaccination med vaccinen fra AstraZeneca, der senere blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Lægemiddelstyrelsen skriver desuden på sin hjemmeside, at der er forekommet et dødsfald efter vaccination med covid-19-vaccinen fra Moderna, hvor det er ikke er muligt at vurdere, om der er en sammenhæng med vaccination, eller om dødsfaldet skyldes sygdomsforhold hos den afdøde. Det vil sige, at det hverken er sikkert eller endeligt kan afvises, at dødsfaldet skyldes vaccinen.

Men ifølge Camilla Foged er det er ikke sandsynligt, at der dukker flere uventede bivirkninger op på længere sigt.

“De bivirkninger, der er ved vaccinerne, forekommer i dagene umiddelbart efter stikket og forsvinder igen. Vaccinerne baseret på mRNA (vaccinerne fra Pfizer og Moderna, red.) bliver desuden hurtigt nedbrudt – allerede inden for ganske få dage – så det er ikke sandsynligt, at der er langtidsbivirkninger,” forklarer hun.

Hun peger på, at det er mere end halvandet år siden, at den første vaccine mod covid-19 blev givet i april 2020. Siden er der ikke identificeret nogen langtidsbivirkninger.

C-vitamin mod vaccinebivirkninger

Lader man sig vaccinere, og er man bekymret for vaccinens indvirken på kroppen, kan man ifølge Carsten Vagn-Hansen eliminere nogle af “giftstofferne i vaccinen” ved at tage to gram C-vitamin to gange om dagen i tiden før og efter vaccination, står der i opslagene.

Men hverken Kaj Winther eller Jens Rikardt Andersen, der henholdsvis er adjungeret professor og lektor i forebyggende og klinisk ernæring ved Københavns Universitet, kender til evidens for, at C-vitamin skulle have sådan en virkning.

“Jeg kender ingen evidens for, at C-vitamin skulle have en effekt i forbindelse med vaccinationer af nogen som helst slags,” skriver Jens Rikardt Andersen i en mail til TjekDet.

Heller ikke Kaj Winther kan opstøve dokumentation for påstanden.

TjekDet har spurgt Carsten Vagn-Hansen, hvilke giftstoffer i vaccinerne der skulle være behov for at eliminere. Det fremgår nemlig ikke af facebookopslagene.

Som svar henviser han til en hjemmeside, hvor ingredienserne i vaccinen fra Pfizer listes, en tidsskriftsartikel og en liste af vaccine-ingredienser. Med listen følger en kommentar fra den amerikanske osteopat og vaccinemodstander Joseph Mercola, der kritiserer vacciners indhold af stoffet thimerosal, der blandt andet indeholder kviksølv. Det samme er pointen i tidsskriftsartiklen, hvor det desuden fremgår, at vacciners indhold af aluminium blandt andet kan give autisme.

Men listen med vaccine-ingredienser er fra 2001, og tidsskriftsartiklen er fra 2017, og ingen af delene har noget med covid-19-vacciner at gøre.

Desuden indgår hverken thimerosal eller aluminium i vaccinerne mod coronavirus, viser et faktatjek, vi lavede tidligere på året. 

Det står derfor ikke klart, nøjagtig hvad det er for giftstoffer i covid-19-vaccinerne, Carsten Vagn-Hansen mener kan elimineres med C-vitamin. Derfor er det ikke muligt for de to eksperter i forebyggende og klinisk ernæring at forholde sig til, nøjagtig hvilken effekt indtaget af C-vitamin skulle have.

“Med giftstoffer kan der jo teoretisk menes opløsningsmidler, konserveringsmidler eller andet. Der er heller ingen evidens for, at C-vitamin eliminerer noget af den slags,” skriver Jens Rikardt Andersen i en mail til TjekDet.

Artiklen fortsætter under billedet

Kosttilskud

Carsten Vagn-Hansen er medlem af Dansk Selskab for Orthomolekylær medicin, der er en sammenslutning af blandt andet sundhedsprofessionelle, der tilslutter sig en form for alternativ medicin, der anvendere naturligt forekommende stoffer i form af eksempelvis vitaminer og andre kosttilskud til forebyggelse og behandling af sygdomme. Foto: Ready Made/Pixels



TjekDet har også spurgt Carsten Vagn-Hansen, hvilken dokumentation han har for, at C-vitamin eliminerer giftstoffer i vaccinerne. Han henviser til en artikel skrevet af den amerikanske læge og kardiolog Thomas E. Levy bragt på Thomas E. Levys egen hjemmeside. Af artiklen fremgår det ganske rigtigt, at det kan have gavnlige effekter at indtage kosttilskud med C-vitamin før og efter vaccination.

Men i Kaj Winthers øjne er artiklen problematisk. 

“Når man læser det, Thomas E. Levy har skrevet, henviser han meget fint til referencer. Går man så ind på referencelisten, er mange af referencerne andre tekster, Thomas E. Levy selv har skrevet tidligere, hvor han henviser til forsøg på kyllinger, skaldyr og meget andet,” skriver Kaj Winther i en mail til TjekDet efter at have gennemlæst artiklen.

“Jeg synes, det er tyndt, det Carsten Vagn-Hansen lægger frem,” konkluderer han.

Blandt lægefaglige eksperter er der dog en udbredt tiltro til, at C-vitamin kan udrette gode ting, påpeger Kaj Winther.

“Der er mange af os, der tror på C-vitamin. Tit har det imidlertid været svært at vise, at C-vitamin nu også gjorde alt det gode, vi troede. Og sådan er det måske også her,” skriver han. 

“Og én ting er sikkert,” skriver han videre. “C-vitamin er ikke skadeligt.”

Det er ikke første gang, C-vitamin kommer i spil som mirakelmiddel i forbindelse med corona-pandemien. Tilbage i marts 2020 florerede påstande om, at indtag af C-vitamin både kan forebygge og kurere covid-19. 

Dengang afviste eksperter overfor TjekDet, at det er tilfældet og kaldte påstandene for “fup og svindel” og “rent kvaksalveri.”

Opdateret 3. dec 2021