Frederik Vad gav forkerte oplysninger fra Folketingets talerstol

Under en tale i Folketinget den 5. april hev Frederik Vad, Socialdemokratiets udlændingeordfører, en svensk rapport frem, som han kaldte “et dyrebart dokument”. Ifølge Frederik Vad er rapporten et bevis på, at herskerkultur fra ikke-vestlige miljøer har spredt sig i samfundet. 

“Titusindvis af mennesker i klaner og bander og i bestemte etniske miljøer har infiltreret alle væsentlige sektorer i det svenske samfund. Fra privat til kommunal til stat. Embedsmænd, sagsbehandlere, fængselsbetjente, havnearbejdere”, lød det fra Frederik Vad på talerstolen med henvisning til rapporten, der blev udgivet af Brå, Det Kriminalpræventive Råd i Sverige, den 1. marts i år. 

Den viser ifølge Frederik Vad “ herskerattitude i sin fuldkomne form”.

Han tilføjede, at Danmark trods alt er noget andet end Sverige.

“Men den kultur, der gør sig gældende her og som kommer til syne i den her rapport, ser vi også herhjemme,” konstaterede han.

Frederik Vad delte selv et klip af talen på Facebook og kaldte den for sin måske vigtigste som medlem af Folketinget.

Men rapporten viser slet ikke, at titusindvis af mennesker i klaner og bander og i bestemte etniske miljøer har infiltreret alle væsentlige sektorer i det svenske samfund

Det siger to af forfatterne bag rapporten til TjekDet. 

Rapporten fortæller rigtigt nok, at såkaldte ‘muliggørere’ findes i flere vigtige samfundssektorer, herunder retsvæsenet og kommunale aktiviteter i Sverige.

Muliggørere er personer, som sidder i jobs, der kan give kriminelle netværk adgang til vigtig viden eller økonomisk gevinst. Brå blev bedt af regeringen om at undersøge muliggørernes rolle, ikke omfanget af dem. Så antallet af muliggørere har de ikke kendskab til, forklarer Johanna Skinnari, medforfatter og efterforsker i Brå.

“Vi genkender derfor ikke rapporten i det citat, du nævner, og den kan ikke bruges som belæg i det her tilfælde,” siger hun til TjekDet.

Svenske kriminologer afviser påstand

Det nærmeste, de i rapporten kommer et tal, er, at muliggørerne er sjældne på de fleste arbejdspladser. Men de muliggørere, der er, kan gøre stor skade, forklarer Johanna Skinnari.

“Det handler om alt fra skade i enkeltsager - der, hvor de muliggør en løbende kriminel forretningsaktivitet eller hvidvaskning - til tillidsbrud for den berørte virksomhed, både internt og eksternt,” siger hun.

TjekDet har talt med to svenske kriminologer og forelagt dem Frederik Vads påstand om, at titusindvis af mennesker i klaner og bander og i bestemte etniske miljøer har infiltreret alle væsentlige sektorer i det svenske samfund.  

Ardavan Khosnood, lektor ved Lund Universitet, giver Frederik Vad ret i, at rapporten peger på en varierende grad af infiltration af mange sektorer i Sverige. Det matcher også hans egen erfaring. 

“Det er imidlertid absolut ikke sandt, at der skulle være titusinder af mennesker, der har infiltreret forskellige svenske organer. Det passer slet ikke - ikke engang i nærheden faktisk,” siger Ardavan Khosnood til TjekDet. 

Heller ikke Manne Gerell, lektor ved Malmö Universitet, mener, at Frederik Vad har ret i omfanget af infiltrering i de svenske institutioner.

“Det kan muligvis siges, at der findes titusindvis af personer med tilknytning til det kriminelle miljø, men de fleste af disse har sandsynligvis intet at gøre med infiltration af staten,” siger Manne Gerell til TjekDet. 

Frederik Vad erkender fejl

TjekDet har forelagt Frederik Vad kritikpunkterne fra Johanna Skinnari og de to kriminologer. Han medgiver, at man ikke med udgangspunkt i rapporten fra Brå kan sige, at tusindvis af mennesker i klaner og bander i bestemte etniske miljøer har infiltreret alle væsentlige sektorer i det svenske samfund

Ifølge Frederik Vad selv begik han en fodfejl på talerstolen, fordi han midt i sin pointe glemte at kigge ned på sit talepapir. 

“Jeg skulle have sagt på talerstolen, at rapporten fra Brå er et af de dyrebareste dokumenter, vi har om herskerattitude, fordi den viser, hvordan en infiltrering af alle væsentlige sektorer i Sverige, er foregået. Og så skulle jeg have sagt bagefter, at der kort før udgivelsen af rapporten var blevet offentliggjort tal over, hvor mange mennesker der deltager i den her infiltreringskultur,” siger han til TjekDet. 

Frederik Vad forklarer, at hans samlede pointe om kriminelle netværks infiltrering af det svenske samfund er båret af to rapporter. Den anden blev udgivet i slutningen af februar 2024 af svensk politi, som havde undersøgt omfanget af kriminelle netværk i Sverige.

I rapporten kan man læse, at svensk politi anser 14.000 personer for at være aktive i kriminelle netværk, mens omkring 48.000 personer vurderes til at være forbundet til kriminelle netværk. 

Og Frederik Vad forklarer til TjekDet, at det er denne gruppe af 48.000 personer, han anser for at indgå i infiltreringen. 

“Fordi én ting er jo de mennesker, som aktivt sidder i betroede stillinger og udfører den direkte infiltrering. Men hvis du tilskynder infiltrering, hvis du er modtager af de effekter, der er ved infiltrering, så er du jo en del af den samlede infiltreringskultur,” siger han.

Lille andel af muliggørere

Manne Gerell fra Malmö Universitet har også læst svensk politis rapport, og ifølge ham kan den heller ikke bruges som belæg for Frederik Vads påstand. Det samme har Ardavan Khosnood fra Lund Universitet, og han mener, at rapporten fra svensk politi taler decideret imod, at der skulle være tale om titusindvis.  

Svensk politis rapport kan til gengæld bruges til at få et indblik i rollerne hos de aktive medlemmer af kriminelle netværk, som altså vurderes til at udgøre omkring 14.000 personer. Svensk politi har nemlig set nærmere på de forskellige roller i kriminelle netværk, og hvor stor en del af netværket, de udgør.

Den mindste kategori af roller er ifølge svensk politi disse muliggørere, som Brå også beskriver. De udgør fem procent, hvilket svarer til omkring 700 personer.

TjekDet har spurgt Frederik Vad, hvordan det tal kan bakke op om, at titusindvis af personer har infiltreret de svenske institutioner. Han mener, at infiltrering ikke kun kommer til udtryk, når bestemte mennesker bruger bestemte stillinger i det offentlige til at muliggøre infiltreringen. 

“En infiltrering er jo også, at der er nogle mennesker rundt om de her personer, som får gavn af infiltreringen, som tilskynder til infiltrering, og som bruger infiltrering til deres kriminelle aktiviteter. Og så er vi tilbage ved tallet på 48.000. De skønnede 700 mennesker, som sidder i betroede stillinger i det svenske samfund, har jo nogen, der er aftagere af den viden, information eller fordele, infiltreringen tilvejebringer.”

Så du drager pointen på baggrund af din egen analyse af, hvordan de 48.000 personer, der er forbundet til kriminelle netværk, bidrager til infiltreringen?

“Ja, for det er jo ikke kun 700 mennesker, der får noget ud af den infiltrering. Det er ikke sagsbehandlere, der sidder og giver pensioner til sig selv. Det er sagsbehandlere, der giver pensioner til andre,” siger Frederik Vad og tilføjer: 

“Når man er i et tillidssamfund, som vi selv tilhører, og som svenskerne tilhører, så er det udtryk for en infiltrering, hvis man udnytter offentligt ansatte  eller lukrerer på, at offentlige ansatte udnytter deres position til at give en information eller en forlomme i køen.”