De mest brugte fedmeforskere har alle økonomiske forbindelser til Novo Nordisk

Er det rigtigt, at motion og diæt ikke fører til vægttab, men at man i stedet skal fokusere på forebyggelse og medicinsk behandling - for eksempel med Novo Nordisks verdensomspændende succes Wegovy?

Det udsagn kommer fra flere fedmeforskere og er på det seneste blevet en del af den offentlige debat om, hvordan samfundet skal bekæmpe overvægt. 

På TjekDet satte vi os for at undersøge påstanden ved at kontakte uvildige forskere i overvægt. Men i vores research viste det sig hurtigt, at mange af de forskere, vi stødte ind i - som har præget den offentlige debat - har økonomiske forbindelser til Novo Nordisk - producenten, som tjener penge på at sælge vægttabsmedicin.

Det fik os til at stille spørgsmålet: Hvor mange af de ti mest citerede fedmeforskere de seneste to år har fået økonomisk støtte af enten Novo Nordisk A/S eller Novo Nordisk Fonden?

Svaret er: Det har de alle. 

“Jeg vil ikke sige, at det kommer bag på mig, men jeg synes, det er meget værdifuldt at se dokumenteret. Og så er det jo lidt skræmmende, at det er så svært at finde uvildige eksperter i Danmark. Det siger noget om Novos totale dominans,” lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen, professor på Cochrane Denmark ved Syddansk Universitet, da han bliver forelagt TjekDets opgørelse. 

På Cochrane Danmark har de fokus på forskningsmetoder og specialiserer sig særligt i forskning inden for medicin.

“Der skal faktisk kun en lille grad af samarbejde til, før forskerne bliver påvirket i en positiv retning over for samarbejdspartnere. Der bliver skabt et gensidigt afhængighedsforhold, hvor man bevidst eller ubevidst tager hensyn i forhold til at sikre sig, at man også i fremtiden kan få bevillinger til sin forskning,” siger Karsten Juhl Jørgensen.

Maria Bendix Wittchen forsker i presseetik som studielektor på Roskilde Universitet. Hun har også set TjekDets optælling. For hende viser den, at det i praksis kan være svært at finde en forsker, der ikke har en økonomisk relation til Novo Nordisk. Det kommer dog ikke helt bag på hende, fordi meget medicinsk forskning er betalt af private.

“Men set fra min rolle som medieforsker, hvor jeg er optaget af det presseetiske, så viser det os jo, at journalisterne skal være ret obs på, hvad det er for nogle ekspertkilder, de bruger,” siger Maria Bendix Wittchen.

Kollektivt problem

Da vi først havde dannet os et overblik over de mest fremtrædende forskere inden for fedme og diabetes, lavede vi en søgning på deres navn i Infomedias mediearkiv i perioden 1. marts 2022 til 1. marts 2024. Vi har afgrænset perioden til de seneste to år, fordi det var i 2022, at Wegovy blev præsenteret, og der for alvor blev skabt debat om medicinsk behandling af overvægt. 

Det gav os en bruttoliste på 40 forskere, hvor flere af dem slet ikke eller kun i begrænset omfang har optrådt i medierne. Vi talte alle de artikler og indslag med i mediearkivet, hvor forskerne optræder som ekspert inden for fedme- og diabetesområdet - navnenyt, klummer og portrætter indgik ikke i optællingen. 

Da de ti mest citerede forskere var fundet, lavede vi en systematisk undersøgelse af hver enkelt forskers relation til Novo Nordisk ud fra den viden, der ligger offentlig tilgængelig. Her fandt vi, at de alle har en økonomisk forbindelse til Novo Nordisk. 

Der er forskel på, hvordan forskerne har økonomisk tilknytning til Novo. Mens alle ti forskere enten direkte eller indirekte har fået økonomiske bevillinger fra Novo Nordisk Fonden, så har fem af dem modtaget honorarer direkte fra Novo Nordisk A/S. 

Det drejer sig om Jens Meldgaard Bruun, Filip Krag Knop, Tina Vilsbøll, Sten Madsbad og Jens-Christian Holm, som så også udgør fem af de syv mest citerede fedmeforskere de seneste to år.

Ifølge Christoph Ellersgaard, lektor og magtforsker på Copenhagen Business School (CBS), er det ikke nødvendigvis problematisk, at den enkelte forsker modtager penge fra Novo Nordisk. 

“Men det bliver et kollektivt problem, når man ikke kan finde nogle forskere, eller meget få forskere, der ikke har bånd til Novo. For selvfølgelig bliver man påvirket i et eller andet omfang, hvis der er nogen, der giver én penge,” siger han.

Jens Meldgaard Bruun, centerleder på Nationalt Center for Overvægt ved Aarhus Universitetshospital, er den mest citerede af de ti forskere de seneste to år og har forsket i fedme i mange år. Han er samtidig blandt det stigende antal fedmeforskere, der har anbefalet medicinsk behandling af fedme, og at tilskud til Wegovy vil give god mening. Noget, som Novo Nordisk har søgt om to gange. 

I januar 2023 kunne Dagbladet Information berette, at han i 2022 samlet set modtog 83.000 kroner af Novo Nordisk for undervisning. Altså penge, han fik udover sin løn fra Region Midtjylland. I 2022 fik han også en bevilling på 6,5 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt med fokus på mentalt og fysisk sundhed hos overvægtige børn.

Jens Meldgaard er desuden professor på Steno Diabetes Center Aarhus, et af de i alt fem centre i Danmark og et i Grønland, som Novo Nordisk Fonden har støttet med 7,8 milliarder kroner til etablering og drift. 

Tina Vilsbøll, der er professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, er et andet eksempel på en forsker, der har modtaget honorarer fra Novo Nordisk og talt i positive vendinger om deres præparat.

Det skete for eksempel i en TV2-artikel fra december 2022, hvor hun udtalte, at “vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandling,” i forbindelse med en historie om en kvinde, der havde tabt sig 40 kg ved hjælp af Novo Nordisks diabetespræparat Ozempic.

I en Information-artikel fra januar 2023 fremgår det, at Tina Vilsbøll blev betalt 200.000 kroner i 2022 for undervisning og for at sidde i et såkaldt advisory board, hvor forskere får penge for at rådgive Novo Nordisk.

Også i en artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift fra 24. november 2023 udtaler Tina Vilsbøll sig i positive vendinger om Novo Nordisks nye Wegovy-data, der blev præsenteret på en diabeteskongres.

“Da vægtdata kom op på skærmen, gik der et sus gennem lokalet,” udtalte hun.

Karsten Juhl Jørgensen er medforfatter på et studie fra 2020 udgivet i British Medical Journal, der ser nærmere på netop forskeres økonomiske bånd til medicinalindustrien

“Der er god evidens for, at industrisamarbejde farver folks holdninger til medicin i positiv retning, og at interessekonflikter hænger sammen med positive konklusioner og holdninger til medicin i mange sammenhænge,” siger han.

Christoph Ellersgaard sætter spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at tro, at forskerne kan agere ligeså uafhængigt, når de selv modtager honorarer.

“Det er der måske nogle enkelte, der kan, men det ordnede billede vil samlet set være, at det er med til at trække folk i en bestemt retning,” siger han.

---

Alle har fået penge fra fonden

Alle forskere på listen har en eller flere gange fået bevilget støtte til deres forskning af Novo Nordisk Fonden. Og tre af dem er ansat på forskningscentret Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), der blev oprettet på Københavns Universitet tilbage i 2010 på baggrund af en donation på 885 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. 

I 2018 modtog centret yderligere 700 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden, og i 2023 fik de en indsprøjtning på op til én milliard kroner til perioden 2024-2028. 

En af de ansatte på centret, som samtidig er blandt de mest citerede fedmeforskere, er lektor Christoffer Clemmensen. Han er leder af sin egen forskningsgruppe og har ifølge Novo Nordisk Fondens egne opgørelser selv modtaget fondsmidler fem gange i perioden 2017-2022 for en samlet værdi af cirka 19,5 millioner kroner. 

Til Videnskab.dk kaldte han i december 2022 Wegovy for “exceptionelt banebrydende, fordi der ikke har været effektive lægemidler til vægttab før nu.” Og i juni 2023 udtalte han til Weekendavisen, at opfindelsen af Wegovy er et tegn på, at “vi endelig tager svært overvægt seriøst som en kompleks biologisk sygdom.” 

Også Jens-Christian Holm, forskningsansvarlig overlæge på Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus er blandt de ti mest citerede fedmeforskere.

“Det er det mest banebrydende medicin inden for vægttab, vi har set hidtil,” udtalte han til Zetland, da han blev interviewet til en artikel fra januar 2023 om Wegovy.

Som det bliver angivet i artiklen har Jens-Christian Holm både fået honorarer fra Novo Nordisk for at holde foredrag og forskningsstøtte for fire millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Det skriver de på baggrund af en kortlægning, som Frihedsbrevet har lavet. 

Støtter tilskud til Wegovy

Flere af forskerne på listen mener, at slankekure ikke virker, og at motion kan gøre rigtig meget godt for vores helbred, men ikke vægten. Blandt andre Jens Meldgaard Bruun. Den 6. marts i år kommenterede han på nyheden om, at hver tredje dansker i 2040 ifølge en fremskrivning vil være overvægtige. 

“I mange år har vi haft fokus på enten kost eller motion. Det ved vi ikke virker,” udtalte han til Ritzau.

Christoffer Clemmensen havde samme budskab den 2. marts i P1 Morgen, hvor han sagde, at vi ikke skal tro, at det ændrer vores vægt at blive mere aktiv eller gøre kosten sundere. 

Som en del fedmeforskere peger han samtidig på en ulighed i adgangen til behandlingen af overvægt, så længe der ikke er offentligt tilskud til Wegovy - noget som Novo har søgt om.

"Der er lige nu en socioøkonomisk skævvridning i de mennesker, der har adgang til den her medicin,” lød det fra Christoffer Clemmensen i P1 Morgen den 2. marts 2024. 

Jens Meldgaard Bruun havde samme budskab tilbage i december 2022 i Politiken. Og nogenlunde samtidig udtalte Sten Madsbad, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at et manglende tilskud til Wegovy vil medføre “en skæv fordeling i forhold til, hvem der har mulighed for en effektiv behandling af deres overvægt”.

Også kritiske stemmer iblandt

Der har dog også været kritiske røster blandt nogle af de mest citerede forskere. Ikke af Novo Nordisk eller Wegovy som sådan, men i stedet udbredelsen af præparatet, og hvor meget det skal bruges.

Det gælder blandt andre Thorkild I.A. Sørensen, som er professor emeritus på Københavns Universitet, tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og strategisk rådgiver ved Center for Sundt Liv og Trivsel, der er etableret som en uafhængig privat forening af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Novo Nordisk Fonden. 

Han taler på den ene side for at inkludere medicin i behandlingen af fedme, men er samtidig bekymret for, at vi kommer til “at overmedicinere og give medicin uden sikkerhed for, at det på lang sigt gavner den enkelte patient,” som han sagde til Zetland i januar 2023. 

Rasmus Køster-Rasmussen, praktiserende læge og lektor ved Forskningsenheden for Almen Medicin på Københavns Universitet, deler bekymringen. Han fik 1,6 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til sin postdoc i 2018 og er aktuelt tilknyttet et forskningsprojekt med fokus på vedvarende vægttab, der er støttet af Novo Nordisk Fonden med 180 millioner kroner.

Det afholder ikke Rasmus Køster-Rasmussen fra at være kritisk over for udbredelsen af Wegovy.

“Vi er i gang med en vild overmedikalisering og et kæmpe eksperiment,” udtalte han i juni 2023 til Weekendavisen.

Bente Klarlund, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, er også blandt de mest citerede forskere. Hun er samtidig den, der umiddelbart har den løseste tilknytning til Novo Nordisk. 

Som alle de andre har hun modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fonden, men det var tilbage i 2007. For nylig - i 2022 - var der dog en indirekte forbindelse til fonden, da hun var medforfatter på et forskningsprojekt, fonden havde bevilget støtte til.  

Bente Klarlund udtaler sig generelt kun sjældent om Novo Nordisk og Wegovy specifikt.. Men i historier, der handler om overvægt og diabetes, bliver hun ofte brugt af danske medier, og hun er derfor med på listen.

Kan godt optræde i medierne - skal bare deklareres

I langt hovedparten af artiklerne i vores optælling er forskernes relation til Novo Nordisk ikke angivet. Og det er et problem, lyder kritikken fra netværket Læger Uden Sponsor, der arbejder for industriuafhængig forskning. 

De mener, at læger og forskere med finansielle relationer til Novo Nordisk, ideelt set ikke bør optræde som uafhængige eksperter i historier, der direkte eller indirekte handler om Novo Nordisk.

Hvis de alligevel vælger at udtale sig, bør de, ifølge Mats Lindberg, som er formand for Læger uden Sponsor, informere om at de modtager penge fra Novo Nordisk og derfor ikke udtaler sig neutralt, men "har Novo Nordisk-kasketten på”.

“At deklarere interessekonflikter mindsker næppe interessekonfliktens indflydelse på udtalelsen. Jeg synes, at man bør bruge de  almindelige habilitetsregler, som anvendes i andre dele af offentlig forvaltning,” siger han.

Mats Lindberg mener dog godt, at forskere, der ikke har fået betaling af Novo Nordisk A/S, men i stedet støtte af Novo Nordisk Fonden eller arbejder på et institut, der er finansieret af fonden, kan medvirke i medierne. Så længe det bliver klart deklareret. 

Ifølge Karsten Juhl Jørgensen kan det faktisk være svært at komme uden om forskere med tilknytning til Novo, fordi der er så få store eksperter i Danmark, som ikke har industrisamarbejde. 

“Derfor er det utrolig vigtigt som medie at forholde sig kritisk til, om der er en interessekonflikt - om de kunne have økonomiske interesser i at have de holdninger, de giver udtryk for,” siger Karsten Juhl Jørgensen.

Maria Bendix Wittchen pointerer, at det er vigtigt for medierne at deklarere forskernes forbindelser. Og så mener hun, at journalister bør være særligt obs på, hvordan forskerne bruges som kilder, når det handler om specifikke produkter - eksempelvis medicin.

“Så artiklen ikke får et skær af positiv omtale eller nærmest reklame for et bestemt produkt.”

Fedmeforskere anerkender delvist kritik

Vi har fremlagt kritikken for de ti forskere, der indgår i vores optælling over mest citerede på fedme- og diabetesområdet. I den forbindelse har vi bedt dem forholde sig til nogle af de generelle temaer, som går igen i vores samtaler med diverse eksperter. Fem ud af de ti forskere har bidraget med deres perspektiver. 

De fem forskere anerkender alle i varierende grad, at der kan være interessekonflikter i spil her. Og de mener alle, at det er et vigtigt emne at sætte fokus på. 

Den mest citerede fedmeforsker de seneste to år, Jens Meldgaard Bruun, er dog mere forbeholden. Det seneste halvandet års private honorar på 83.000 kroner og forskningsstøtte for 6,5 millioner kroner skaber ifølge ham selv ikke en interessekonflikt.

“Jeg ser ikke noget problem i at udtale mig som ekspert, for jeg deklarerer altid over for journalisten, at jeg modtager undervisningshonorarer fra forskellige medicinalfirmaer, og at jeg modtager forskningsbevillinger fra blandt andre Novo Nordisk Fonden,” siger han og tilføjer:

“Så må modtageren af mit budskab selv vurdere, om der er en interessekonflikt, og om vedkommende vil bruge min udtalelse til noget.”

Thorkild I. A. Sørensen mener heller ikke, at han har en interessekonflikt. Men for ham handler det om, at han ikke har modtaget privat støtte fra Novo Nordisk, kun forskningsmidler fra fonden. Og det ser han som en afgørende forskel.

Når det kommer til honorarer fra Novo Nordisk, er han enig med kritikerne i, at det kan farve forskerne og skabe et gensidigt afhængighedsforhold. For ham at se er det dog et “generelt og groft udsagn” fra Christoph Ellersgaard, at man som forsker selvfølgelig bliver påvirket, hvis nogen giver én penge.

“Der er ingen selvfølgelighed her.” 

Bente Klarlund ser ligesom Thorkild I. A. Sørensen et potentielt problem.

“Jeg er enig i, at støtte fra et hvilket som helst firma kan påvirke den måde, hvorpå man omtaler firmaets produkter. Det gælder ikke mindst for Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden,” siger hun og uddyber:

“Som forsker vil man typisk opleve at være i taknemmelighedsgæld, hvis man har modtaget midler fra et firma eller en fond.” 

Bente Klarlund ser dog en yderligere udfordring i, at det kan være svært at finde ledende forskere inden for metabolisme, som ikke har fået støtte eller ønsker at få støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

“Derfor synes jeg, at det er en god idé at deklarere interessekonflikten, ikke mindst hvis man er ansat på et af Novo Nordisk Fondens forskningscentre og får løn og forskningsmidler derfra”, lyder det fra Bente Klarlund.

“Handler om loyalitetsforhold"

Rasmus Køster-Rasmussen, som fik sin postdoc finansieret af Novo Nordisk Fonden, deler Bente Klarlunds perspektiv og bekræfter, at der er en vis grad af afhængighedsforhold mellem forsker og det selskab, vedkommende modtager støtte fra. 

“Det er grundlæggende korrekt. Selvom der formelt er et armslængdeprincip, er der en tendens til ikke at ville bide den hånd, der fodrer én”, siger Rasmus Køster-Rasmussen, og tilføjer:

“Jeg tror, jeg har en vis grad af selvcensur.”

Når det kommer til at udtale sig i medierne, mener Rasmus Køster-Rasmussen dog ligesom flere af sine kolleger, at interessekonflikten først opstår, når det er privat honorar fra Novo Nordisk.

“Det handler om loyalitetsforhold. Problematikken opstår, når du får penge ned i lommen udover din almindelige løn fra universitetet eller hospitalet,” siger han.

Jens-Christian Holm, som udover Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus også er tilknyttet Københavns Universitet som klinisk forskningslektor, mener, at det generelt at fint at kigge på potentielle interessekonflikter med medicinalindustrien.

Han er dog ikke enig i præmissen om, at det skulle gøre sig gældende i hans tilfælde, og han ønsker derfor ikke at stille op til interview. Men han skriver i en mail, at han er talsmand for en behandlingsindsats, hvor medicin kun anvendes i mindre omfang, og kun når alle andre behandlingsmuligheder er udtømte.  

“Novo Nordisk har kun været på banen i de sidste par år og har meget lille betydning for mine karriereværdier og udførelsen af mit arbejde,” skriver Jens-Christian Holm.

Han mener, at tildelingerne fra Novo Nordisk ikke er specielt omfattende i hans tilfælde, og han mener, at hans udsagn ofte står i modsætning til Novos interesser.

“Novo Nordisk ønsker medicin til mange, jeg ønsker kun til de få, der virkelig behøver det,” skriver Jens-Christian Holm.

Tina Vilsbøll og Christoffer Clemmensen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Filip Krag Knop, der blev ansat som medicinsk chef i Novo Nordisk den 1. december 2023, vil ikke selv udtale sig, men henviser i stedet til Novo Nordisks kommunikationsafdeling. De har sendt os en generel kommentar om, hvordan deres samarbejde med sundhedspersonale er reguleret, og det svarer derfor ikke på den kritik, vi har forelagt  Filip Krag Knop.  

Signe Sørensen Torekov og Sten Madsbad er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.