En forsker fra Statens Serum Institut (SSI) har angiveligt forsøgt at få tilbagetrukket et studie, som viser store udsving i indberettede bivirkninger ved Pfizers coronavacciner.

Det hævder læge Vibeke Manniche, en af tre forfattere bag studiet, i opslag den 27. september på Facebook og X, hvor hun også påpeger, at studiet er peer-reviewed - altså bedømt af fagfæller - og blevet udgivet i et tidsskrift.

“Vores studie har været gennem peer-review reelt to gange - fordi SSI ved Anders Hviid forsøgte at få trukket studiet tilbage,” lyder en del af teksten i opslaget på Facebook.

Anders Hviid, som er professor og leder af Afdelingen for Epidemiologisk Forskning ved SSI, bekræfter over for TjekDet, at han tilbage i foråret 2023, hvor studiet udkom, kontaktede tidsskriftet European Journal of Clinical Investigation, der publicerede det, og opfordrede dem til at trække studiet tilbage.

Anders Hviids kritik går på, at studiet er fuld af faktuelle fejl, og at en af dem er så graverende, at konklusionen ikke holder vand. Det lykkedes ham dog ikke at få det trukket tilbage. I stedet bad tidsskriftet ham om at skrive et modsvar med kritikpunkter, som blev publiceret i juli.

TjekDet har talt med to vaccineforskere, som begge bakker op om Anders Hviids kritikpunkter efter at have set hans modsvar til tidsskriftet.

Hverken Vibeke Manniche eller de to andre forfattere til studiet er vendt tilbage på TjekDets henvendelse.

Foto: Skærmbillede fra Facebook

Bekymrede forfattere

Studiet, hele sagen handler om, hedder “Batch-dependent safety of the BNT162b2 mRNA COVID-19 vaccine" og er udgivet i European Journal of Clinical Investigation i form af et såkaldt research letter. Et research letter er en kort forskningsartikel, der blandt andet er kendetegnet ved, at det typisk højst må være på 750 ord. I deres tilfælde er det dog cirka 1100 ord langt.

Vibeke Manniche har forfattet artiklen sammen med sin mand, Peter Riis Hansen, klinisk professor ved Københavns Universitet, og Max Schmeling, som er cand.merc. i logistik og selvstændig statistiker. 

Deres analyse er baseret på data for indberettede bivirkninger og antal doser per batch - på dansk ‘partier’ - af Pfizers vaccine, som Max Schmeling har indhentet gennem aktindsigt hos Lægemiddelstyrelsen og SSI.  

Og her ser de tre forfattere en klar tendens: Der er stor forskel på omfanget af bivirkninger blandt de forskellige batches af vacciner, der blev sendt ud i landet i perioden december 2020 til og med januar 2022. Ifølge forfatterne har nogle borgere faktisk haft 1.000 gange større risiko for at få en bivirkning af Pfizers vaccine, fordi de er blevet vaccineret med en vaccine fra en bestemt batch. 

I en pressemeddelelse, der blev udgivet i forbindelse med publiceringen af studiets resultater tilbage i april, udtalte Vibeke Manniche, at det “viser et meget bekymrende signal”, og Max Schmeling siger i pressemeddelelsen, at det “nærmest blev russisk roulette”, om man risikerede bivirkninger.  

Kritik tidligere afdækket

Vibeke Manniche og Max Schmeling delte allerede sidste år grafen, der bliver brugt i forskningsartiklen til at vise de store forskelle i indberettede bivirkninger. 

Dengang fik TjekDet to vaccineforskere fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet til at kigge på tallene. Og her var et af forskernes centrale kritikpunkter, at der netop var tale om indberettede bivirkninger.

Bestemte Pfizer-vacciner kan føre til død ifølge Vibeke Manniche. Men både forskere og Lægemiddelstyrelsen afviser

I Max Schmelings behandling af tallene bliver der ikke taget højde for, hvornår vaccinerne blev givet. Og Anton Pottegård, professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, forklarede til TjekDet, at der helt naturligt vil være flere indberetninger om bivirkninger ved de første partier af en vaccine, fordi borgerne bliver bedt om at indberette alle symptomer. Senere vil antallet så falde.

Det var dog en hypotese fra Anton Pottegårds side, understregede han selv, for man kunne ikke ud fra Max Schmelings tal se, hvornår de enkelte batches var fra. Men hypotesen gik godt i spænd med, at Lægemiddelstyrelsen i juni 2021 fortalte, at de fik indberetninger i massevis om milde bivirkninger ved vaccinen.

“For eksempel meldte myndighederne på et tidspunkt ud, at man ikke behøver at indberette feber dagen efter vaccination som bivirkning. Så alle de partier, der kom på markedet efter den melding, klarede sig markant bedre end de tidligere partier i forhold til indberetninger,” sagde Anton Pottegård sidste år til TjekDet.

I april i år, kort efter udgivelsen af forskningsartiklen, gennemgik Sundhedspolitisk Tidsskrift alle batchnumrene fra Max Schmelings analyse. Og på baggrund af deres gennemgang tyder det på, at Anton Pottegård havde ret i sin analyse. Sundhedspolitisk Tidsskrift kunne nemlig - med assistance fra fire forskere - konstatere, at de batchnumre med mange indberetninger (den blå linje i grafen) også var de første batches, Danmark modtog.  

På grafen her, som er lavet på baggrund af Max Schmelings analyse og en del af hans studie sammen med Vibeke Manniche og hendes mand, ser man antallet af indberettede mulige bivirkninger ved forskellige batches af Pfizers coronavaccine. Den blå linje bekymrer de tre forfattere, men ifølge flere vaccineforskere kan man ikke bruge grafen til at konkludere noget om bivirkninger. Foto: Skærmbillede fra X

Kritik af brugen af data

Det er dog ikke det eneste kritikpunkt, der er blevet rejst ved forskningsartiklen. Og så er vi fremme ved den del af studiet, Anders Hviid kalder “en graverende fejl”, som fik ham til at kontakte European Journal of Clinical Investigation. 

Anders Hviid siger til TjekDet, at han - på grund af sin ansættelse i SSI - har set Max Schmelings aktindsigt og den data, han fik udleveret. Dataen dækker ifølge Anders Hviid over den mængde vacciner, der er blevet sendt ud til de danske vaccinationssteder i perioden 27. december 2020 frem til 18. januar 2022. Af dataen fremgår det ikke, hvor mange vacciner, der rent faktisk er blevet brugt.

Men i Max Schmeling og medforfatternes research letter står der, at deres data er baseret på perioden 27. december 2020 til og med 11. januar 2022. Og her opstår så et graverende problem ifølge Anders Hviid, for den periode omfatter indberettede formodede bivirkninger - på engelsk adverse events. Derfor er der syv ekstra dage i januar 2022 med potentielle vaccineleveringer, som ikke er mulige at tælle med i deres data for indberettede bivirkninger. 

Anders Hviid påpeger samtidig, at mange af de vaccinedoser, der er sendt ud i slutningen af 2021, ikke er nået at blive stukket i armen på folk inden Max Schmelings skæringspunkt 11. januar 2022. Og formodede bivirkninger fra en del af vaccinerne i de batches vil altså heller ikke tælle med i analysen, selvom de bliver medregnet i analysen. 

De kritikpunkter er udfoldet i Anders Hviids modsvar på tidsskriftets hjemmeside, som TjekDet har læst.

Anders Hviid er professor og leder af Afdelingen for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut (SSI). Foto: Statens Serum Institut

På den måde har der så at sige ikke været tid til at få eventuelle indberettede bivirkninger med fra alle doserne af Pfizers vaccine i den periode, Max Schmeling har analyseret, og det er ifølge Anders Hviid helt centralt.

“Så alene dér falder korthuset i deres studie, og derfor burde det være trukket tilbage, for de her data er slet ikke, hvad de udgiver sig for at være,” siger han til TjekDet.

Ingen af de tre forfattere til studiet er vendt tilbage på TjekDets gentagne henvendelser. Det har derfor ikke været muligt at få svar på, hvordan de forholder sig til Anders Hviids kritik. 

De har dog svaret på noget af kritikken i Sundhedspolitisk Tidsskrifts artikel fra april. Her affejer de kritikken og understreger helt generelt, at deres studie viser et signal.

“Vi påstår bestemt IKKE, at studiet giver det endelige resultat, men alene at det viser et påfaldende signal, som man bør tage alvorligt,” lyder det blandt andet i deres skriftlige svar til Sundhedspolitisk Tidsskrift. 

Forskere bakker Anders Hviid op

TjekDet har til gengæld talt med to forskere på området, og de er begge enige i Anders Hviids kritik af studiet.

Theis Lange, som er professor i statistik og institutleder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, nævner blandt andet, at der “ikke er antydningen af et sikkerhedssignal,” hvilket betyder, at der i studiet mangler bevis for en årsagssammenhæng mellem vaccinen og bivirkninger.

Forfatterne til studiet skriver retfærdigvis også i slutningen af deres research letter, at deres fund “helt generelt ikke kan bruges til at fastslå en årsagssammenhæng". 

Derfor kan man ifølge Theis Lange kun sige en ting om studiet. Og det er, at analysen er så fejlbehæftet, at man ikke kan konkludere noget ud over fejlen.

“Og fejlen er så stor, at den overskygger alt,” siger han.

Theis Lange kan derfor godt forstå, at Anders Hviid kontaktede tidsskriftet.

“Jeg er meget glad for, at han gjorde det.”

Ifølge SSI-direktør beskytter coronavaccinerne mod død generelt, men det var en fortalelse

Frederik Schaltz-Buchholzer, læge, ph.d. og adjunkt ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, forsker selv i vacciner og fandt i første omgang studiet “interessant og potentielt vigtigt.” 

Men han undlod at dele fundene, fordi han havde tvivl om deres anvendte metoder og datagrundlaget, som er tilvejebragt via aktindsigter.

“Noget af min tvivl til studiet var blandt andet, at der ikke var tale om data på administrerede vaccinedoser, hvor hvert enkelt individ herefter følges for bivirkninger. Der var derimod tale om leverede vaccinedoser,” siger Frederik Schaltz-Buchholzer.

Han påpeger også, at senere batches af Pfizer-vaccinerne formentlig har været væsentligt større end de første i december 2020 og starten af 2021, som altså har vist sig at være dem med flest indberettede formodede bivirkninger. 

Det stemmer godt overens med, at Danmark løbende i 2021 forøgede indkøbet af Pfizer-vacciner - ligesom det skete samlet i EU.

Og de store batches i de sidste måneder af 2021 er givet i en tid, hvor det har taget længere tid at indsamle og indberette formodede bivirkninger.

“Læger og sundhedspersonale vil nogle gange udskyde indberetningen på grund af travlhed, ikke mindst set i lyset af det meget store antal vaccinerede,” vurderer Frederik Schaltz-Buchholzer.

Modsvar udgivet i tidsskrift

Siden facebookopslaget den 27. september har Vibeke Manniche og de to medforfattere skrevet et modsvar til Anders Hviids kritik, der blev udgivet i European Journal of Clinical Investigation den 13. oktober 2023.

Theis Lange har læst modsvaret, og det rokker ikke ved hans kritik af deres analyse. Han bider særligt mærke i én sætning, der er hele præmissen for analysen: “if consistent between vaccine batches”. Altså at analysen er lavet ud fra den antagelse, at vaccinerne er givet i cirka samme miljø og cirka samme befolkningsgruppe gennem hele coronaforløbet.

“Det er hele humlen. Hvis man tror på den antagelse, så er deres analyse plausibel, hvis man ikke gør, så falder det hele fra hinanden. Og jeg tror ikke på den,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

En af studiets tre forfattere, Vibeke Manniche, har siden coronaepidemiens begyndelse været modstander af myndighedernes mange forsøg på at inddæmme smitten. Her er hun til demonstrationen 'Sammen For Frihed' på Rådhuspladsen i København den 16. maj 2020. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Frederik Schaltz-Buchholzer har også læst modsvaret, og han synes, at de tre forfattere svarer godt for sig. Det får ham dog ikke til at ændre syn på deres oprindelige analyse. Men han mener, at det er værd at lave analysen med den rette data og metode.

”Det næste skridt i den videnskabelige proces er, at andre forskere tester robustheden af resultaterne, og her ville det være oplagt, hvis SSI, som jo sidder på de komplette data, selv kommer på banen med et studie, der enten bekræfter eller forkaster disse fund,” siger Frederik Schaltz-Buchholzer.

Vibeke Manniche og de andre forfatteres modsvar får ikke Anders Hviid til at trække sin kritik i land. Han påpeger, at kritikken særligt gik på mangelfuld og fejlagtig beskrivelse af forhold og data. 

Og deres modsvar på det er, at de er i besiddelse af opdaterede data og nye analyseresultater, der understøtter, at kritikken af deres studie er ligegyldig, fordi konklusionen er den samme. Deres nye resultater - og kilder til det - bliver dog ikke præsenteret i modsvaret.

“Udover at det undrer mig, at de ikke gør det, så står det stadigt helt klart, at det oprindelige letter var behæftet med væsentlige fejl og mangler, der på ingen måde bør accepteres i et fagfællebedømt og publiceret videnskabeligt arbejde,” siger Anders Hviid til TjekDet.

Normalt at kritisere andres forskning

TjekDet ville gerne have spurgt Vibeke Manniche og de to andre forfattere, om de finder det problematisk, at Anders Hviid har forsøgt at få deres forskningsresultater trukket tilbage. Men de er som nævnt ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Vi har i stedet talt med to forskere, der beskæftiger sig med forskningsmetode, og de siger begge, at det er helt normal praksis at henvende sig til et tidsskrift, hvis man som forsker identificerer fejl.

“Det er en helt essentiel del af videnskabeligt arbejde, at man kommenterer og kritiserer hinandens arbejde,” siger Karsten Juhl Jørgensen, professor på Cochrane Denmark ved Syddansk Universitet.

Artiklen fortsætter under billedet

Max Schmeling, Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen mener at have fundet et alarmerende bivirkningssignal i enkelte partier Pfizer-vacciner, men flere forskere afviser den konklusion blandt andet med begrundelsen, at partierne var blandt de første, Danmark modtog. I en af de første, der blev vaccineret mod coronavirus herhjemme, var 83-årige Jytte Margrethe Frederiksen, der den 27. december 2020 blev stukket i armen, mens statsminister Mette Frederiksen (S) fulgte med på en videoforbindelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og ifølge ham forholder det sig ikke anderledes, fordi Anders Hviid er ansat hos SSI, der har leveret vaccinerne og dermed er en part i sagen. 

“Det er sådan set ligegyldigt, hvor du er ansat som forsker. Lad os sige, at Anders Hviid har ret i sin kritik, så er det hans pligt som forsker at få rettet litteraturen. Det videnskabelige arbejde handler om at kritisere hinanden og prøve at bringe forskningsfeltet videre, og det gælder også for Anders Hviid,” siger Karsten Juhl Jørgensen.

Jesper Wiborg Schneider, professor på Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, er enig. Ifølge ham handler forskning i høj grad om at korrigere hinanden.

“Hver gang man som forsker ser noget, man er uenig i, eller man mener er fejlagtigt, så bør man reagere på det. Vi kritiserer hinanden, også efter tingene er publiceret. Så der er ikke noget odiøst i Anders Hviids kritik,” siger han.

Forskerne vurderer heller ikke, at der er noget uhørt i, at Anders Hviid ikke bare har kritiseret studiet, men også bedt tidsskriftet om at trække det tilbage. 

Det sker dog sjældent, at tidsskrifter trækker studier tilbage, forklarer Jesper Wiborg Schneider. Og det bunder ifølge ham i kommercielle interesser.

“De vil helst ikke skade deres eget renomme, og det er de bange for at gøre, hvis de trækker publikationer tilbage,” siger han.

Statens Serum Instituts ukloge svar på aktindsigt sætter fut i konspirationsteori

Karsten Juhl Jørgensen stemmer i. Han tilføjer, at der heller ikke er klare regler at læne sig op ad i forhold til, hvornår forskningsartikler skal trækkes tilbage.

“Traditionelt set er det sket, når der er identificeret decideret svindel. Og selv da kan det være svært og tage meget lang tid at få trukket artikler tilbage, for tidsskrifterne er typisk ikke stolte af at indrømme, at de har publiceret forskning, som har været svindel og humbug,” siger han. 

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra European Journal of Clinical Investigation, der har udgivet Vibeke Manniches studie, men ingen af redaktionsmedlemmerne er vendt tilbage på vores henvendelse. Det er ikke offentligt, hvem der har udført peer-review af studiet, og det har derfor heller ikke været muligt at få en kommentar fra dem.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.