Ifølge SSI-direktør beskytter coronavaccinerne mod død generelt, men det var en fortalelse

Coronavaccinerne beskytter ikke kun mod covid-relaterede dødsfald, men også mod død i det hele taget, og vaccinerede er helt generelt sundere end uvaccinerede.

Sådan lød det, da Tyra Grove Krause, faglig direktør for Statens Serum Instituts (SSI) epidemiologiske infektionsberedskab, gæstede Frihedsbrevets radioprogram ‘En Uafhængig Morgen’ den 31. januar.

I programmet kommenterer hun på den overdødelighed, seruminstituttet har registreret i Danmark den seneste tid. Hun bliver blandt andet spurgt, om der er tegn på, at coronavaccinerne kan være skyld i de bemærkelsesværdigt mange dødsfald.

Det ser SSI ikke nogen tegn på, lyder svaret. Tværtimod, må man forstå.

“Når vi laver analyser, kan vi se, at covid-vaccinen beskytter mod covid-relateret død, men vi kan også se, at den beskytter mod dødelighed generelt,” siger hun og uddyber, at det formentlig skyldes, at de, der bliver vaccineret, “generelt er lidt sundere og raskere,” end de, der ikke gør.

Udtalelsen har vakt opsigt på sociale medier, hvor flere efterspørger dokumentation for Tyra Grove Krauses udtalelser.

Ifølge to forskere på området er det ofte sådan, at vaccinerede er sundere end uvaccinerede, og at de dør mindre. Det er bare ikke vaccinernes skyld. Forklaringen skal findes i et velkendt fænomen, der ofte volder vaccineforskere kvaler - det såkaldte healthy vaccinee bias.

Fænomenet er eksempelvis forklaringen, når forskning finder, at uvaccinerede 73 procent oftere er involveret i biluheld.

Et velkendt fænomen

Det er netop det såkaldte healthy vaccinee bias, SSI henviser til, da TjekDet spørger, hvilken dokumentation Tyra Grove Krause har for sin udtalelse. Fænomenet kan - måske lidt klodset - oversættes til noget i retning af ‘de sunde vaccineredes skævhed’.

Ifølge SSI er det et velkendt fænomen, der dækker over, at der helt generelt er en række helbredsmæssige forskelle på personer, der bliver vaccineret, og personer, der ikke gør, og at forskellene skyldes helt andre ting end vaccinen i sig selv.

Og det er helt korrekt, fortæller Anton Pottegård. Han er professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet.

“Det er en fuldstændig velbeskrevet mekanisme,” siger han og peger på, at den ikke kun gør sig gældende for coronavacciner, men lægemidler generelt.

Det samme påpeger Lone Graff Stensballe, professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet.

“Det er velkendt og velbeskrevet i vaccinestudier, at der er forskel mellem grupper af individer, som bliver vaccineret, og individer, som ikke gør,” siger hun.

Netmedie overser central passage i aktindsigt fra SSI og opdigter vaccinedød i tusindtal

Forskellene kan bestå i flere ting, forklarer Anton Pottegård. Nogle sårbare grupper, for eksempel alvorligt psykisk syge, vil sjældnere blive vaccineret. Og andre forhold, som for eksempel rygning eller mindre tendens til at opsøge læge ved sygdom, vil også være overrepræsenteret i gruppen, der ikke er vaccineret, siger han. Og det er forhold, der kan øge risikoen for dårligt helbred og død, men som altså ikke har noget med vaccination i sig selv at gøre.

Det kan alt sammen medvirke til at give et indtryk af, at vacciner har væsentligt flere gavnlige effekter, end de faktisk har.

Derfor er det ifølge Lone Graff Stensballe misvisende at sige, at coronavaccinerne beskytter mod dødelighed generelt, bare fordi vaccinerede dør mindre end uvaccinerede.

“Vi har holdepunkter for, at det ikke er korrekt, at de beskytter mod generel dødelighed. Men det er sådan, det ser ud i studierne,” siger hun.

For at forstå, hvordan det hænger sammen, må man først forstå, hvordan forskere og andre fagfolk går til værks, når de undersøger effekten af lægemidler.

SSI strammer forskningsresultater i tweet om mundbind

Kontrol for alternative forklaringer

Når effekten af lægemidler undersøges, handler det for forskere om så vidt som muligt at kunne isolere effekten - altså sikre, at de effekter, de ser, faktisk skyldes lægemidlet og ikke alle mulige andre forhold.

Men det kan være svært, når man laver studier, hvor de sammenlignede grupper ikke nødvendigvis er helt sammenlignelige, forklarer Lone Graff Stensballe.

For når man bruger data fra en hel befolkning og sammenligner eksempelvis den del, der er vaccineret med den del, der ikke er, kan man ikke sikre sig fuldstændig, at andre faktorer ikke afgør, om der er forskel mellem grupperne. Det bliver med andre ord svært at kontrollere for såkaldte tredjevariable - eller alternative forklaringer sagt på mere jævnt dansk.

Man forsøger så vidt som muligt at gøre det, men der vil altid være en skævhed mellem to grupper i den slags studier, siger Lone Graff Stensballe.

Og så er vi tilbage ved vores healthy vaccinee bias. For netop bagvedliggende helbredsfaktorer er næsten umulige at kontrollere for på en meningsfyldt måde, siger Anton Pottegård. Og når det forholder sig sådan, at vaccinerede er tilbøjelige til generelt at være sundere end uvaccinerede - også inden de bliver vaccineret - er det svært at afgøre, hvilke helbredseffekter der skyldes vaccination, og hvilke der skyldes helt andre, bagvedliggende forhold.

Vaccination mod biluheld

Den bias resulterer af og til i bemærkelsesværdige resultater, når forskere undersøger lægemidlers effekter.

Som eksempel peger Lone Graff Stensballe på en observationel undersøgelse, hun selv har lavet af effekterne af MFR-vaccinen, der er en del af det danske børnevaccinationsprogram, og som skal beskytte mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

“I studiet finder vi, at vaccinerne også ser ud til at beskytte mod generel børnedødelighed, ikke kun mæslinger, fåresyge og røde hunde. Men vi kan samtidig se i data, at MFR-vaccinen skulle beskytte mod almindelige skader og ulykker. Og det kan jo simpelthen ikke passe,” siger hun.

Derfor skal det tages med forbehold, når studiet finder, at MFR-vaccinerne beskytter mod dødelighed generelt, siger hun.

Og som nævnt tidligere har et andet studie eksempelvis fundet, at coronavaccination synes at beskytte mod trafikuheld.

Ifølge Anton Pottegård er den slags resultater klokkeklare eksempler på, at bagvedliggende tendenser kan spille et puds, når lægemidlers effekter undersøges.

For selvfølgelig beskytter vacciner ikke mod trafikuheld. Men der er tilsyneladende et sammenfald, hvor personer, der ikke lader sig vaccinere, statistisk er mere tilbøjelige til at køre for hurtigt eller tæt i trafikken, forklarer han.

Og sådan et sammenfald kan altså gøre, at undersøgelser overdriver vacciners effekt på dødelighed.

SSI: En fortalelse

Fra SSI lyder det, at det efter alt at dømme var en fortalelse, da Tyra Grove Krause sagde, at coronavacciner beskytter mod dødelighed generelt. Hendes egentlige pointe var, at der er bagvedliggende forskelle i vaccineredes og uvaccineredes helbredstilstande, som bevirker, at dødeligheden i de to grupper er forskellig - altså det såkaldte healthy vaccinee bias.

Og den skævvridning, forskellen kan skabe, er seruminstituttet opmærksomme på, oplyser de til TjekDet.

Statens Serum Instituts ukloge svar på aktindsigt sætter fut i konspirationsteori

SSI arbejder i øjeblikket på en videnskabelig artikel, der belyser den generelle dødelighed blandt personer over 50 år i grupper med forskellig vaccinestatus. Artiklen er ufærdig og endnu ikke fagfællebedømt, men den underbygger ifølge seruminstituttet, at der blandt coronavaccinerede i Danmark er et healthy vaccinee bias, og at Tyra Grove Krause altså har ret, når hun siger, at vaccinerede generelt er i bedre helbred end uvaccinerede. 

Dataen vil blive offentliggjort, når den er klar, oplyser seruminstituttet, men for nu er den ikke tilgængelig.