Heftig debat mellem to politikere: Hæver regeringen skatten for dem, der tjener under 58.000 om måneden?
-
Regeringen hæver skatten for danskere, der tjener mindre end 58.000 kroner om måneden.
-
Det siger LA-politiker Mads Strange i en debat med Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet, som er uenig i påstanden.
-
Debatten har sidenhen fået stor opmærksomhed på sociale medier, hvor spørgsmålet om det nye skatteudspils betydning for danskernes økonomi diskuteres vidt og bredt.
-
TjekDet har derfor spurgt to økonomer, om der er hold i, at danskere, der tjener mindst, fremover kommer til at betale mere i skat.
“Hvorfor lyver Socialdemokratiet om, at de hæver skatten for folk, der tjener mindre end 58.000 kr. om måneden?”
Sådan lyder det i teksten til en video, som Mads Strange, folketingsmedlem og politisk ordfører for Liberal Alliance, har delt på sociale medier og som har vakt stor debat.
Videoen er et udklip af en debat mellem Mads Strange og Thomas Skriver Jensen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, som den 17. juni gæstede B.T.-podcasten Borgerlig Tabloid, hvor de diskuterede, hvem Danmarks ægte arbejderparti er.
Som argument for, at Socialdemokratiet ikke er Danmarks arbejderparti, fremhæver Mads Strange regeringens nye skatteudspil og spørger, om det er god arbejderpolitik at hæve skatten for nogle af de danskere, der tjener mindst.
Den præmis køber Thomas Skriver Jensen dog ikke. For regeringen lægger ikke op til at hæve skatten for dem, der tjener under 58.000 kroner om måneden, mener han. Hvorvidt de gør det, opnår de to politikere ikke enighed om, og debatten har siden da kørt på sociale medier.
Vi har derfor set nærmere på regeringens skatteudspil og spurgt to økonomer om, hvad udspillet betyder for skatten for dem, der tjener mindst.
Beløbsgrænserne i fokus
Det nye skatteudspil består af en række elementer. Blandt andet vil regeringen fjerne mellemskatten og toptopskatten, og momsen skal fjernes på frugt og grønt og halveres på alle fødevarer.
Mellemskatten ligger i dag på 7,5 procent og betales af den del af ens personlige indkomst, der ligger mellem 641.200 kroner og 777.900 kroner efter AM-bidrag. Toptopskatten på 5 procent betales af indkomster over 2.592.700. Begge satser vil regeringen altså fjerne.
I regeringsgrundlaget står der også, at der skal ske “en nominel fastholdelse af beløbsgrænser i skattelovgivningen i en toårig periode”, og det er den del, der er særligt interessant i forhold til den aktuelle debat. Det påpeger Asger Lau Andersen, som er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
“Som det fungerer nu, så er der nogle beløbsgrænser, der bliver sat op hvert år i takt med, at lønningerne udvikler sig. Beløbsgrænserne påvirker blandt andet, hvornår man skal betale topskat og hvor stort ens personfradrag er. Det er dem, regeringen nu ønsker at fastfryse,” siger Asger Lau Andersen.
Fastfrysningen betyder reelt, at danskerne kommer til at betale mere i indkomstskat.
“Konsekvensen af fastfrysningen isoleret set er, at man kommer til at betale mere i indkomstskat, blandt andet fordi personfradraget bliver mindre, end det ellers ville være blevet,” siger Asger Lau Andersen.
Tiltaget kommer til at påvirke alle danskeres skattebetaling, men kan ramme særligt de danskere, der tjener mindst, hårdest. Det fortæller Christian Bjørnskov, som er professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.
“Fastfrysningen påvirker personfradraget, som vi alle sammen har. Men personfradraget er jo relativt set en meget større del af indkomsten hos personer, der har en indkomst i den lavere ende. For dem fylder fradragene en større del af indkomsten, og de bliver derfor ramt hårdest,” forklarer han.
Den samlede reformpakke
TjekDet har spurgt Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet, hvordan det skal forstås, når han i Borgerlig Tabloid afviser, at regeringen hæver skatten for indkomstgruppen, som tjener mindre end 58.000 kroner. Han henviser til nedsættelsen af momsen.
“Regeringens skattereform vil samlet set reducere uligheden og vil give den almindelige arbejderfamilie flere tusinde kroner mellem hænderne. Man skal se på den samlede reformpakke, som også indeholder nedsættelse af moms på fødevarer og fjernelse af moms på frugt og grønt,” skriver Thomas Skriver Jensen til TjekDet.
“Desuden er det ikke rigtigt, når LA siger, at regeringen hæver skatten. Vi lægger ikke op til at hæve skattesatsen, men til at fastholde de nuværende beløbsgrænser i personskatteloven.”
Thomas Skriver Jensen udsagn om, at at regeringens skattereform vil mindske uligheden, bekræftes af beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som TjekDet tidligere har skrevet en artikel om. Der er dog tale om en marginal sænkelse af den såkaldte Gini-koefficient på 0,08 procentpoint.
Også den borgerlig-liberale tænketank Cepos har lavet beregninger, der viser at den lavere moms på fødevarer vil give en økonomisk gevinst for de fleste familietyper.
I en pressemeddelelse understreger Cepos cheføkonom, Mia Amalie Holstein dog, at en del af gevinsten modvirkes af højere indkomstskatter som følge af fastfrysningen af beløbsgrænserne.
"Meget af gevinsten er altså båret af den lavere moms. Omvendt skal næsten alle familietyper forvente at betale mere i indkomstskat som følge af fastfrysningen af beløbsgrænserne," siger Mia Amalie Holstein.
Christian Bjørnskov påpeger, at man endnu ikke kan vide, hvor stor en betydning, den lavere moms reelt kommer til at have for danskernes økonomi. Han vurderer ikke, at danskernes gevinst ved momsnedsættelsen kommer til at opveje den forhøjede skat, man kommer til at betale som følge af fastfrysningen af beløbsgrænserne.
“Man skal huske på, at mange beregninger af momsnedsættelsens effekt hviler på, at momsnedsættelsen slår stort set fuldt ud i priserne - altså at en 10 procent nedsættelse giver 10 procent lavere priser. Det er et spørgsmål, økonomer er meget usikre på. Hvis momsnedsættelsen ikke sætter sig ret meget i priserne, trækker den jo ikke ret meget i den anden retning,” siger han.
Afviser påstand
I det hele taget understreger Christian Bjørnskov, at der på nuværende tidspunkt er mange uvisheder i forbindelse med implementeringen af regeringsgrundlagets elementer.
“Der er rigtig mange ting i regeringsgrundlaget, der ikke er finansierede endnu. Nogle dele kommer måske til at falde bort, og for andre dele skal man måske hæve andre skatter og afgifter for at finansiere. På den måde er det for tidligt at sige, hvad der vil ske med danskernes økonomi overordnet, fordi vi sandsynligvis ikke har set alle skatte- og afgiftsændringer endnu,” siger Christian Bjørnskov.
Begge økonomer er uenige med Thomas Skriver Jensen, når han i debatten med Liberal Alliance fastholder, at regeringen ikke hæver skatten for folk, der tjener under 58.000 kroner om måneden. Selvom fastfrysning af beløbsgrænser ikke er den måde, man normalt tænker skatteændringer på og regeringen ikke hæver skattesatsen direkte, hæver regeringen reelt set stadig indkomstskatten, lyder det.
“Det er helt utvetydigt en skattestigning for især dårligere stillede danskere. Det er bare ikke den måde, vi er vant til, at det normalt bliver gjort på,” siger Christian Bjørnskov.
Asger Lau Andersen peger også på, at regeringen med fastfrysningen af beløbsgrænserne hæver indkomstskatten for danskerne.
“Fastfrysningen giver isoleret set en skattestigning for alle. Det kan man ikke sige på andre måder. Afskaffelse af mellemskat og toptopskat trækker den anden vej, men det påvirker ikke de personer, som tjener under 58.000 kroner om måneden. Så for dem bliver den samlede effekt, at de skal betale mere i indkomstskat”, siger han.
Om de samlet set kommer til at betale mere i skat afhænger blandt andet af, om man også inddrager effekten af lavere moms, påpeger han.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
