“I anledning af nyheden om, at en skole har forbudt et barn med autisme at deltage i skolerejser, føler jeg behov for at sige noget om det.”

Sådan starter et kædebrev, der lige nu spreder sig som en steppebrand på Facebook.

Kædebrevet er ikke nyt. TjekDet har gennem søgninger på Facebook sporet det første opslag med kædebrevet tilbage til maj 2016, hvor det er skrevet på norsk. Det første danske danske opslag kan spores tilbage til marts 2021.

I søgningerne finder vi desuden over tusind opslag med kædebrevet på flere forskellige sprog. Hovedsageligt norsk og dansk - men også på arabisk.  

Her ses en række eksempler på kædebrevet, der lige nu er i omløb. Foto: Skærmbillede fra Facebook.

Historie der vækker følelser

Kædebrevet beskriver en hændelse, hvor et barn med autisme er blevet forbudt at deltage i skolerejser. Herefter lyder et budskab om, at børn med særlige behov generelt ikke bliver accepteret som dem, de er.

Det fremgår ikke, hvor eller hvornår hændelsen er fundet sted. Flere brugere skriver endda, at de ikke ved, hvor opslaget stammer fra, men at de blot deler det, fordi der er tale om et vigtigt budskab.

I kommentarsporet til et opslag med kædebrevet bliver der spekuleret i, hvor historien mon stammer fra, og hvorvidt den overhoved har fundet sted. Foto: Skærmbillede fra Facebook.

Generelt tyder det på, at opslaget vækker store følelser hos folk. Mange har tilkendegivet deres støtte i kommentarfeltet på opslagene.

Men hvorfor opstår kædebrevet i første omgang?

Det kan være svært at give et entydigt svar på. Nogle kædebreve har et budskab, som nogen ønsker at udbrede. Andre kædebreve kan være mere kalkulerede med henblik på at sprede misinformation.

Det kædebrev, som vi beskriver her, vidner ikke umiddelbart om nogen spredning af misinformation. Snarere er det et eksempel på et budskab, som er egnet til at skabe trafik på sociale medier.  

Derfor opfordres brugeres til at dele opslaget ved at kopiere indholdet og poste det som et nyt opslag. 

Svindlere kan lure i kommentarsporet

Umiddelbart er der ingen risiko ved at dele et kædebrev, da der typisk ikke er nogle links, du skal følge, eller personlige oplysninger, du skal videregive.

Det kan være svært at afgøre, hvem der oprindelig har startet et kædebrev, og hvad hensigten er. Men der kan være tale om forsøg på svindel. Det beskrev det svenske faktatjekmedie Källkritikbyran i en artikel fra februar 2024.

Gennem kædebrevene bliver det nemlig nemmere for svindlere at finde brugere, som kan være tilbøjelige til at lade sig manipulere. For når kædebrevet spredes, bliver det fulgt af potentielle svindlere, som kan finde frem til mulige ofre for deres svindel. Det foregår for eksempel i kommentarsporet for opslagene, hvor en falsk profil tilbyder sin support på grund af mistanke om hacking.

Hvis brugeren vælger at tage imod denne hjælp, vil de blive bedt om at dele deres oplysninger. Det kan svindlerne misbruge til eksempelvis økonomisk svindel. 

Hvordan spotter du kædebrevene?

Det kan være svært at gennemskue, hvornår et opslag er et kædebrev. TjekDet talte tilbage i 2023 med Thomas Bigum, som er ekspert i adfærd på sociale medier samt foredragsholder og underviser.

Her delte han nogle tips til, hvordan du nemmere kan gennemskue kædebreve, når de dukker op i dit feed:

Når brugerne bliver opfordret til at kopiere teksten i stedet for at bruge delefunktionen på Facebook, skyldes det, at man herved udvisker sporene fra kædebrevets oprindelige afsender. Når opslaget bliver kopieret, bliver det sværere for Meta at lokalisere, hvor opslaget oprindeligt kommer fra.

Hvis opslaget blev delt  via Facebooks dele-funktion, ville Meta nemmere kunne fjerne det, fordi en sletning af det oprindelige opslag automatisk ville slette de senere delinger.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.