“Atomerne flyttes bare”: LA-politikers simple vej til ubegrænsede ressourcer på kloden er “noget vås”
-
Ifølge Steffen W. Frølund, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance, er jordens ressourcer slet ikke begrænsede, som mange ellers tror
-
Atomer flyttes nemlig bare, og de kan flyttes igen, skriver han på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter
-
Men ifølge forskere er det en noget forsimplet udlægning og en fejlslået konklusion
-
For selvom atomer rigtignok kan flyttes, er det ikke noget, man bare lige gør. Det kræver nemlig enorme mængder energi
“Mange folk tror, at jordens ressourcer er begrænsede. Det er de ikke. Atomerne flyttes bare og kan sådan set flyttes igen.”
Sådan skriver Liberal Alliances forsynings-, klima- og skatteordfører, Steffen W. Frølund, på det sociale medie X – det forhenværende Twitter.
Opslaget kommer i kølvandet på den årlige ‘Earth Overshoot Day’, som i år var den 2. august. Ifølge NGO’en Global Footprint Network er den dag på året, hvor jordens befolkning har brugt den mængde ressourcer, som planeten kan nå at gendanne på et år.
Men ifølge Steffen W. Frølund skal vi altså ikke frygte at komme til at mangle ressourcer.
Det er dog en noget forsimplet udlægning, siger forskere, TjekDet har talt med.
Atomer kan rigtig nok flyttes rundt, og på den måde har Steffen Frølund fat i den såkaldte lov om massebevarelse. Men de kan ikke bare flyttes rundt og blive til den ressource, der er behov for. Derfor er det en fejlslutning at konkludere, at jordens ressourcer er ubegrænsede, fastslår forskerne.
Mange folk tror at jordens ressourcer er begrænsede. Det er de ikke. Atomerne flyttes bare og kan sådan set flyttes igen - og vores allervæsentligste ressource, nemlig viden, er uendelig. Vi har lavet sand til intelligens. Vi kan meget mere herfra også ?
— Steffen W. Frølund (@SteffenFrolund) August 10, 2023
Hverken færre eller flere atomer
Først og fremmest er det ifølge forskerne vigtigt at skelne mellem ressourcer og atomer. Atomer går igen i alting og er ikke en ressource i sig selv. En ressource kan defineres som noget, man skal bruge til noget, og ressourcer kan deles op i endelige og uendelige ressourcer.
Det kan være noget fysisk som vand, sand eller olie, der er sat sammen af kulstof- og hydrogenatomer, men det kan også være noget mere uhåndgribeligt som plads omkring os. Det forklarer Peter Hald, der har en ph.d. i kemi og er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
Tager vi udgangspunkt i mennesket, er du og jeg dannet af atomer, som er sat sammen til kemiske forbindelser. Atomer som for eksempel kulstof, oxygen og hydrogen er således byggestenene i vores krop. Og atomer i det hele taget løber vi altså ikke tør for - dem kommer der hverken færre eller flere af, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen. Han er professor i is-, klima- og geofysik ved Københavns Universitet.
Men som nævnt er atomer ikke en ressource i sig selv, da de skal forarbejdes, før de bliver til en ressource som eksempelvis olie, forklarer Peter Hald.
“Olie er dybest set lavet af kulstof- og hydrogenatomer. Når du har brændt et kilo olie af, så har du stadigvæk det samme antal kulstof- og hydrogenatomer. Men i stedet for, at de sidder sammen som olie, er de spredt og blevet til CO2, vand og energi,” siger han.
Og ifølge Peter Hald kan man sådan set godt spole den proces tilbage og “flytte” atomerne, så det afbrændte olie, der er blevet til CO2, vand og energi, igen bliver til olie. Antallet af atomer er nemlig stadigvæk det samme – bare i en anden form.
Det kaldes loven om massebevarelse, og den del har Steffen W. Frølund ifølge forskerne udlagt korrekt. Men så springer den videnskabelige kæde også af, for det er langt mere komplekst end bare at flytte ressourcers atomer til en ny ressource, fortæller Peter Hald.
Kræver energi og system
Det er nemlig ikke helt ligetil at flytte rundt på atomer og lave det til den ressource, der er behov for. Og derfor er Steffen W. Frølunds konklusion fejlslået, siger Peter Hald.
“Problemet er, at atomer ikke bare kan flyttes. Det kræver enorme mængder energi at sætte atomer sammen til kemiske forbindelser både i lille og stor skala,” siger han.
Jens Hesselbjerg Christensen stemmer i og kalder Steffen Frølunds konklusion for “noget vås”.
“Pumper vi et 1.000 år gammelt grundvandsdepot op, så kan den ressource ikke bruges mere end én gang. Vandet og dets atomer er jo ikke forsvundet ud i verdensrummet, det bliver på jorden i en eller anden form, men det vil tage tusindvis af år, før atomerne er tilbage i grundvandsdepotet og kan danne vand,” siger han.
Og for at gøre det tydeligt, hvor meget energi det kræver at flytte atomer, kan vi tage fat i et spørgsmål, som Steffen W. Frølund stiller i en kommentar til sit opslag på X: “Hvor forsvinder det vand, du har drukket, mon hen?”
Peter Hald forklarer det med øl i stedet for vand. Det øl, du drikker, kan du nemlig godt lave til øl igen.
“Hvis vi tisser øllet ned i en spand, så har du stadigvæk alle atomerne nede i spanden, men al energien og alkoholen er hevet ud og lavet om til en spandfuld urin. Det urin kan du så bruge til at gøde dit korn, som du så kan bruge til at lave øl,” siger han og fortsætter:
“Men der skal jo bruges en masse kræfter og energi undervejs på at få det til at blive øl igen, og den energi skal også komme et sted fra.”
Jens Hesselbjerg Christensen forklarer det med en jernmine som eksempel.
“Hvis man har en jernmine et sted på jorden, så vil der til sidst ikke være mere jern at udvinde, men det er jo ikke sådan, at jernet er forsvundet. Vi kan genbruge det til forskellige produkter, men det kræver, at nogle bruger penge på at samle det ind og sætte det i system.”
Artiklen fortsætter under billedet
Og at få atomer sat i system er også en vigtig faktor, der ifølge Jens Hesselbjerg Christensen ikke er taget højde for i Steffen W. Frølunds opslag. For i takt med at der bliver brugt flere og flere ressourcer, øges entropien – det vil sige graden af uorden – i for eksempel en jernmines system.
“Hver gang, vi gør noget, tilfører vi mere uorden, end vi laver orden. Og hvis vi skal genbruge jernet, bliver det mere og mere komplekst, som tiden går,” siger han.
Ikke nok med at det bliver mere komplekst, kræver det også mere energi at få bragt et system, hvor atomerne ligger hulter til bulter, tilbage til orden. Dermed bliver det en ond cirkel at blive ved med at forbruge ressourcer, forklarer Peter Hald.
“Har du noget sand liggende i en pæn aflejring, som er rent og nemt at grave op, er det en let tilgængelig ressource. Men ligger sandet spredt ud på vejen for at forhindre, at det bliver glat, er det stort set en mistet ressource, fordi det kræver enorme mængder energi at samle det sand og få gjort det rent nok til at bruge det til noget andet,” siger han og fortsætter:
“Steffen W. Frølund ignorerer fuldstændig, hvor atomerne befinder sig, og hvordan de sidder sammen,” siger han.
TjekDet har forsøgt at få et interview med Steffen W. Frølund via Liberal Alliances pressetjeneste, men det er ikke lykkedes inden redaktionens deadline.
