Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Alex Vanopslagh siger, det tager seks år at bygge et atomkraftværk. Men der kan nemt gå 10-15 år, før det leverer strøm

Faktatjek 21. okt 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
Det svenske atomkraftværk i Barsebäck lukkede 2005. Værket var ikke populært blandt danske politikere på grund af dets placering kun 23 kilometer fra København. Værket var dog kendt for en høj grad af sikkerhed og var det første kernekraftværk i verden, der fik reaktorindeslutningen forsynet med et filter beregnet til at fungere selv ved meget omfattende ulykker.  Foto: Toke Hage/Ritzau Scanpix
  • Det tager i gennemsnit seks år at bygge et atomkraftværk, siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh

  • Og selvom det ikke er forkert, er det samtidig ikke hele historien

  • For skal Danmark have et atomkraftværk, vil der gå mange år med forberedelse og lovændringer

  • Det kan nemt tage 10-15 år fra den indledende fase, til kraftværket står færdigt og kan levere strøm, siger forskere

Det er ikke for sent at få atomkraft i Danmark, for det tager i gennemsnit kun seks år at bygge et atomkraftværk.

Sådan sagde Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, da han mandag aften gæstede programmet ‘Partilederne LIVE’ på TV 2.

Liberal Alliance er blandt partierne i Folketinget, der mener, at atomkraft på dansk jord kan være en del af løsningen på klimaudfordringer.

Og det er sådan set rigtigt, at det i gennemsnit tager omtrent seks år at bygge et atomkraftværk, som Alex Vanopslagh siger. 

Men hvis man dermed tror, at Danmark kan have et atomkraftværk i drift om seks år, hvis vi går i gang i dag, tager man fejl. Planlægning, forberedelse og administrativt arbejde gør nemlig, at der i praksis vil gå betydeligt flere år, før et potentielt atomkraftværk i Danmark kan begynde at levere strøm til stikkontakterne.

Byggetid varierer voldsomt

Allerførst skal det slås fast, at ingen kan vide, hvor lang tid det vil tage at opføre et atomkraftværk i Danmark, for der er aldrig før blevet bygget et herhjemme.

Men kigger man ud i verden, er byggetiden for atomkraftværker opført fra 1981 til 2020 i gennemsnit syv år. I 2021 tændte seks reaktorer verden over, og de havde en gennemsnitlig byggetid på 7,1 år ifølge en dugfrisk rapport fra World Nuclear Industry - et internationalt konsulentbureau, der arbejder med energi- og atomkraftpolitik.

De gennemsnitlige byggetider skal dog ses i lyset af, at der er store variationer fra kraftværk til kraftværk, påpeger Bent Lauritzen, der forsker i atomkraft ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Nogle byggerier tager væsentligt længere tid end de syv år, mens man i for eksempel Kina og Sydkorea kan stable et atomkraftværk på benene på bare fem år.


“Der er bestemt også eksempler på, at det tager længere tid end 15 år ”


Ser man mod de lande, vi normalt sammenligner os med, der er ved at opføre atomkraftværker, er byggetiden væsentlig længere end gennemsnittet, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han nævner Olkiluoto 3 i Finland, der har været undervejs siden 2005, og som efter planen begynder at producere strøm til finske stikkontakter til december i år. Konstruktionen af Flamanville 3 i Frankrig begyndte i 2007 og skal efter planen tænde i 2023, mens byggeriet til Hinkley Point C i England blev indledt i 2017 og forventes færdigt i 2027. Alle tre byggerier har været ramt af flere forsinkelser undervejs.

Forberedelse tager tid

Men inden byggeriet af et atomkraftværk overhovedet kan gå i gang, skal det forberedes. Og det kan være en omfattende proces.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er der gået mellem fem og otte år med planlægning, inden påbegyndelsen af de tre førnævnte byggerier i Finland, Frankrig og England. Og alle tre lande har vel at mærke erfaring med at bygge atomkraftværker. I Danmark har vi ingen erfaring med den slags byggerier, og derfor kræver det ekstra skridt, inden et potentielt byggeri kan gå i gang.

“Hvis vi skal bygge et atomkraftværk i Danmark, skal vi først lave et nationalt atomenergiprogram, der skal etableres en tilsynsmyndighed, vi skal opbygge kompetence hos både myndigheder og elselskaber, finde en egnet placering og lave de relevante miljøundersøgelser,” opremser Bent Lauritzen.

This describes the image
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, var sammen de øvrige partiledere til debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg 13. oktober. Debattens fokus var på unge vælgere, og en af dem spurgte fra sin plads blandt publikum partilederne ind til deres syn på atomkraft. Her svarer Alex Vanopslagh dog på et spørgsmål om mistrivsel blandt unge. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Derudover skal man finde ud af, hvordan kernekraften skal indlemmes i vores energiforsyning, der skal findes finansiering, og derefter kommer en udbudsrunde, forklarer han. 

Til sidst skal værket bygges.

Alt det taget i betragtning, vil der ifølge Bent Lauritzen som minimum gå ti år, fra Folketinget beslutter, at der skal bygges et atomkraftværk, til det kan levere strøm. Realistisk set vil der dog gå længere, tilføjer han.

Han henviser til International Atomic Energy Agency (IAEA), som er FN’s organ for fredelig udnyttelse af kernekraft. Deres opgørelse viser, at hvis man tager udgangspunkt i lande, der ikke i forvejen har atomkraftværker, så tilsiger erfaringen, at det tager 10-15 år, fra landets myndigheder indleder overvejelser om atomkraftværk, til værket kan producere strøm.

“Men der er bestemt også eksempler på, at det tager længere tid. For eksempel på grund af politiske uenigheder eller manglende finansiering,” siger Bent Lauritzen. 

Ifølge en rapport udgivet af den canadiske myndighed for atomkraft, Canadian Nuclear Safety Commission, der også har hentet sin konklusion fra IAEA, tager det typisk mellem 11 og 12 år, fra myndighederne i et land har taget beslutningen om at opføre et atomkraftværk, til det står klar. Canadierne lægger dog vægt på, at tidsrammen afhænger meget af, hvor veltilrettelagt processen er.

Brian Vad Mathiesen har sammen med kolleger fra Aalborg Universitet netop udgivet et faktaark om atomkraft, hvor de skriver, at det i Vesteuropa tager cirka 15 år at opføre et atomkraftværk målt fra byggestart til ibrugtagning. Derudover skal påregnes 5-8 år til planlægning før byggeriets start, altså en tidsramme på minimum 20 år alt taget i betragtning.

Oven i hatten kommer, at det for nu slet ikke er lovligt at gøre atomkraft til en del af den offentlige energiplanlægning i Danmark.

Tilbage i 1985 pålagde et flertal uden om regeringen nemlig den daværende blå firkløverregering at tænke dansk energiplanlægning uden atomkraft.

Et dansk atomkraftværk kan dermed først komme på tale, hvis et flertal i Folketinget ændrer den nuværende lovgivning.

Erfaringer fra udlandet

Sverige har med tre aktive atomkraftværker mere erfaring på området, end vi har i Danmark. 

Og med den erfaring i bagagen peger Ane Håkansson, der forsker i kernekraft ved det svenske Uppsala Universitet, også på, at der ligger betydelige forberedelser forud for, at et kernekraftværk kan komme til verden.

“I vores del af verden - og ikke mindst i Sverige - tager det vældig, vældig lang tid at få tilladelse til at bygge på et nyt område. Vi byggede vores atomkraftværker i 1970’erne og 80’erne, og siden er der eksempelvis kommet ganske omfattende miljø- og naturlovgivninger, som skal overholdes,” siger han.

Sverige har dog den fordel i forhold til Danmark, at hvis de, som Sveriges nytiltrådte statsminister, Ulf Kristersson, har bebudet, vil opføre nye kernekraftværker, kan de muligvis bygge dem i områder, der i forvejen har tilladelse til at huse dem.

TjekDet ville gerne have spurgt Alex Vanopslagh, om ikke det havde været mere relevant at nævne, hvor lang tid det samlet set tager at opføre et kernekraftværk frem for alene at nævne byggetiden. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra partilederen.

Historisk modstand

Mens kernekraftværker i årevis er skudt op i landene omkring os, har der historisk været stor modstand mod energiformen herhjemme. I 1960’erne tydede meget ellers på, at der skulle bygges atomkraftværker i Danmark. Man havde oprettet en atomenergikommission med den danske nobelprismodtager Niels Bohr i spidsen, og på Risø forskede man i atomkraftens muligheder. Forhåbningerne om danske atomkraftværker blev dog sat på pause i en årrække, da faldende oliepriser gjorde det urentabelt at satse på energiformen. Da oliekrisen brød ud i starten af 1970’erne fik atomkraft imidlertid igen en plads på dagsordenen, og Folketinget vedtog en række love, der i praksis gjorde det muligt at bygge atomkraftværker på dansk jord. I 1974 blev der udpeget en række steder vest for Storebælt, hvor der kunne bygges atomkraftværker. Samtidig voksede modstanden mod energiformen dog markant i befolkningen. Og i 1985 besluttede Folketinget så med et alternativt flertal uden om den daværende regering helt at tage atomkraft ud af dansk offentlig energiplanlægning. Dermed blev atomkraften officielt opgivet i Danmark - i hvert fald indtil videre.

 

Kilde: Danmarkshistorien.dk

Opdateret 27. okt 2022