Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Langt de fleste" kontanter bruges ifølge Peter Kofod på lovlige formål. Men det kan han umuligt vide

Faktatjek 6. dec 2023  -  3 min læsetid
This describes the image
Ifølge Dansk Folkepartis finansordfører, Peter Kofod, er "langt, langt, langt de fleste kontanter" i omløb blandt almindelige mennesker, der bruger dem på lovlige formål. Men det ved han reelt ikke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Langt de fleste kontanter, der er i omløb, bliver brugt på lovlige formål

  • Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, Peter Kofod, i radioprogrammet P1 Morgen i et interview om afskaffelse af tusindkronesedler og hvidvask af kontanter

  • Men Peter Kofods udlægning kan ikke dokumenteres, for det er vanskeligt at undersøge penge, der er brugt til ulovlige formål

  • Hvis man udelukkende kigger på de 21,6 milliarder kroner i tusindkronesedler, der skal indkaldes, er op mod halvdelen i risiko for at indgå i den kriminelle økonomi

“Langt, langt, langt de fleste kontanter, der er i omløb, det er jo fredelige, almindelige mennesker, der bruger pengene på lovlige formål.”

Sådan siger Dansk Folkepartis finansordfører, Peter Kofod, i DR-programmet P1 Morgen fredag den 1. december til nyheden om, at tusindkronesedlen bliver afskaffet i maj 2025. I programmet diskuterer de blandt andet risikoen for hvidvask samt kontantpligten, som påbyder detailhandlen at tage imod kontanter som betalingsmiddel.

Men Peter Kofod kan ikke dokumentere sin påstand. Og det er ifølge de forskere, TjekDet har talt med, ikke så underligt, for det er i sagens natur svært at dokumentere, hvor mange penge der bruges på ulovlige formål.

Hvis man alene kigger på de 21,6 milliarder kroner i tusindkronesedler, der skal indkaldes, inden de bliver ugyldige, kan cirka halvdelen være en del af den kriminelle økonomi.

Umulig undersøgelse

Ifølge Kalle Johannes Rose, der er lektor ved Institut for Business Humaniora og Jura på Copenhagen Business School, hvor han blandt andet forsker i anti-hvidvask, er det vanskeligt at redegøre for, om kontanter bliver brugt på lovlige eller ulovlige formål. 

“Hvis vi kunne det, så kunne vi stoppe rigtig meget økonomisk kriminalitet. Så man kan jo ikke bevise det, han (Peter Kofod, red.) siger,” fortæller han. 

This describes the image
Fra 31. maj 2025 gør Nationalbanken tusindkronesedlen ugyldig som betalingsmiddel. Samtidig udvikler de en ny seddelserie, som det er planen at lancere i 2028 eller 2029. Her præsenterer Nationalbankens direktør, Christian Kettel Thomsen (anden fra venstre), de nye initiativer på et pressemøde i København torsdag den 30. november. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Det er Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg University Business School og har været  medlem af Finans Danmarks såkaldte Hvidvask Task Force, enig i.

Alligevel findes der det, som Lars Krull kalder "bedste mands skøn". 

Hvidvasksekretariatet, som hører under National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), vurderer nemlig, at omtrent halvdelen af de tusindkronesedler, der er i omløb nu, kan udgøre en risiko for hvidvask.

Det skriver sekretariatet i den risikovurdering, de har udarbejdet i forbindelse med afskaffelsen af tusindkronesedlen, hvor de også kalder risikoen for hvidvask ved indkaldelse af tusindkroneseddel for “betydelig”.

“Hvidvasksekretariatet har ikke viden om, hvor stor en andel af de 21,6 milliarder kroner, der skal indkaldes, der indgår i den kriminelle økonomi. På baggrund af Nationalbankens analyse af kontantområder samt oplysninger og efterretninger om efterspørgsel og brug af store sedler i de kriminelle miljøer, vurderer Hvidvasksekretariatet, at 8-11 milliarder kroner af de 1.000-kronesedler, der skal indkaldes, kan være en del af den kriminelle økonomi og dermed udgør en risiko for hvidvask.”

Fakta om brugen af kontanter

I dag er der 69 milliarder kontante kroner i cirkulation. Kun 8 procent af alle lovlige betalinger foregår med kontanter – og af dem er 90 procent på under 500 kroner.

 

I butikkerne bliver hver tiende handel betalt med kontanter, og det er primært de 30-39 årige og de på 60 år eller ældre, der bruger dem.

 

Kilde: Nationalbanken

Også ældre serier af pengesedler fra 1944 til 1997 bliver indkaldt. Det drejer sig om i alt 3,4 milliarder kroner, og her vurderer Hvidvasksekretariatet, at risikoen for hvidvask er “begrænset”, står der i risikovurderingen.

Delvist ret

I alt er cirka 69 milliarder kontanter i omløb, skriver Nationalbanken, hvoraf knap 22 milliarder altså er tusindkronesedler. Men det vides ikke, hvor stor en del af de resterende kontanter i mønter, halvtreds-, hundrede-, tohundrede- og femhundredekronesedler der indgår i kriminel aktivitet. Den analyse er kun lavet på tusindekronesedlen.

Jonas Hedman, professor ved Copenhagen Business School, vurderer dog, at især de mindre pengesedler som halvtreds-, hundrede- og tohundredekronesedlen, sjældnere vil indgå i den sorte økonomi. Han understreger dog, at det er gisninger, for undersøgelserne findes som nævnt ikke.

“Peter Kofod har delvist ret, men han har ikke lavet en fuldstændig analyse,” slutter Jonas Hedman.

Rokker ikke meget ved Peter Kofods synspunkt

TjekDet har forsøgt at få Peter Kofod i tale, men han har kun haft mulighed for at svare på SMS. 

Her pointerer han, at man ikke kan dokumentere, at det, han har sagt, skulle være forkert. Omvendt kan man ifølge forskerne heller ikke dokumentere, at det skulle være korrekt.

Er du overrasket over, at Hvidvasksekretariatet vurderer, at op mod halvdelen af de tusindkronesedler, der skal indkaldes, kan være en del af den kriminelle økonomi?

“Nu spørger du jo så specifikt til tusindkronesedlerne og ikke til kontanter generelt. Men altså alternativet er bare euro og dollars, så forskellen på et lille dansk forbud (afskaffelsen af tusindkronesedlerne, red.) er nok til at overse,” skriver han.

Men overrasker tallene dig?

“Kriminelle bruger jo kontanter, og det er måske ikke så overraskende. Hvis man skal trække min argumentation helt til ekstremen og helt forbyder kontanter, så overgår de kriminelles økonomi blot helt til anden valuta, og så har vi generet en masse almindelige mennesker. Det er selvfølgelig længere, end nogen foreslår.”

Tallene får i hvert fald ikke Peter Kofod til at vakle.

“Sagen er, at uanset hvad så rokker det holdningsmæssigt ikke meget ved mit synspunkt, at kontanter for mange danskere stadig er en god måde at handle på,” skriver han.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 26. dec 2023