Minister i debat med arbejdsgivere: Bliver seniorer diskrimineret på arbejdsmarkedet?

-
Ældre bliver ikke diskrimineret på det danske arbejdsmarked
-
Sådan lyder den klare udmelding fra Dansk Arbejdsgiverforening som svar på, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har kritiseret arbejdsgiverne for netop aldersdiskrimination
-
Men Dansk Arbejdsgiverforenings tal kan ikke bruges som bevis for, at der ikke sker en diskrimination på arbejdsmarkedet, siger forskere til TjekDet. Omvendt er det svært at bevise, at det sker
Bliver seniorerne diskrimineret på arbejdsmarkedet?
Ja, mener beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som i en artikel i Børsen tilbage i november 2024 kalder aldersdiskrimination for et “stort og strukturelt problem” i vores samfund.
Dansk Arbejdsgiverforeninger er helt uenige og afviser, at der finder aldersdiskrimination sted på det danske arbejdsmarked. Som dokumentation har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udgivet en analyse, som peger på det helt modsatte - nemlig at seniorerne er eftertragtede på arbejdsmarkedet og ikke bliver diskrimineret.
I en artikel i Berlingske den 3. januar går DA’s direktør, Jacob Holbraad, i rette med Ane Halsboe-Jørgensen og de undersøgelser, hun bruger som belæg for aldersdiskriminationen.
“Beskæftigelsesministeren trækker nogle misvisende tal frem som dokumentation for, at der skulle foregå diskrimination af seniorer. Det gør der ikke - tværtimod,” udtalte Jacob Holbraad med henvisning til DAs tal for ledighed og beskæftigelse blandt ældre.
Hvem har ret?
TjekDet har bedt tre forskere i arbejdsmarked og alderisme om at vurdere Jacob Holbraads argumenter og holde det op mod de undersøgelser, som Ane Halsboe-Jørgensen fremlægger.
Fremlægger flere undersøgelser
I den nye analyse, som Jacob Holbraad henviser til i Berlingske-artiklen, har DA set nærmere på ledigheden blandt seniorer i Danmark. Ligesom i resten af arbejdsstyrken er den nemlig historisk lav.
De tal dykker vi ned i om lidt. Først skal vi se nærmere på den dokumentation fra Ane Halsboe-Jørgensen, som ifølge Jacob Holbraad er misvisende.
I sit interview med Børsen henviser beskæftigelsesministeren til en meget omtalt undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 2023, der viser, at 45 procent af ledige i Danmark over 50 år har oplevet at blive aldersdiskrimineret.
Derudover peger hun på en senioranalyse fra ingeniørernes fagforening, IDA, hvor knapt hver fjerde af de pensionerede ingeniører svarer, at de gerne ville være fortsat længere i deres job.
Endelig henviser Ane Halsboe-Jørgensen til konsulenthuset Ballisagers rekrutteringsanalyse fra 2021, hvor hver femte virksomhed svarer, at de frasorterer kandidater på baggrund af deres alder. Det fremgår dog ikke af svarene, hvilke aldersgrupper virksomhederne fravælger.
Bedre til at fastholde seniorer
Tilbage til Jacob Holbraads modsvar i Berlingske. Med henvisning til DA’s nye analyse kalder han seniorerne for “en kæmpe succeshistorie”, når man ser på de “samlede tal for mennesker af kød og blod”.
DA har samlet tal ind fra Danmarks Statistik, Eurostat samt Beskæftigelsesministeriet og har analyseret sig frem til, at beskæftigelsen blandt seniorer er steget med 180.000 personer siden 2010, at seniorers ledighed er på niveau med resten af arbejdsstyrken, og at langtidsledigheden for personer over 60 år kun lå en smule over den samlede arbejdsstyrke i oktober 2024 - 0,7 procent mod 0,5 procent.
Ingen af de forskere, som TjekDet har talt med, betvivler hverken DA’s tal eller de undersøgelser, som Ane Halsboe-Jørgensen henviser til. Men de afviser, at noget af det kan bruges som endegyldigt bevis på de to parters påstande.
Lad os starte med de 180.000 flere seniorer på arbejdsmarkedet. Ifølge Per H. Jensen, adjungeret professor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, siger tallet ikke noget om, hvorvidt der bliver aldersdiskrimineret eller ej. Stigningen i antallet af seniorer handler mere om, at flere personer i arbejdsstyrken har nået den alder.
Det bakkes op af tal fra OECD, som viser, at danske arbejdsgivere er blevet meget bedre til at fastholde seniorer. Per H. Jensen forklarer, at fastholdelsesfrekvensen, som OECD kalder det, er steget dramatisk i Danmark siden 2001. Danske arbejdsgivere er altså blevet bedre til at fastholde de seniorer, de allerede har, og det afspejler sig så også i udviklingen af, hvor mange flere seniorer der er i arbejde i dag.
“Danske arbejdsgivere er til gengæld i samme periode ikke blevet bedre til at rekruttere seniorer. Så selvom beskæftigelsen blandt seniorer er steget, ansætter virksomheder i dag ikke flere seniorer, end man gjorde dengang,” siger Per H. Jensen.
Ledighedstal viser ikke fulde billede
Aske Juul Lassen, lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, forsker i såkaldt alderisme og kalder det indiskutabelt, at beskæftigelsen er høj hos seniorer. Men han er samtidig overbevist om, at aldersdiskrimination finder sted på arbejdsmarkedet.
Ifølge Aske Juul Lassen kan man ikke se bort fra de undersøgelser, der viser en såkaldt oplevet diskrimination, altså om de ældre selv føler sig diskrimineret. Og så mener han, at DA overser, at noget af aldersdiskriminationen ikke kan fanges i beskæftigelsesstatistikkerne.
Han peger på Beskæftigelsesministeriets rapport Status på Arbejdsmarkedet fra maj 2023, hvor de - på baggrund af en rundspørge foretaget af Danmarks Statistik - skriver, at 17 procent af de nyledige over 60 år har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet et år efter, at de blev ledige.
Blandt ledige seniorer, som har valgt at trække sig, angiver 60 procent, at ledighed helt eller delvist er årsagen til, at de har trukket sig.
Ledighedstallet for seniorer ville altså umiddelbart se anderledes ud, hvis man lagde denne gruppe oven i. Aske Juul Lassen tilføjer dog, at det er en indikation, ikke et bevis på aldersdiskrimination. Både fordi der ikke er lavet grundige undersøgelser, som understøtter den sammenhæng, og fordi det alene er baseret på seniorernes egne oplevelser, ikke arbejdsgivernes begrundelser.
Derfor baserer Aske Juul Lassen sin overbevisning om, at der finder aldersdiskrimination sted, på flere analyser og undersøgelser, der indikerer det samme. Eksempelvis at seniorer har svært ved at finde et andet arbejde, når de bliver ledige. Ifølge Aske Juul Lassen giver DA’s ledighedstal for seniorer ikke det fulde billede her.
Det fremgår blandt andet af den førnævnte rapport fra Beskæftigelsesministeriet. Her skriver ministeriet, at knap hver fjerde nyledige senior mellem 60 og 65 år i 2021 fortsat var ledige efter et år, og den andel er mindre for de øvrige aldersgrupper. For de 55-59-årige var det 21 procent, hos de 30-54-årige var andelen 18 procent, mens tallet kun var 13 procent for dem mellem 15 og 29 år.
Går længere tid ledig
Han peger også på en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som i juli 2023 konkluderede, at ledige over 60 år i gennemsnit går uden arbejde i cirka to måneder længere end ledige under 60 år.
Nogenlunde samme konklusion fremgår af dugfriske tal, som fagforeningen DM har trukket fra Jobindsats.dk og delt med TjekDet. Deres analyse viser, at hvis man går tilbage til 2017 og frem til i dag, er ledighedslængden for personer på 60 år eller ældre i gennemsnit over otte uger længere sammenlignet med alle ledige.
Ifølge Aske Juul Lassen er den stærkeste indikator dog et helt nyt studie fra Aalborg Universitet, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet Science Direct. Studiet er baseret på et eksperiment, hvor 5.000 arbejdsgivere er blevet bedt om at vurdere 20.000 fiktive ansøgere i aldersgruppen 45-75 år. Og resultatet er ikke til at tage fejl af, forklarer en af forfatterne bag eksperimentet til TjekDet.
“Jo ældre du er, desto lavere score får du hos arbejdsgiverne, også selvom du bliver ligestillet på en lang række af parametre,” siger Jeetha Yogachandiran Qvist, lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og tilføjer:
“Vores eksperiment viser, at aldersdiskrimination mod ældre ansøgere vejer tungere end andre former for diskrimination – på tværs af alle brancher og sektorer. Selv arbejdsgivernes egen alder ændrer ikke dette mønster.”
Kan ikke endegyldigt bevises
Ligesom Aske Juul Lassen er Jeetha Yogachandiran Qvist altså overbevist om, at diskrimination af seniorer finder sted. Men de understreger begge to, at alle de nævnte undersøgelser kun kan bruges som en kraftig indikation på, at seniorer helt generelt bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet.
Undersøgelserne beviser det ikke endeligt, for det ville kræve, at arbejdsgiverne selv gik ud og sagde, at de fravælger seniorer på grund af deres alder, selvom de er lige kvalificeret.
Manglen på bevis understreges også af Per H. Jensen. Han mener som sine kollegaer, at der finder aldersdiskrimination sted, men ikke i så stort omfang, som det ofte fremføres i nogle undersøgelser og af hans forskerkolleger.
Per H. Jensen er helt aktuelt i gang med et forskningsprojekt, hvor han forbinder praksis med holdning. Altså hvordan arbejdsgivere agerer over for seniorer, og hvad deres holdning er til dem.
Her svarer nogle af arbejdsgiverne, at de ikke har ansat en bestemt kandidat, fordi de, som Per H. Jensen beskriver det, “har det ubehageligt ved at ansætte seniorer”.
“Så der forekommer diskrimination, da fravalget ikke er objektivt begrundet. Men mine resultater viser, at det ikke forekommer så ofte, som man skulle tro. Og slet ikke i det omfang, som de andre undersøgelser viser,” siger han.
DA fastholder påstand
Alle tre forskere er enige om, at ligesom der ikke er evidens for, at aldersdiskrimination er et udbredt problem, så kan det modsatte heller ikke bevises.
“Man kan godt finde tal, der peger på, at der ikke er høj ledighed blandt seniorer, men det er ikke et bevis på andet end, at vi har et arbejdsmarked, hvor der er meget lav ledighed,” siger Aske Juul Lassen.
TjekDet har forelagt de tre forskeres udsagn for DA. Her fastholder man imidlertid, at der ikke finder aldersdiskrimination sted. Jacob Holbraad har ikke selv haft mulighed for at medvirke i et interview. I stedet har TjekDet modtaget et skriftligt svar fra Erik Simonsen, der er vicedirektør i DA.
Han skriver, at DA har forståelse for, at der er seniorer, som har svært ved at finde nyt job, og vil ikke afvise, at der er enkelte eksempler på aldersdiskrimination. Men Erik Simonsen fastholder samtidig, at “absolut intet i tallene for beskæftigelse og ledighed” tyder på, at det er et generelt problem, eller at danske arbejdsgivere skulle være skeptiske over for seniorer.
“De forskellige undersøgelser, som har været lavet, bygger på seniorers egne vurderinger eller spørgeskemaeksperimenter med fiktive ansøgere. Og med al respekt for dem må det afgørende jo være, at beskæftigelsen er høj og stigende, og at ledigheden for seniorer er lav og på niveau med gennemsnittet for hele befolkningen. Folk over 60 år har oven i købet lavere risiko for at blive ledige end gennemsnittet,” skriver Erik Simonsen i mailen.

Minister: Forholder mig til summen af det hele
Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fastholder sin påstand om, at der finder aldersdiskrimination sted.
Jeg har talt med tre forskere, som alle siger, at det ikke er muligt at bevise, at aldersdiskrimination er et stort problem, der er kun en lang række indikationer. Er du uenig med de her forskere?
“Jeg er i hvert fald meget interesseret i at tage de indikationer (om at der finder diskriminering sted, red.) alvorligt. Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg ikke passe mit arbejde som beskæftigelsesminister,” siger hun til TjekDet.
Ane Halsboe-Jørgensen fremhæver igen de forskellige undersøgelser, samt det nye studie fra Aalborg Universitet. Blandt andet rundspørgen fra IDA, hvor 24 procent angiver, at de gerne ville være blevet i deres job i stedet for at trække sig tilbage.
“Vi har en faggruppe, som trækker sig tilbage, men gerne ville være blevet, og som arbejdsgivere og politikere har vi et fælles ansvar for at skabe nogle rammer for, at dem, som gerne vil, også har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet," siger hun.
Men det har vel ikke noget med aldersdiskrimination at gøre?
“Det, jeg som beskæftigelsesminister skal forholde mig til, er summen af alt det her. Det er de enkelte menneskers oplevelser, det er de her undersøgelser - både når man spørger seniorerne selv, når man spørger arbejdsgiverne - det er den nye forskning. Alt det tilsammen peger for mig på, at vi har et problem, vi er nødt til at tale om,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:
“Du kan godt pille hver enkelt undersøgelse ud og sige, at her er der ikke forskningsmæssigt belæg for det, eller her kan vi ikke solidt bevise det over en tiårig periode, men hvis ikke jeg politisk skulle forholde mig til, at så mange forskellige advarselslamper blinker på én gang, og at summen af det for mig peger på, at vi har et problem her, så ville jeg ikke passe mit arbejde.”
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.