Misinformation fra begge sider efter Irans angreb på Israel

Faktatjek 16. apr 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
Israels anti-missil system opererer i Ashkelon den 14 april under Irans angreb.
  • Natten til søndag dansk tid angreb Iran Israel med blandt andet krydsermissiler

  • I kølvandet på angrebet er der talrige eksempler på misinformation om angrebet på  det sociale medie X. Misinformationen kommer særlig fra iransk side, men også fra israelsk

Natten mellem lørdag og søndag stod Iran for første gang i historien for et direkte angreb mod Israel. 

Iran affyrede omkring 170 droner, mere end 30 krydsermissiler og mere end 120 ballistiske missiler mod Israel.

Angrebet stod på i omkring fem timer, og ifølge det israelske militær blev 99 procent af affyringerne afværget af Israels forsvar.

I kølvandet på angrebet skriver israelske medier, at en syv-årig israelsk pige er i kritisk tilstand, efter at dele fra et af missilerne faldt ned over hendes families hus i den sydlige del af Negev-regionen.

Særligt på det sociale medie X var der efter angrebet talrige eksempler på misinformation om angrebet og dets konsekvenser. Og på iransk stats-tv blev der bragt vildledende videoer om ødelæggelserne og panikken i Israel efter angrebet.

Det israelske forsvar bragte også klip fra en missilaffyring, som fremstod som optaget fra Irans angreb natten til søndag. I virkeligheden var der tale om ældre optagelser, som ikke havde noget at gøre med det aktuelle angreb. 

Iransk stats-TV vildledte om ødelæggelserne i Israel

Ser vi på, hvilke billeder, der blev delt  i Iran efter angrebet, kan man få indtrykket af, at ødelæggelserne i Israel var langt større end som så.

Ifølge BBC viste iransk stats-tv et klip af en større brand, som ser ud til at sprede sig omkring en vej og indhyller hele området i røg.

“Det zionistiske anti-missilskjolds manglende evne til at imødegå Irans missiler,” stod der, oversat til dansk, blandt andet på rulleteksterne til tv-klippet.

Tjekdet
Screenshot fra iransk-TV med dansk oversættelse af rulleteksterne via Google Translate.

Men videoen af den større brand stammer slet ikke fra Israel, men derimod fra Chile.

Vi kan i hvert fald spore klippet tilbage til den 4. februar i år, hvor det chilenske medie  Acción Ciudadana Chile delte selvsamme klip med teksten; "Brand i Valparaiso-regionen”.

Man kan også læse om selvsamme skovbrand i en artikel fra The Guardian, hvor meldingerne gik på, at 112 mennesker døde.

Klippet af branden i Chile er også delt i kontekst af Irans angreb på Israel flere steder på YouTube.

Iran angriber Israel”, “Iran bomber israelsk flybase” er blandt titlerne på videoplatformen.

Klippet er ikke det eneste, som iransk-TV bragte ude af kontekst.

Ifølge BBC blev der også bragt et klip, som angiveligt viser en større menneskemængde i Israel løbe i panik over Irans missilangreb.

Klippet er også udbredt i samme misvisende kontekst flere steder på X.

Videoen er i virkeligheden fra Buenos Aires i Argentina, hvor fans af sangeren Louis Tomlinson har taget ophold ude foran hans hotel, skriver BBC-journalisten Shayan Sardarizadeh.

TjekDet har også selv geolokaliseret placeringen til at være ude foran hotellet Four Seasons i den argentinske hovedstad - og altså ikke i Israel.

Tjekdet
Vinklen fra Google Streetview hvorfra videoen fra Buenos Aires er optaget, og som nu deles ude af kontekst i forbindelse med Irans angreb mod Israel.

Flere steder på de sociale medier kan man også finde videoer af sangerens nylige besøg i Argentina.

Israels forsvar delte ældre klip som dokumentation

På X delte Israels forsvar (arkiveret her), forkortet IDF, i søndags en video med flere forskellige klip, som skulle dokumentere Irans angreb.

“Israelernes realitet de seneste timer”, stod der i opslaget til videoen. 

Selvom klippene dokumenterer mange af de missiler, som lyste nattehimlen op i Israel natten til søndag, så stammer det sidste klip i videoen - fra 0:34 til 0:37 - ikke fra angrebet. Her ser man en større salve af missiler blive fyret mod aftenhimlen.

Tjekdet
Screenshot af klippet i videoen fra Israels forsvar på X, som ikke stammer fra Irans angreb. Derimod kan klippet findes på internettet helt tilbage til 2014 og skulle stamme fra Donbass.

Videoen af missilaffyringen kan nemlig findes flere steder på internettet via en omvendt billedsøgning.

 Blandt andet på YouTube tilbage i 2017 og på den russiske pendant til YouTube kaldet “RuTube” tilbage i 2014.

“Natsalve af russiske MLRS”, står i en del af titlen til videoen på YouTube, og flere steder på nettet kan man læse, at videoen skulle stamme fra krigen i Donbass tilbage i 2014.

Flere brugere på X vildleder om angrebet

Men det er ikke kun Israel - og særligt iransk TV - som deler videoer ude af kontekst fra weekendens angreb.

Et stort antal af brugere på X havde natten til søndag travlt med at dele videoer, som skulle vise Irans angreb på Israel.

En af fællesnævnerne, som TjekDets undersøgelse særligt lagde mærke til, var, at forskellige brugere på X forsøgte at sprede misinformation om raketternes angivelige nedslag forskellige steder i Israel.

Blandt andet blev der delt en video af en større eksplosion i en tætbefolket by i en tråd med teksten, “israelsk bebyggelse ramt”.

Men den video har TjekDet via en omvendt billedsøgning fundet på YouTube, hvortil den blev uploadet til af mediet The Telegraph for tre uger siden.

“Store eksplosioner rammer Sevastopol efter ukrainsk angreb”, står der i titlen til videoen, som altså ikke har noget at gøre med det iranske angreb på Israel.

Og så sent som mandag aften, blev der fortsat spredt vildledende videoer, som skulle vise konsekvenserne af Irans raketter.

“Jeg troede, at Israel sagde, at de havde afværget 99 procent af de iranske missiler”, stod der spørgende til screenshottet, som var delt af Jackson Hinkle, som er notorisk kendt for at sprede misinformation på X - særligt omkring Israel.

Tjekdet
Screenshot af Jackson Hinkles, nu slettede tweet, som skulle vise en brand i Israel efter Irans angreb. Men i virkeligheden ser man en brand på en benzinstation i Irak.

Jackson Hinkle har sidenhen slettet sit opslag, men billedet han delte, har TjekDet sporet til at stamme fra en brand på en benzinstation i Irak den 13 april - flere timer inden, at der var meldinger om, at Irans raketter havde nået Israel.

Screenshottet, som Jackson Hinkle delte, stammer nemlig fra en video af branden på benzinstationen, som det kurdiske medie “Rudaw” delte på deres X-profil lørdag aften.

Ovenstående eksempler er blot få af mange, som i øjeblikket deles ude af kontekst på X efter Irans angreb på Israel natten til søndag.

Opdateret 16. apr 2024