Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, Danmark solgte ikke covid-19-testudstyr helt tilbage i 2017

Faktatjek 28. feb 2021  -  4 min læsetid
This describes the image
Foto: Danmark eksporterede allerede i 2017 covid-19-testudstyr til andre lande. Derfor har corona-pandemien været planlagt længe, lyder påstanden i en video, der dog er blevet snydt af en teknisk fejl. Offenberg Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
  • Nogen har planlagt corona-pandemien. Danmark solgte nemlig allerede i 2017 covid-19-testudstyr til andre lande, lyder budskabet i video på YouTube

  • Videoen viser skærmbilleder fra Verdensbankens tolddatabase, WITS, hvor det rigtig nok ser ud som om, at Danmark dengang eksporterede covid19-diagnostisk udstyr

  • Men videoen indeholder slet ikke den store afsløring. Årsagen til spekulationerne er en navneændring af medicinsk udstyr i april 2020 i WITS-databasen. Ændringen udløste den utilsigtede fejl, at også diagnostisk udstyr fra før coronakrisen fik tilføjet stemplet covid-19

  • Navneændringen er siden blevet trukket tilbage, fordi den gav anledning til konspirationsteorier

Den nye coronavirus er slet ikke så ny. Den er tværtimod planlagt af nogen. Danmark og en lang række andre lande solgte nemlig allerede helt tilbage i 2017 diagnostisk udstyr, der kan spore den nye coronavirus hos mennesker.

Sådan lyder påstanden i en video, der er uploadet på streamingtjenesten YouTube, hvorfra den deles på andre sociale medier.

I videoen ser man skærmbilleder af Verdensbankens tolddatabase, WITS, hvor det ganske rigtigt ser ud som om, at mange lande - deriblandt Danmark - allerede i 2017 solgte covid-19-tests til andre lande. Men der er en ganske logisk forklaring på, hvorfor det fejlagtigt ser sådan ud. Det handler både om teknik og en ambition om, at lande verden over skulle have lettere ved at finde frem til covid-testudstyr, da pandemien spredte sig på kloden. 

Videoen er lagt på YouTube i januar 2021. Men påstanden er slet ikke ny. I løbet af efteråret løb de selv samme skærmbilleder fra WITS-databasen som fotos i både danske og udenlandske opslagFacebook. Skærmbillederne har ikke i alle tilfælde været præcis de samme. I nogle opslag ser det ud som om, at Danmark købte - altså importerede - udstyret i 2017 eller 2018. 

Men billederne beviser altså ikke, at Danmark solgte eller købte covid-19-testudstyr, før pandemien brød ud.

For Verdensbanken, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdenstoldorganisationen (WCO), som blandt andet står bag WITS-databasen, har blot ændret produktbeskrivelserne på det medicinske udstyr, efterhånden som covid-19-krisen udviklede sig.

Og de ændringer har sat gang i spekulationer, fordi ændringerne trådte i kraft bagudrettet i databasen. Det fik den konsekvens, at diagnostisk udstyr med flere år på bagen ved en utilsigtet fejl også fik stemplet covid-19.

Artiklen fortsætter under videoen

Videoen på YouTube, der hævder, at Danmark producerede og eksporterede covid-19-diagnostisk udstyr til andre lande. Men personen bag videoen er ledt på afveje af navneændring af udstyret, der ved en fejl også omdøbte ældre diagnostisk udstyr.


Navneændring er skyld i forvirringen

Navneændringen i WITS-databasen blev foretaget 9. april i år af Verdenstoldorganisationen (WCO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Hensigten var at gøre det nemmere for andre lande at finde frem til, hvilke produkter der kunne blive nødvendige i bekæmpelsen af covid-19.

Derfor ændrede WHO og WCO blandt andet navnet på covid-19-relaterede testinstrumenter sammen med en række andre produkter som respiratorer og desinfektionsmidler, der bruges i mange andre sammenhænge end covid-19. 

Navneændringen slår også igennem i databasen på de pågældende produkter i årene før 2020, og derfor får man nemt det indtryk, at Danmark har eksporteret covid-19-tests i 2018.

Så da Verdensbanken, der også er involveret i WITS-databasen, får nys om, at navneændringen fejlagtigt havde fået brugere på sociale medier til at konspirere om, at coronapandemien skulle være iscenesat, trækker de navneændringen tilbage. 

Produkter fra tiden før covid-19 er altså ikke længere angivet i relation til covid-19, når man søger på dem i databasen. I stedet er de af Verdensbanken blevet ændret til en mere generel formulering, der ikke nævner covid-19.

Dog er det stadig muligt at se, hvilke generelle produkter i WITS-databasen, der relaterer sig til covid-19. Disse er opgjort på en særskilt side med netop det formål. 

Men det er altså billeder fra databasen, før navneændringen blev trukket tilbage, der stadig cirkulerer på nettet og senest i videoen på YouTube.

Artiklen fortsætter under billedet


 

Det øverste billede er fra WITS-databasen efter den første navneændring 9. april, mens det nederste billede er taget efter Verdensbankens tilbagetrækning af navneændringen 8. september. Inden tilbagetrækningen af navneændringen stod der, at udstyret var covid-19-testudstyr (øverste billede), men det er nu blevet ændret til noget mere generelt (nederste billede). (Foto: Skærmbillede fra WITS)


Findes på flere sprog

Det er ikke kun i dansk kontekst, at brugere på sociale medier har delt deres undren over informationen på Verdensbankens hjemmeside. Skærmbillederne er løbet som en steppebrand på sociale medier.

Der er således eksempler på facebook- og twitterbrugere, som på italiensk, spansk, fransk og arabisk mener at have fundet bevis for, at coronapandemien er iscenesat af en international sammensværgelse med henvisning til Verdensbankens database.

Også engelsksprogede opslag florerer på sociale medier. Her nævnes både Finland, Østrig og Australien som lande, der enten har importeret eller eksporteret covid-19-udstyr så tidligt som 2017.  
     
Sagen er også blevet faktatjekket i af britiske, franske og norske faktatjekmedier.

Opdateret 28. feb 2021