Borgmesteren i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), var ikke sen til at udråbe kommunens testindsats i bydelen Vollsmose som en succes, efter området i slutningen af februar havde oplevet en markant stigning i coronasmitte.

“Siden sidste weekend er ca. 8.000 blevet testet i Vollsmose. Der bor 9.100 i bydelen!”, skrev borgmesteren på Facebook 7. marts. 

Tallet, der skulle udtrykke Vollsmosebeboernes testvillighed, fandt efterfølgende vej til DR2-programmet Debatten, hvor både Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, og informationskonsulent Cihat Bardak brugte det som argument mod at tvangsteste beboerne i Odense-bydelen. 

Netop det havde regeringen ellers foreslået tidligere på ugen.

Men tallet er "ikke rigtigt", lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i programmet, hvor han blev spurgt, hvorfor tvangstest er en god idé. Til det svarede han, at blot 6.000 af indbyggerne i Vollsmose, har ladet sig teste siden 1. marts.

"Så vi er altså langt, langt, langt fra, at få alle til at teste," lød det videre fra ministeren. 

TjekDet dykker ned i talkrigen. 

Artiklen fortsætter under billedet

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense (t.v.). Til højre: Magnus Heunicke (S), sundhedsminister (t.h.). Foto: Odense Kommune og Philip Davali/Ritzau Scanpix

Skyldes forskellige opgørelsesmetoder

Forklaringen på de to tal skal findes i forskellige opgørelsesmetoder. Det oplyser både Sundhedsministeriet og Odense Kommune til TjekDet. Ministeriets opgørelse har Magnus Heunicke lagt ud på Twitter. 

Sundhedsministeriets tal er baseret på antallet af analyserede PCR-test, der i perioden 1. marts til 9. marts er foretaget på borgere med bopæl i Vollsmose Sogn.

Men tallet fra Odense Kommune dækker over tests foretaget i teststationerne i Vollsmose. Og her starter opgørelsen den 27. februar, altså et par dage før Sundhedsministeriets opgørelse, og løber frem til 7. marts.

I opgørelserne er brugt samme tal for antigentest - populært kaldet kviktest - nemlig hvor mange, der er foretaget i Vollsmoses teststationer.

Ingen af tallene er helt præcise

Ifølge Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, er ingen af tallene hverken helt retvisende eller helt forkerte. 

“Begge opgørelsesmetoder har nogle fordele og ulemper. Og ingen af dem giver helt præcise tal,” konkluderer han.

Han påpeger, at Sundhedsministeriets geografiske afgrænsning til Vollsmose Sogn er upræcis. Sognet indeholder nemlig parcelhuskvarterer, som det ikke giver meget mening at tælle med, når det er boligområdet, som betegnes Vollsmose-firkanten, der er i fokus.

Vollsmose-firkanten er afgrænset af vejene Åsumvej, Vollsmose Allé, Kertemindevej og Ring 2.  

“Men fordelen ved Sundhedsministeriets metode er, at man opgør på folkeregisteradresse, så man kan se, hvor mange af de testede, der rent faktisk har adresse i området (Vollsmose Sogn, red.),” siger han. 

Dermed undgår man, at tallet bliver “udtyndet” af folk, der ikke bor i Vollsmose, men alligevel er blevet testet i områdets testcentre. Omvendt viser det måske bedre, hvem der opholder sig i området, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som det, der står i folkeregistret, forklarer Christian Wejse. 

Artiklen fortsætter under billedet

Sundhedsministeriets opgørelse er geografisk afgrænset til Vollsmose Sogn. Sognet indeholder ud over Vollsmose-firkanten også parcelhuskvarterer. Vollsmose-firkanten er afgrænset af vejene Åsumvej, Vollsmose Allé, Kertemindevej og Ring 2. (Foto: Skærmbillede fra sogn.dk)

Flere forbehold

Odense Kommune har derimod netop opgjort antallet af test foretaget i testcentrene. Kommunen skriver selv, at opgørelsen dækker over tests gennemført i Vollsmose, “uanset om den testede person bor i Vollsmose, ligesom Vollsmoseborgeres tests andre steder i byen ikke kan medregnes.”

Det betyder, at kommunens tal i teorien kan vise sig ikke at indeholde en eneste beboer i Vollsmose-firkanten, medgiver Christian Wejse. 

“Men i teorien kunne Sundhedsministeriets tal også dække over én person, der er testet 6.000 gange. Så jeg ved ikke, hvor meget man kan bruge de rent teoretiske betragtninger til,” siger Christian Wejse. 

Han påpeger desuden, at der i den opgjorte periode formentlig er nogle, der har ladet sig teste flere gange. Det tager ingen af tallene højde for. 

Christian Wejse er speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Afgørende hvem der testes

Når målet er at bryde smittekæder og slå smitten ned, er det selvfølgelig væsentligt, at der bliver testet så stor en andel som muligt, lyder det fra Christian Wejse. Men ifølge ham er det ikke afgørende, om man får testet 6.000 eller 8.000 af Vollsmoses beboere. 

“Det mest afgørende i forhold til at bryde smittekæderne er, at teste kontakterne til smittede og dem med symptomer. Det er vigtigere end at få testet hver eneste person,” siger han. 

Der har også været kommunikeret forskellige tal for, hvor mange der bor i Vollsmose. I Debatten sagde sundhedsministeren, at der bor cirka 10.000 i området, mens tallet fra Peter Rahbæk Juel altså lyder på 9.100. Forskellen skyldes forskellige afgrænsninger i opgørelserne. Hvor Sundhedsministeriet har set på Vollsmose Sogn, ser Odense Kommune alene på Vollsmose-firkanten. 

Ifølge tal fra Danmarks Statistik boede der per 1. januar 2021 10.459 personer i Vollsmose Sogn. Odense Kommune oplyser, at der februar 2021 bor 8.477 beboere i Vollsmose-firkanten. 7.002 af dem er over 12 år, mens 1.475 er under. 

Antigentest tilbydes alle fra 12 år og op, mens det for PCR-test er fra 5 år. Kommunen har ikke kunnet oplyse, hvor mange af bydelens beboere, der er under 5 år.