500.000 tons kvælstof fra landene omkring Danmark siver ind i vores indre farvande. Til sammenligning udleder vi i Danmark kun 55.000 tons kvælstof.

Sådan skriver partileder for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, i et opslag på Facebook, hvori hun ønsker, at krav om udledning af kvælstof bliver stillet til “de rigtige - og på et oplyst grundlag.”

Samme sammenligning laver hun i en partilederdebat på Christiansborg i forbindelse med Folketingets åbning i oktober, og efterfølgende deler hun på Facebook en videobid fra debatten med teksten:

“Hvorfor fortæller medierne ikke om de 10 gange så mange tons kvælstof, der kommer til Danmark fra udlandet?” 

Nye Borgerliges melding kommer efter en længere og indædt debat om tilstanden i det danske havmiljø. Både forskere og medier har dokumenteret, at det står særdeles skidt til på bunden af danske have og fjorde, hvor dyr og planter i mangel af ilt har svært ved at overleve.

Da Pernille Vermund deltog i Debatten på DR1 tidligere på måneden fremsatte hun også sin pointe om, at der strømmer store mængder kvælstof fra udlandet til danske have. I en video fra debatten, hun selv har delt på sin facebookside, siger hun, at der udledes omkring 56.000 ton kvælstof i Danmark, mens der strømmer 550.000 ton ind udefra.

---

Flere peger på, at landbrugets gylle og gødning er skyldneren. Landbruget og landbrugsvenlige aktører peger imidlertid på, at kommunernes urensede spildevand har et ansvar for skidt dansk vandmiljø. 

Og Pernille Vermund efterspørger altså, at det fylder mere i debatten, at kun omtrent en tiendedel af kvælstof i det danske vandmiljø reelt stammer fra danske udledninger. 

Men forskere i vandmiljø afviser over for TjekDet, at man kan sammenligne de to tal, som Pernille Vermund gør.

“Når det handler om miljøeffekter i danske fjorde og indre farvande, kan man ikke direkte sammenligne udledninger af kvælstof fra andre lande og udledninger fra Danmark. Det er lidt som at sammenligne æbler og pærer,” siger Karen Timmermann, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet og forsker i havmiljø.

Kan ikke sammenlignes

Nye Borgerlige kan oplyse til TjekDet, at de har de 500.000 tons kvælstof fra en 12 år gammel rapport lavet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI) for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Heri står, at der fra Østersøen kommer cirka 200.000 tons kvælstof til indre danske farvande. Den samme mængde kvælstof strømmer fra Skagerrak, og omtrent 100.000 tons kvælstof finder vej ved afstrømning fra landene omkring os.

Men det betyder ikke, at de 500.000 tons kvælstof uden videre kan sammenlignes med den danske udledning, siger Anders Chr. Erichsen, der er afdelingsleder hos DHI og har været med til at skrive rapporten.

"Vi sætter dem ikke over for hinanden, for det ville ikke give mening. Man kan ikke sammenligne de tal direkte. Vi har undersøgt, hvor meget kvælstof der kommer hertil fra andre lande, men noget af det kommer helt oppe fra Den Botniske Bugt. Der er lang vej til Danmark," siger han.

Kvælstof kommer i forskellige former, siger Anders Chr. Erichsen. Det siver ud i de danske fjorde som uorganisk kvælstof tæt på udledningskilden fra for eksempel en mark. Men når kvælstoffet strømmer gennem Østersøen, er meget af det bundet i organisk materiale. Og så giver det slet ikke i samme grad næring til alger, som i sidste ende kan resultere i iltsvind.

Kvælstof, der siver direkte ud i en fjord fra åer eller vandløb, er altså langt værre for vandmiljøet end kvælstof, der bliver transporteret langvejs fra og over lang tid fra lande ved Østersøen, siger havmiljøforskere til TjekDet.

Østersøvand gavner dansk vandmiljø

Derudover kommer kvælstof fra for eksempel Østersøen til indre danske farvande med store mængder vand. Så det kvælstof når ikke danske vandmiljøer i nær så koncentreret form som det, der afstrømmer fra dyrkede marker i Danmark. 

Ifølge Karen Timmermann er det endda en fordel for vandmiljøet, at der strømmer massevis af vand fra andre lande til danske have.

“Kvælstoffet, der kommer Østersøen og strømmer igennem de danske farvande, har en masse vand med sig. Det bidrager til at fortynde koncentrationen af kvælstof i danske fjorde og kystnære farvande. Hvis der var mindre opblanding med vand fra Østersøen og Nordsøen, så stod det virkelig skidt til,” siger hun.

Det ville hjælpe endnu mere på vandmiljøet, hvis landene omkring os udledte mindre kvælstof. I de åbne dele af danske farvande er det en forudsætning, at andre lande reducerer udledningerne, hvis vandmiljøet skal forbedres. Men i de mere lukkede dele af danske farvande, som oftest er dem med værst vandmiljø, ville det ikke gøre nævneværdig forskel, vurderer Karen Timmermann. 

“I Limfjorden for eksempel, hvor der er lille opblanding med vand fra Østersøen og Nordsøen, og hvor der derfor ikke er særligt meget udenlandsk polsk kvælstof, står det virkelig skidt til. Jo mere udveksling, der er med vand fra Østersøen og Nordsøen, des bedre har vandområdet det,” siger hun og tilføjer:

“Og vi har internationale aftaler, som forpligter lande for eksempel omkring Østersøen til at nedbringe udledninger af næringsstoffer.”

Jens Würgler Hansen, forsker og seniorrådgiver ved Aarhus Universitet, afviser også, at det giver mening at sætte de to mængder kvælstof over for hinanden, som Pernille Vermund gør.

Størstedelen af vandet fra Østersøen bliver ført op i Kattegat og videre ud i Skagerrak og Nordsøen ved hjælp af havstrømme op gennem Øresund og Storebælt.

“Det er kun en lille del af kvælstoffet fra Østersølandene, som trænger helt ind i de danske kystvande. Derfor er den danske udledning her altafgørende,” siger Jens Würgler Hansen.

Iltsvindskortet her genstartede debatten om iltsvind og kvælstofudledninger, og nyheden om et kraftigt iltsvindsramt område på størrelse med Sjælland bredte sig. Flere af de store røde plamager af iltsvind på kortet ligger dog uden for dansk farvand, siger forskere. Foto: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

---

Udenlandsk medvirken

De danske farvande er dog i nogen grad påvirket af kvælstof fra landene omkring os, siger Jens Borum, lektor emeritus i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet. 

Vest for Bornholm er et stort område med iltsvind, som bornholmerne ikke selv er skyld i. Og kvælstof fra tyske landmænd medvirker til dårligt havmiljø i Flensborg Fjord og i det sydfynske øhav.

Alligevel mener Jens Borum ikke, at der er behov for et større fokus på kvælstof, der kommer til indre danske farvande fra andre lande.

"Langt den væsentligste del af det kvælstof, der giver iltsvind i indre danske farvande, kommer fra Danmark. Jeg opfatter det simpelthen bare som en afledningsmanøvre, hvor man forsøger at få fokus væk fra dansk landbrug," siger Jens Borum.

Hvor stor en del af iltsvindet i danske farvande, der skyldes udenlandsk kvælstof, er imidlertid svært at sige med sikkerhed. En iltfattig fjord eller et algefyldt bælt fortæller ikke umiddelbart, hvor meget af det skyldige kvælstof der stammer fra danske landmænd.

DHI er sammen med forskere fra DTU og Aarhus Universitet nået frem til, at vi i Danmark hurtigere ville komme i mål med et godt vandmiljø, hvis landene omkring os udleder mindre kvælstof.

“Men vi kan ikke sige, hvorfor der var så og så meget iltsvind i de danske farvande her i september, eller hvis skyld det var. Det vil være interessant, men kræver en større analyse,” siger Anders Chr. Erichsen.

---

Jacob Carstensen, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, siger, at der også er andre tydelige tegn på, at vi i Danmark selv er skyld i de store problemer med havmiljø.

Har vi haft en vinter med meget regn, har havmiljøet det generelt værre sommeren efter. For så har regnen kunnet skylle kvælstof væk fra markerne og ud i åer og vandløb, siger han.

“Vores målinger viser væsentlige påvirkninger fra dansk land i fjorde, kystvande og Lillebælt. Vi kan ikke sige præcis hvor mange procent. Men det er nogle mønstre, som viser en tydelig lokal tilførsel af kvælstof,” siger Jacob Carstensen.

Sætter udledning i perspektiv

Til TjekDet siger Pernille Vermund, at “vi bliver nødt til at forfølge flere spor”, hvis vi vil passe på dansk vandmiljø. Det omfatter både at sætte ind over for landene omkring os, over for urenset spildevand og over for dansk landbrugs udledning af kvælstof. 

Hun medgiver også, at man ikke én til én bør sammenligne de 55.000 tons med de 500.000 tons, fordi der er forskel på effekten af kvælstoffet.  

Får det dig til at tvivle på, om det er en god sammenligning, når du sætter 500.000 over for de 55.000 tons? Det kommer unægteligt til at se ud, som om problemet med udenlandsk kvælstof er ni-tifold større.

“Nej, jeg synes jo, det er relevant. Jeg har også set i debatten, at der er folk, der mener, at vi afsporer debatten, hvis vi taler om udledning af urenset spildevand. Og ja, det er rigtigt, at det udgør en lille del af den samlede kvælstofudledning. Men det ændrer ikke ved, at vi skal sætte ind dér, når vi har en aftale om at sætte ind dér,” siger Pernille Vermund.

Pernille Vermund mener, at den anden fløj i debatten om vandmiljø gør udenlandsk kvælstof til et dansk problem.

“Danmarks Naturfredningsforening siger for eksempel, at det er et område på størrelse med Fyn, der lider af iltsvind. Det er også korrekt, men en stor del af det areal er for eksempel områder, der ligger vest for Bornholm. Og hvis du ringer til dine forskere, vil de formentlig give dig ret i, at det ikke er dansk udledning alene. Det er i høj grad også udenlandsk udledning, der påvirker det område.”

---

At naturfredningsforeningen overdriver i den ene retning, gør det, at du er nødt til at overdrive i den anden retning ved at sætte de 55.000 over for de 500.000 tons?

“Jeg synes ikke, det er at overdrive at sige, at vi skal sætte ind fra flere spor, hvis vi gerne vil passe på vores havmiljø. Det ville være at overdrive at sige, at det kun er udlandet, at det kun er spildevand, eller at det kun er landbruget. Og det ville jo ikke give nogen mening.”

Jeg giver dig egentlig også bare en mulighed for at tage afstand fra din sammenligning, som forskerne kalder æbler og pærer. Altså de 500.000 tons udenlandsk kvælstof over for 55.000 tons dansk kvælstof.

“For mig er det for at sætte udledningen i perspektiv at sige, at der er en relativt stor påvirkning udefra. Og ja, den kvælstof, der kommer fra Østersøen og Kattegat, er mindre potent, men den udledning, der kommer direkte fra for eksempel Flensborg Fjord, den er lige så potent, når den kommer fra tyske, som når den kommer fra den danske side,” siger Pernille Vermund.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.