Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Qatar kaldes friere end Kina og Rusland i DR-quiz, men alle tre dumper på demokratiliste

Faktatjek 21. nov 2022  -  6 min læsetid
Tjekdet
I en quiz på DR bliver Qatar nævnt som et friere land end Kina, Rusland og Aserbajdsjan. Det er også rigtig nok ifølge organisationen Freedom House, men alle fire lande er markeret som ikke frie, og ifølge forskere giver det derfor ikke mening at holde dem op mod hinanden. Foto: Giuseppe Cacace/AFP/Ritzau Scanpix
  • I anledning af VM i fodbold, der afholdes i Qatar, har DR lavet en quiz om værtslandet

  • I quizzen går et spørgsmål på, om befolkningen i Aserbajdsjan, Kina, Qatar eller Rusland har mest frihed

  • Mange er tilsyneladende overraskede over, at svaret er Qatar, og quizzen har af den grund givet anledning til diskussion på sociale medier

  • Ifølge forskere er det da også misvisende at sammenligne netop de fire lande, fordi det kan give indtryk af, at Qatar er et friere land, end det er

  • Desuden er det svært at rangere lande, der ligner hinanden meget, hvad angår demokrati og frihedsrettigheder, og der er flere problemer med DR’s eneste kilde til spørgsmålet

  • Ifølge DR har det aldrig været hensigten med quizzen at male et glansbillede af Qatar

“I hvilket land har befolkningen mest frihed?”

Sådan lyder et af spørgsmålene i DR’s Qatar-quiz, der i anledningen af VM i herrefodbold skal oplyse quiz-glade danskere om fodboldturneringens værtsland.

Udover Qatar er svarmulighederne Rusland, Kina og Aserbajdsjan, der alle har huset store, internationale begivenheder de senere år - henholdsvis VM i fodbold i 2018, OL i 2008 og Eurovision Song Contest i 2012.

Overraskende er det måske, at det korrekte svar på spørgsmålet er Qatar. De seneste år har alverdens medier nemlig været spækket med historier om ørkenstatens lemfældige omgang med menneske- og frihedsrettigheder.

Og på sociale medier har spørgsmålet da også givet anledning til diskussion.

 

Men spørgsmålet - og svaret på det - er altså ikke udtryk for, at Qatar er et særligt frit land, selvom det umiddelbart kan give det indtryk, siger forskere til TjekDet.

Det er nemlig svært på den måde at rangere lande, der ligner hinanden meget. Det stiller store krav til målingerne - krav, de næppe kan leve op til, siger forskerne.

Desuden er der betydelige problemer med den eneste kilde, DR bruger ved svaret til spørgsmålet.

Skævvridende sammenligning

I quizzen angiver DR en rapport fra Freedom House som kilde.

Freedom House er en amerikansk nonprofitorganisation, der hvert år udgiver et såkaldt frihedsindeks, hvor 210 lande hver får en score for graden af demokrati, politisk uafhængighed og frihedsrettigheder. Den maksimale score, et land kan få, er 100.

I Freedom Houses rapport fra 2022 gives Qatar en samlet score på 25, mens Rusland får en score på 19, og Aserbajdsjan og Kina begge får 9. Til sammenligning får Danmark en score på 97.

 

Men ifølge Svend-Erik Skaaning, der er professor ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i demokratibegrebet og menneskerettigheder, kan det give et forkert indtryk, når DR vælger at sammenligne netop de fire lande.

“De vælger nogle lande, der alle klarer sig virkelig dårligt på demokrati og menneskerettigheder. Man kunne blive forledt til at tro, at så klarer Qatar sig nogenlunde. Men de ligger også utroligt lavt, de andre lande ligger bare endnu lavere,” siger han og tilføjer:

“Der findes mange lande, der har huset forskellige store sportsbegivenheder de seneste år, som klarer sig markant bedre end Qatar.”

Og sammenligner man med de øvrige seneste fem værtslande for både VM i herrefodbold, OL og Eurovision Song Contest, er de da også alle betydeligt bedre placeret på Freedom Houses frihedsindeks end de fire lande, DR nævner i quizzen.

Alle landene karakteriseres som frie i indekset - på nær Ukraine, der karakteriseres som “delvist frit.” De fire lande i DR’s quiz gives alle stemplet “ikke frit.”


 

Desuden skal man gå forsigtigt frem, når man på baggrund af et demokrati-indeks sammenligner lande, der umiddelbart ligner hinanden meget, hvad angår demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, siger Jacob Gerner Hariri. Han er professor ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i komparativ politik og demokratier. 

“Det er jo at sammenligne noget, der er rigtig skidt, med noget, der er virkelig skidt. Det er lidt svært at afgøre, om rigtig skidt er værre end virkelig skidt. Så DR stiller større krav til de her indekser, end de helt kan holde til. De stiller høje krav til, at man har de rigtige parametre med i målingerne, og at man måler dem rigtigt,” siger han og fortsætter:

“En ting er at sammenligne Danmark og Nordkorea eller Tyrkiet og Nordkorea, hvor der er store forskelle. Men når vi er helt nede på marginalen, og alle indekser er enige om, at det er rimelig skidt i de fire lande, så er det svært at være sikker på, hvor det lige er værst.”

Jacob Gerner Hariri påpeger, at han godt kan se meningen med DR’s spørgsmål, og at det er fint at vise, at Qatar ikke er det første autokrati, der afholder en stor sportsbegivenhed. Men at holde landene op imod hinanden på den måde, DR gør kan altså være problematisk, slår han fast.


 

Kritik af kilden

Begge forskere peger desuden på, at der er flere ting, man skal være opmærksom på, når man som DR bruger Freedom House som kilde. Selvom organisationens frihedsindeks ofte anvendes, har det været kritiseret for blandt andet at tilgodese USA’s allierede ved at være opbygget omkring amerikanske frihedsidealer.

Og ifølge Svend-Erik Skaaning er der da også kritik at rette mod Freedom Houses opgørelser.

Han peger på, at der indtil starten af 1990’erne var en bias til gode for USA’s allierede og mod venstreorienterede diktaturer.

Freedom House blev grundlagt af den amerikanske forsker Raymond Gastil, der de første mange år producerede frihedsindekset på egen hånd og med uklare metodologiske retningslinjer. Selv har Raymond Gastil senere fortalt, at opgørelserne var baseret på “fornemmelser og forestillinger.”

Et team tog over i 1989, og med det blev tilbøjelighederne til at tilgodese amerikanske allierede mindre, siger Svend Erik Skaaning.

Politiske interesser og snævre ekspertvurderinger

Det er muligt, at Freedom House har en indbygget politisk agenda - i hvert fald i højere grad end andre organisationer, der laver tilsvarende demokrati- og frihedsindekser, siger Jacob Gerner Hariri.

“Freedom House er jo ikke en akademisk organisation. Det er en interesseorganisation. Så de har mere en politisk dagsorden end andre demokrati- og frihedsindekser,” siger han.

Jacob Gerner Hariri påpeger, at det er svært at sige, hvilke lande der har gavn af de politiske interesser, Freedom House eventuelt måtte have. Det skyldes blandt andet, at der er meget lidt transparens i processen, hvor scorerne afgives, siger begge forskere.

Når Freedom House laver det årlige demokrati-indeks, beror scorerne nemlig i første omgang på landeeksperters erfaringer. Hvert land har en enkelt ekspert, der giver en score. Men der er ikke noget til hinder for, at Freedom House justerer ekspertens score inden offentliggørelse, siger Svend-Erik Skaaning.


“Det er vores vurdering, at Freedom House er en valid, troværdig og bredt anerkendt kilde”


“Den proces er fuldstændig uigennemskuelig. Der bliver ikke offentliggjort nogen notater om, hvor man har ændret scoren, hvorfor man har gjort det, og hvor meget man har ændret scoren. Og det er ret uhørt i den her sammenhæng.”

Under Freedom Houses metodeafsnit fremgår det ikke tydeligt, hvor mange eksperter der er koblet til hvert land, og hvor transparent processen med at tildele point er. TjekDet har derfor spurgt Freedom House, og de oplyser i en mail, at det som regel er én eller to eksperter, der foreslår en pointscore ved hvert land. 

De vil dog ikke svare klart på, hvor gennemsigtig den efterfølgende proces er.

"Analytikere foreslår scoreændringer, og diskussionen og beslutningen om, hvorvidt en score skal ændres eller ej, styres først og fremmest af Freedom House-metoden. Freedom House-medarbejdere, som er eksperter i metoden, har det endelige ansvar for, hvorfor og hvordan en score ændres. Freedom House konfererer med analytikeren og rådgiverne, før eventuelle ændringer færdiggøres" skriver de i mailen.

Og netop processens uigennemskuelighed gør Freedom Houses metode skrøbeligere end andre demokrati- og frihedsindekser, siger Jacob Gerner Hariri. Han foreslår i stedet at bruge demokrati-indekset V-Dem, der blandt andet baserer deres rangliste over verdens landes demokratigrader på flere eksperters vurderinger.

Han peger på, at V-Dem i deres seneste demokrati-indeks placerer de fire lande fra DR’s quiz på nogenlunde samme sted som Freedom House. Qatar ligger her på plads 155 ud af 179 lande. Derfor er der grund til at tro, at Freedom Houses rangering står nogenlunde til troende i dette tilfælde.

“Dog ligger Rusland et mulehår foran Qatar. De to andre - Kina og Aserbajdsjan - ligger lidt længere nede,” siger Jacob Gerner Hariri.

Ikke et forsøg på glansbillede

TjekDet har forelagt forskernes kritik for DR. Anders Emil Møller, der er ledende redaktionschef på DR Nyheder, fremhæver først og fremmest, at svarmulighederne i quiz-spørgsmålet nuanceres, når quiz-deltageren har afgivet sit svar.

Han mener ikke, at DR med quizzen forsøger at male et glansbillede af Qatar.

“Der står jo, at det stadig er et diktatur. Det kan vel næppe ses som et stempel i forhold til at klare sig godt, når man taler om en befolknings frihed. Desuden er spørgsmålet et ud af flere, hvor quiz-deltageren får info om forholdene i Qatar. Det gælder blandt andet kvinders rettigheder og migrantarbejdernes forhold,” skriver han i en mail til TjekDet. 

Artiklen fortsætter under billedet

Tjekdet
Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani og FIFAs præsident, Gianni Infantino, ser til under nationalsangene ved første kamp til VM i Qatar på Al-Bayt Stadium, hvor værtslandet endte med at tabe 0-2 til Ecuador. Foto: Karim Jaafar/AFP/Ritzau Scanpix

Han påpeger også, at det fremgår af quizzen, hvordan Freedom House fordeler deres scorer på de fire lande, og at den højest mulige score er 100.

Hvorfor har I valgt netop Kina, Aserbajdsjan og Rusland som de tre andre valgmuligheder? 

“Det er en række lande, hvor der har været afholdt store internationale begivenheder, som DR har dækket, og som det derfor er relevant at sammenligne med, når der skal afholdes en lignende international begivenhed i Qatar. Det står i øvrigt også i parenteserne i forbindelse med spørgsmålene.”

Alle fire lande er markeret som "not free" hos Freedom House. Burde I ikke sammenligne Qatar med andre værtslande, som ligger i en anden frihedskategori?

“Det kunne vi da sikkert godt, hvis hensigten med spørgsmålet havde været at vise, hvor Qatar lå i skalaen sammenlignet med lande i andre frihedskategorier. Men hensigten med spørgsmålet er jo at sammenligne med andre lande, som har været kontroversielle værtsnationer for store internationale begivenheder. Desuden fortæller vi også, hvor Danmark selv ligger på skalaen, og det er tydeligt, at Qatar ligger langt fra de vestlige demokratier som det danske.”

Hvorfor har I valgt Freedom House som kilde?

“Det er vores vurdering, at Freedom House er en valid, troværdig og bredt anerkendt kilde, og vi sørger for at have en klar kildehenvisning, så man kan læse mere om baggrunden for deres vurderinger. 

Har I undersøgt, hvilke usikkerheder der er ved deres opgørelse?

"Ja, der er selvfølgelig en usikkerhed i den forstand, at der nok ikke findes en entydig skala for, hvordan man måler en befolknings frihed. Derfor står undersøgelsen fra Freedom House heller ikke alene, men er i selskab med flere andre kilder i quizzens øvrige spørgsmål, hvor vi også fortæller om eksempelvis kvinders stemmeret, homoseksuelles rettigheder og migrantarbejderes vilkår."

Opdateret 13. dec 2022