“Vanvittigt meget forkert”: Stærkt overdrevet tal om bøgetræets evne til at lagre CO2 deles i tusindvis

Seks ton. 

Så meget kuldioxid - eller CO2 - fjerner et 100 år gammelt bøgetræ fra luften. Derudover producerer det 4,5 ton ilt om dagen - angiveligt lige så meget som 15 voksne mennesker indånder hvert år. Og så filtrerer det også lige et ton støv og snavs.

Det kan man i hvert fald læse i et facebookopslag, der er delt flere end 8.500 gange på tværs af Facebook. 

Nogle af bøgetræets gode egenskaber opgør opslaget i dage, andre i år. Det gør, at det ikke helt er til at finde ud af, hvilken enhed opslaget henviser til.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, overdriver det velmente opslag det gamle bøgetræs evner til at hjælpe klimaet, siger forskere til TjekDet.

Det er dog rigtignok, at træer suger CO2 ud af atmosfæren og binder det, så længe træet er i live, og derfor er træer et vigtigt redskab til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren.

I et opslag, der på tværs af Facebook er delt omkring 8.600 gange, kan man blandt andet læse, at et 100-årigt bøgetræ kan fjerne seks ton CO2 fra luften. Tallene i opslaget stammer fra den østrigske forfatter og foredragsholder Conrad Amber, som fastholder, at et enkelt fritstående bøgetræ fjerner seks ton CO2 fra luften om året. Men ifølge forskere er det en markant overdrivelse af træets ellers gode egenskaber. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Rødder i Østrig

Opslaget jonglerer mellem dage og år, så når der for eksempel blot står, at det 100 år gamle bøgetræ fjerner seks ton kuldioxid fra luften, er det ikke til at sige, om der menes om dagen eller året eller i løbet af hele træets levetid for den sags skyld. 

Forvirringen kan være opstået, fordi opslagets tekst formentlig er kopieret fra udlandet. 

Flere steder på internettet kan man nemlig finde opslagets tekst på tysk. Det stammer angiveligt fra en tale, som en østrigsk foredragsholder og forfatter ved navn Conrad Amber holdt i 2018 til en demonstration mod et jernbane- og byudviklingsprojekt i den tyske by Stuttgart. Heller ikke her er det angivet, om der i forhold til optag af CO2 menes om dagen, året eller hele træets levetid.

Conrad Amber optræder også i en youtubevideo, hvor han præsenterer de samme tal. Og her kan man læse, at et 100 år gammelt bøgetræ angiveligt “fjerner seks ton giftig CO2 hvert år”. 

TjekDet har kontaktet Conrad Amber for at få afklaret, hvilke enheder han bruger i sin opgørelse. Først og fremmest bekræfter han, at tallene stammer fra ham. Derefter oplyser han, at tallene for, hvor meget CO2 et enkelt 100-årigt bøgetræ kan fjerne fra luften, hvor meget ilt det frigiver, og hvor meget støv og snavs det filtrerer, er opgjort per år. 

Overdrivelse fremmer forståelsen 

Og med det på plads er det “fuldstændig, vanvittigt meget forkert” og en overdrivelse af et bøgetræs evne til at fjerne CO2 fra luften. Det fortæller Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. 

Han har lavet beregninger for TjekDet, og de viser, at en 100-årig bøgebevoksning med 162 træer tilsammen optager 14,3 ton CO2 om året. 

Hvis vi ligesom Conrad Amber og facebookopslaget tage udgangspunkt i, hvor meget CO2 et enkelt 100-årigt bøgetræ kan optage, viser Thomas Nord-Larsens beregninger, at det svarer til et optag på 88 kilo CO2 om året for det gennemsnitlige træ i bevoksningen.

Ifølge Thomas Nord-Larsen er det også skudt et godt stykke ved siden af, når der i opslaget står, at bøgetræet producerer 4,5 ton ilt om dagen, som angiveligt kan forsyne 15 voksne menneskers årlige iltforbrug.

“Hvis vi tager udgangspunkt i træet, der optager 88 kilo CO2 om året og omregner det til ilt, vil det svare til, at træet årligt frigiver 64 kilo ilt. Og et menneske på 80 kilo, der ikke anstrenger sig for meget, bruger 0,7 kilo om dagen, så vores bøgetræ kan holde personen i live i 91 dage. Og det er jo også noget,” siger han.

Effektiv, temperaturregulerende wunderbaum 

Ifølge opslaget skulle træet også være i stand til at filtrere et ton fint støv og snavs - og det skulle altså være om året ifølge Conrad Amber.

Hvorvidt tallet er korrekt, har Thomas Nord-Larsen ikke den fjerneste anelse om, for han har for det første svært ved at forestille sig, hvordan man undersøger det, og han kender heller ikke til nogen undersøgelser af træers filtrering af støv og snavs. Derfor kan han heller ikke vurdere, om et ton støv og snavs om året er retvisende. 

“Men det er rigtigt, at træerne filtrerer luften for støv og snavs, som så regner af fra deres kroner og bliver til jord og mudder,” siger han og fortsætter:

“Når vi for eksempel måler koncentrationen af næringsstoffer i det vand, der drypper ned fra træerne, kan vi se, at træerne, der står i kanten af skoven, filtrerer landbrugets udslip af nitrogen, og at der deponeres flere næringsstoffer på bladene i forhold til de træer, der står inde midt i skoven. Så vi ved, at træerne har en slags filtereffekt.”

Heller ikke Anne Mette Lykke, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, kan validere tallet, men påpeger også, at træer rigtignok binder støv og snavs på blade og stamme, så det ikke cirkulerer i luften.

Sidst, men ikke mindst, påstås det også i facebookopslaget, at træet pumper 400 liter vand ind i sin krone hver dag, og at det “afkøler miljøet” med tre til fem grader. 

Ifølge begge forskere kan et stort træ godt suge 400 liter vand om dagen i vækstsæsonen, men det er svært at sætte et præcist tal på, fordi det kommer an på træets art og størrelse. 

Og selvom det er rigtigt, at træer er i stand til at køle deres omgivelser, bliver det ifølge Thomas Nord-Larsen mere uklart, når det i opslaget hævdes, at træet afkøler miljøet med tre til fem grader. Det kan nemlig ikke være hele klodens miljø, der afkøles, for indtil videre er der sket en opvarmning af klodens atmosfære. Så derfor må “miljø” efter hans bedste overbevisning henvise til træets nærmeste omgivelser.

Og her kan træer og skove ganske rigtigt regulere temperaturen både op og ned lokalt.

“Går du for eksempel en tur i skoven en sommerdag under bøgetræernes kroner, vil det føles anderledes varmt, når du når til et sted, hvor træernes kroner ikke skygger for solen. Det sker også om vinteren, hvor det kan blive lunt under trækronerne, men koldt når du når til et mere bart sted, hvor vinden kan få fat,” siger han.

Bakken ramt af 5G-vås: Skamferer gamle egetræer for at gøre plads til mobilstråler

Stort potentiale i træer

Selvom det velmente opslag overdriver bøgetræets evner ret så voldsomt, er det ingen hemmelighed, at træer har en vigtig funktion på kloden. 

For når træer optager CO2 fra atmosfæren, lagrer de kulstof i stamme og rødder, så længe træet er i live, og reducerer dermed atmosfærens CO2-indhold. Først når det går i forrådnelse eller bliver brændt, frigives CO2’en igen, siger Anne Mette Lykke. 

“Og man skal jo tænke på vigtigheden af at have bundet det i mange år, fordi i de mange år, hvor den har været bundet, har den jo ikke været en belastning for klimaet,” siger hun og peger på, at bindingen på sin vis kan være mere eller mindre permanent, hvis man laver møbler eller konstruktioner ud af træet.

Thomas Nord-Larsen fremhæver også, at møbler eller konstruktioner lavet af træ har potentiale til at være et vigtigt redskab mod klimaforandringer. 

“Ved at lave en bygning, reol eller et skrivebord af træ undgår vi at lave et tilsvarende produkt af aluminium, stål eller glas, og produktionsprocessen med træ er samtidig langt billigere i forhold til klimaeffekten, end hvis du for eksempel skal til at hente jern op af en mine og banke det sammen til et bord,” siger han.

Men det er faktisk ikke helt lige meget, hvilken træart man anvender til eksempelvis møbler og konstruktioner, for nogle er hurtigere og bedre til at optage CO2 end andre. Og både Anne Mette Lykke og Thomas Nord-Larsen fortæller, at løvtræer - herunder bøgetræer - absolut ikke ligger i toppen i forhold til udnyttelsesgraden og samlet klimaeffekt. 

Nåletræer og særligt arten kæmpegran vokser hurtigt og optager omkring 45 ton CO2-ækvivalenter per hektar per år, mens bøgetræet vokser langsommere og optager lige omkring halvdelen af, hvad en kæmpegran gør - nemlig cirka 20 ton CO2-ækvivalenter per hektar per år.

“Samtidig vokser nåletræer mere lige, og det gør, at vi meget nemmere kan skære dem til produkter, der også er lige, så generelt set er udnyttelsesgraden og den samlede klimaeffekt af nåletræer større i forhold til andre træarter,” siger Thomas Nord-Larsen.

Mens nogle træarter er bedre for klimaet grundet deres CO2-optag, er andre bedre for biodiversiteten, som også er en vigtig faktor at have med i ligningen ifølge Anne Mette Lykke.

“Kæmpegran vokser jo enormt hurtigt og binder meget CO2, men den medbringer ikke noget biodiversitet af stor interesse. Her skaber løvtræer som bøgetræer mere biodiversitet, så når man planter skov, skal man opveje og tænke på både klima og biodiversitet.”

Fortsat “galt på den”

TjekDet har forelagt forskernes kritik og præciseringer for Conrad Amber. Han skriver i en mail, at det er morsomt og nonsens, at et bøgetræ kun skulle optage 88 kilo CO2 om året, som Thomas Nord-Larsens beregninger viser. 

“Skovarealer er grundlæggende uhomogene og dynamiske, og det er - efter min erfaring og opfattelse - simpelthen uprofessionelt at sammenligne CO2-optagelsen af et skovareal med et enkelt træ ved hjælp af matematiske formler,” skriver han og understreger, at et enkeltstående bøgetræ med en stor trækrone årligt kan fjerne seks ton CO2 fra luften. 

Ifølge Thomas Nord-Larsen er Conrad Amber dog fortsat “galt på den”. Han beder om at få tilsendt det regnestykke, hvor Conrad Amber når frem til, at hans bøgetræ kan fjerne seks ton CO2 fra luften om året.

Myten om at Amazonskoven er ‘verdens lunger’ har turneret i et halvt århundrede

Som dokumentation sender Conrad Amber blandt andet en tysk rapport. I rapporten er der en tabel, der viser, hvor mange CO2-ækvivalenter et enkelt bøgetræ i en bestand af træer kan indeholde alt efter træets størrelse. Tallene i tabellen omfatter ikke enkeltstående bøgetræer, som er det, Conrad Amber taler om. 

Og ifølge Thomas Nord-Larsen modsiger tabellen direkte Conrad Ambers påstand. For i tabellen kan man nemlig læse, at et træ med en højde på 42 meter og en diameter på 60 centimeter - det største træ i tabellen - kan indeholde 6 til 8 ton CO2-ækvivalenter. Men det dækker over, hvad træet samlet har sparet op af CO2-ækvivalenter sandsynligvis over mere end 100 år, siger Thomas Nord-Larsen. Dette vil så svare til et årligt optag på mellem 60 og 80 kilo.

“Problemet er sandsynligvis, at han forveksler, hvor meget et træ har lagret i løbet af sin levetid med årligt optag,” slutter han.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.