Tøjgiganter vildleder om bæredygtigt bomuld

“Superdry's økologiske bomuldsudvalg til mænd, tilbyder den høje kvalitet og den pasform, du allerede kender, nu med mere bæredygtige materialer.” 

“Vi er på en rejse mod kun at bruge genanvendte eller på anden vis mere bæredygtige materialer inden 2030. Når det gælder bomuld, som er det materiale, vi bruger mest, er vi der allerede.” 

Sådan skriver tøjgiganterne Superdry og H&M på deres webshops. 

Men ifølge eksperter er det ikke retvisende at kalde økologisk bomuld for bæredygtig. De fortæller, at der er stor forskel på økologi og bæredygtighed, selvom forbrugere har tendens til at forveksle de to ting

Forbrugerombudsmanden fraråder endda helt, at virksomheder bruger udsagnet ‘bæredygtig’, da det risikerer at vildlede forbrugeren, som fejlagtigt kan få indtrykket af at træffe et bæredygtigt valg ved at købe et bestemt produkt. 

Flere dele af tøjindustrien er begyndt at omlægge deres produktion til økologisk for at imødegå en stigende kritik af tøjindustriens miljøbelastning.

Forskellen mellem den økologiske bomuld og den konventionelle er først og fremmest tilsætningen af pesticider og GMO’er - genmodificerede organismer - i dyrkningen. Økologiske produkter må ikke blive tilsat pesticider og GMO’er for at regulere væksten.

Det er vigtigt at skelne mellem dyrkningen af råmaterialet og fremstillingen af selve produktet, for eksempel en t-shirt. Det fortæller Julie Brender Trads, som er projektleder ved Teknologisk Institut, hvor hun beskæftiger sig med grøn omstilling af tekstilbranchen.

“Økologi henviser til dyrkningen, men i produktionen bruger man masser af kemi, og du kan sagtens lave en t-shirt i økologisk bomuld med dårlige indfarvningsmetoder. Det kan være komplekst for den almindelige forbruger at forstå,” siger Julie Brender Trads.

Derfor skal virksomheder kunne fremlægge en livscyklusvurdering - en såkaldt LCA - der gør rede for hele produktets liv, hvis de markedsfører sig som bæredygtige. 

Den betragtning deler Poul-Erik Jørgensen, som er forskningsleder i forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet på VIA University College. 

“Økologisk bomuld har en række fordele med hensyn til GMO og pesticider, men mange af de øvrige trin i produktionsfasen er ikke belyst tilstrækkeligt, og her kan det sagtens være, at økologisk bomuld i virkeligheden trækker i den helt modsatte retning,” fortæller han. 

TjekDet har ikke kunnet finde dokumentation for en livscyklusvurdering på hverken H&M’s eller Superdrys hjemmesider. Vi har efterspurgt en livscyklusvurdering fra begge virksomheder, men ingen af virksomhederne har fremsendt en sådan til TjekDet. 

Kræver en livscyklusvurdering

Julie Brender Trads understreger, at intet er sorthvidt, når det handler om bæredygtighed. I bund og grund mener hun, at det handler om at forbruge mindre, bedre. Derfor er det afgørende at se på en livscyklusvurdering, når man taler om tøjets bæredygtighed. 

Det handler altså ikke kun om, hvordan materialerne dyrkes, men også om produktionen og holdbarheden. Og i forhold til holdbarhed er det ikke nødvendigvis afgørende, om bomulden er økologisk, men om kvaliteten af bomulden er tilstrækkelig god. 

“Økologisk eller ej, vil det i høj grad være klimaet og lokationen, bomuldsplanten har stået i, som afgør, hvor god kvaliteten af bomulden er,” fortæller hun.  

Julie Brender Trads er overvejende tilhænger af omlægningen til økologisk bomuld, fordi det tærer mindre på vores natur per produktionsenhed på grund af udeladelsen af pesticider.  Hun understreger dog, at økologisk bomuld ikke kan redde kloden. For selvom der er fordele ved økologisk bomuld, er ulemperne også til at få øje på.

Ifølge Anders Bjørn, der er adjunkt på Institut for Miljø- og Ressourceteknologi ved DTU, vil økologi på nogle områder være bedre, men sjældent på alle parametre. Han fortæller blandt andet, at det generelt kræver et større areal at producere en given mængde afgrøde fra økologisk landbrug end for konventionelt, fordi det er mindre intensivt.

“Du hælder færre pesticider og næringsstoffer ud på marken, og dermed får du også et lavere udbytte. Hvis du skal bruge mere areal til at producere en given mængde afgrøder, er der også mere oprindelig natur, som skal omstilles til landbrug,” siger han.  

Det er Birgit Bonefeld enig i. Hun er tekstilbiolog og har mange års erfaring med undervisning og forskning i tekstile materialer. Hun tilføjer, at der kan være risiko for, at fiberkvaliteten bliver dårligere, når man undlader kemikalier i produktionen.

“Fiberlængden og -tykkelsen for øko-bomuld risikerer at være forskelligartede ved høst, fordi der ikke benyttes afløvnings- eller tvangsmodningsmidler. Det kan i sidste ende resultere i en dårligere tekstilkvalitet.”  

Hun peger på, at fiberkvalitet spiller en afgørende rolle for holdbarheden, som er en del af livscyklusvurderingen for et produkt. 

Prisen for at undlade at benytte kemikalier i forbindelse med dyrkning af bomuld kan altså være høj i forhold til udbytte og fiberkvalitet, fortæller Birgit Bonefeld. Hun ønsker imidlertid ikke at advokere for hverken konventionel eller økologisk bomuld. 

“Bomuld er, hvad enten det er konventionelt eller økologisk, ganske plads- og ressourcekrævende. Uanset hvilke certificeringer, man kunne finde på at ‘sminke’ bomuld med, vil det, medmindre det er genanvendt, altid være en såkaldt virgin fiber,” siger hun. 

Mindre vandforbrug?

Flere tøjbrands skriver på deres hjemmeside, at produktionen af tøj med økologisk bomuld kræver mindre kunstvanding end den konventionelle produktion af bomuld. Blandt andet skriver den svenske tøjgigant H&M på deres hjemmeside: 

“Økologisk bomuld kræver 62% mindre energi og 91% mindre vand sammenlignet med konventionel bomuld. Det er bedre for dig, bomuldsdyrkerne og miljøet.”

De eksakt samme tal fremgår i en rapport, den internationale non-profit organisation Textile Exchange udgav i 2014. Her undersøgte organisationen livscyklussen for økologiske bomuldsfibre og de forskellige parametre i produktionen. 

Textile Exchange har dog selv pointeret, at reduktionen på 91 procent er korrekt i de specifikke tilfælde, der er undersøgt, men det er ikke nødvendigvis korrekt under andre omstændigheder. 

Det er ikke let at konkludere, hvorvidt vandforbruget er større eller mindre i produktionerne af økologisk bomuld, da der ikke er lavet tilstrækkelig forskning på området. Det fortæller både Julie Brender Trads og Poul-Erik Jørgensen. Derfor giver det ikke mening at opstille tallet så specifikt. 

TjekDet har spurgt H&M, om de kan henvise til dokumentation for tallene. I et svar til TjekDet skriver H&M, at “de tal, I refererer til, er baseret på gammel data fra eksterne benchmarks, som er blevet fjernet fra vores hjemmeside.

Vi gennemgår i øjeblikket vores bæredygtighedssider på hm.com, for at sikre, at vi giver de nøjagtige og opdaterede oplysninger. Dét afsnit, I henviser til, bør ikke længere være tilgængelig på vores danske side, da den vil blive opdateret senere på året.”

Tallene fremgår altså stadig af H&M’s hjemmeside. Virksomheden har ikke svaret på, om tallene er taget fra Textile Exchanges rapport fra 2014. 

Markedsføring af bæredygtigt tøj

Forbrugerombudsmanden har udstedt nogle meget klare retningslinjer for, hvornår en virksomhed kan kalde sig selv bæredygtig. Generelt anbefaler Forbrugerombudsmanden, at tøjbrands afholder sig fra at bruge termen, og skriver følgende i en ny vejledning for virksomheders miljømarkedsføring: 

“Det er meget vanskeligt at kalde et produkt m.v. bæredygtigt uden at vildlede. Forbrugerombudsmanden anbefaler derfor, at virksomheder ikke benytter bæredygtighedsudsagn i deres markedsføring”. 

Forbrugerombudsmanden har en klar beskrivelse af bæredygtighed: 

“En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare”. 

Hvis man som virksomhed vælger at bruge udsagn om bæredygtighed, kræver det således “dokumentation baseret på en livscyklusvurdering, der viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov”.

Også Lone Wandahl Mouyal, som er lektor i erhvervsret og bæredygtighed på Københavns Universitet, fortæller, at det kræver en grundig analyse baseret på en LCA-vurdering, for at en virksomhed kan kalde deres tøj bæredygtigt:

“Man kan ikke markedsføre produkter som ‘bæredygtige’, blot fordi de er økologiske. Hvis man ønsker at markedsføre tøj som bæredygtig, skal man kunne dokumentere en fuld livscyklusvurdering fra vugge til grav, hvilket i praksis er vanskeligt og en tung bevisbyrde at løfte”.

TjekDet har forelagt Forbrugerombudsmandens såvel som forskernes kritik af bæredygtighedsudsagnet i en virksomheds markedsføring og vedrørende økologisk bomuld for både H&M og Superdry. 

Superdry er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Vi har således ikke fået svar på, hvorvidt der foreligger dokumentation for deres udsagn, eller om de ønsker at kommentere kritikken for de eksperter, TjekDet har talt med. 

Udover det tidligere nævnte svar, har H&M ikke ønsket at kommentere på kritikken fra eksperterne.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.