Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Trump-støtter bruger gamle vælgertal som bevis for valgsvindel

Faktatjek 12. nov 2020  -  3 min læsetid
This describes the image
Den amerikanske præsident, Donald Trumps, påstande om valgsvindel har givet genlyd blandt hans støtter, der i hobetal anklager Demokraterne for at snyde med stemmerne for at vinde valget. Foto: Seth Herald/AFP/Ritzau Scanpix
  • I en række amerikanske delstater er der blevet talt flere stemmer, end der var vælgere, lyder det i flere opslag

  • Opslagene beskylder Demokraterne for at fifle med valgresultatet og snyde præsident Donald Trump for sejren

  • Men tallene i opslagene er flere år gamle og passer ikke med de aktuelle tal

Selvom det nu er flere dage siden, at medier verden over har udråbt demokraten Joe Biden som vinder af det amerikanske præsidentvalg, er mange - inklusiv den siddende præsident, Donald Trump - endnu ikke overbeviste om hans sejr.

Allerede inden stemmeoptællingen var nået så langt, at en vinder kunne udnævnes, kom præsidenten med bombastiske udmeldinger om valgsvindel, stemmesnyd og deslige, der skulle så tvivl om, hvorvidt han nu blev snydt for fire år mere i Det Hvide Hus.

Og den tvivl giver genlyd på sociale medier, hvor præsidentens støtter i hobetal anklager Demokraterne for at fifle med valgresultatet, så det faldt ud til deres fordel.

Blandt andet påstår en række facebookopslag fra danske brugere, at delstaten Wisconsin skulle have en valgdeltagelse på mere end 101 procent - altså at der skulle være afgivet flere stemmer, end der er stemmeberettigede vælgere. I andre danske, norske og amerikanske opslag hævdes, at lignende udfald har gjort sig gældende i flere afgørende amerikanske delstater.

This describes the image
De danske og norske facebookbrugere deler opslag fra amerikanske Twitter-brugere for at bevise, at der er forgået svindel med valgresultaterne ved det amerikanske præsidentvalg. Med opslagene bruger forældede tal, der slet ikke stemmer overens med det aktuelle vælgertal i staterne, der nævnes. Foto: Skærmbilleder af Facebook

Og skulle der, som facebookbrugerne påstår, være foregået valgsvindel i netop disse delstater, kan det være afgørende for valgets udfald. For flere af dem er såkaldte svingstater, der i mange tilfælde er tungen på vægtskålen, når landsresultatet skal afgøres.

Men opslagene beviser ikke, at der er foregået valgsvindel i de pågældende stater. For tallene, som fremhæves, kan slet ikke sammenlignes.

Vælgertal fra 2018

For vælgertallene, der indgår i opslagene, er nemlig forældede og stemmer slet ikke overens med det antal vælgere, der faktisk var ved valget.

Opslagene har hentet data om antallet af registrerede vælgere fra hjemmesiden World Population Review, der er specialiseret i befolkningsstatistikker.

En arkiveret version af siden viser, at tallene i de to opslag stemmer overens med de tal, der optrådte på hjemmesiden den 4. november - altså dagen efter præsidentvalget. Og på hjemmesiden stod der dengang ganske rigtigt, at der var tale om antallet af registrerede vælgere for 2020.

Men i virkeligheden stammer tallene fra 2018. Det kan man se, hvis man klikker på det link, World Population Review angav som kilde til statistikken. Gør man det, sendes man til en hjemmeside hos United States Census Bureau, og her fremgår det, at der er tale om en 2018-opgørelse.

World Population Review har senere opdateret sine tal.

Det fremgår ikke, hvor de stemmetal, der også bruges i de to opslag, stammer fra. Et af opslagene, som oplister flere delstater, oplyser dog, at der er tale om meningsmålinger og derfor ikke endelige stemmetal. Opslaget henviser til den amerikanske politiske nyhedsside RealClearPolitics som kilde til meningsmålingerne.

Du kan se valgdeltagelsen for delstaterne, der nævnes i opslagene, i grafikken nedenfor. Brug pilene i grafikken til at skifte mellem delstaterne.

Det skal bemærkes, at alle ikke alle stemmerne er optalt i skrivende stund. Antallet af stemmer kan derfor ændre sig en anelse, indtil det endelige resultat foreligger.

 

Mulighed for registrering på valgdagen giver højere vælgertal

I 22 af de i alt 50 amerikanske delstater er der mulighed for først at registrere sig som vælger på selve valgdagen, hvor antallet af vælgere derfor kan ændre sig markant.

Wisconsin, som er omdrejningspunktet for et af de to opslag, er en af de stater. Det har fået Wisconsin Election Commission, som står for at afvikle valget i delstaten, til at advare om, at forkerte tal kunne florere på nettet i forbindelse med valget og fremhæve, at flere hundrede tusinde typisk først registrerer sig som vælgere på valgdagen.

Af samme grund er der sandsynlighed for, at antallet af stemmeberettigede vælgere i de stater, hvor ‘same-day-registration’ er muligt, er væsentligt højere, end de seneste statistikker viser. Det drejer sig blandt andet om Nevada og Minnesota.

Opdateret 3. dec 2020