Præsidentvalgkampen i USA er i fuld sving, og med den følger et utal af falske og vildledende påstande.

Efterhånden er det hverdagskost, at USA’s præsident, Donald Trumps, påstande bliver stemplet som falske. Men også den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, bidrager til at holde faktatjekkere beskæftiget under valgkampen.

Det amerikanske faktatjekmedie Politifact har lavet en oversigt over faktatjekkede påstande fremsat af de to præsidentkandidater. Og både Joe Biden og Donald Trump tegner sig for adskillige usandheder.

Men hvad er det, de to kandidater vildleder om?

TjekDet har samlet et udpluk af misinformationen, der florerer under den amerikanske valgkamp.

Liv på samvittigheden

Skal man tage præsidentkandidaternes ord for gode varer, så kunne hundredtusindvis af amerikanske liv være reddet, hvis de to mænd havde holdt sig ude af politik.

I en tv-debat den 29. september mellem de to kandidater påstår Donald Trump nemlig, at Joe Biden er skyld i, at 308.000 personer fra USA's militær døde.

Under Barack Obama, hvor Joe Biden var vicepræsident, formåede den amerikanske regering ifølge Donald Trump ikke at sørge for ordentlig sundhedspleje til militæret. Og det kostede altså 308.000 personer livet, mens de ventede på at blive godkendt til at kunne modtage behandling, hævder Donald Trump.

Men flere af de 308.000 personer havde enten været døde flere år i forvejen, aldrig søgt om sygesikring eller slet ikke været i militæret, har mediet Politifact faktatjekket sig frem til.

Joe Biden har omvendt påstået, at samtlige coronadødsfald i USA kunne være undgået, hvis blot præsidenten havde gjort sit job ordentligt fra pandemiens begyndelse. 

Og den demokratiske udfordrer understreger endda, at det ikke er noget han finder på - man kan jo bare kigge på data.

Flere amerikanske eksperter skyder dog påstanden ned. Selvom en anden politik kunne have betydet færre dødsfald, går Joe Biden for langt, når han påstår, at dødstallet i USA kunne have været ikke-eksisterende, siger sundhedsforskere til Politifact.

Corona sætter gang i spekulationer

Netop coronapandemien har fyldt en del under den amerikanske valgkamp. Og det har bestemt ikke ændret sig, efter præsidenten selv blev testet positiv for coronavirus i begyndelsen af oktober.

Artiklen fortsætter under billedet

Præsident Donald Trump ankommer til Walter Reed National Military Hospital, hvor han skal behandles for coronavirus. Foto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

---

Præsidentens sygdom har i den grad sat gang i spekulationer. Blandt støttere af demokraterne går de på, om Donald Trump overhovedet har været smittet, eller om der er tale om et fupnummer fra en præsident, der ikke vil møde sin modkandidat i den forestående debat.

Hos republikanernes vælgere stikker spekulationerne i den helt modsatte retning. De går nemlig på, at demokraterne bevidst har smittet præsidenten.

Det amerikanske faktatjekmedie Factcheck.org konkluderer dog, at der ikke findes dokumentation for nogen af spekulationerne.

Enkelte teorier går videre endnu. På facebook deles et opslag, der påstår, at der er bevis for, at Walter Reed National Military Hospital, hvor Donald Trump blev behandlet, bevidst skulle forsøge at slå præsidenten ihjel.

Men Politifact konstaterer, at der ingen beviser er for, at påstanden skulle være sand, og ifølge præsidenten selv, er han da heller ikke længere smittet.

Brevstemmer og valgsvindel

Donald Trumps sygdom er ikke det eneste eksempel på, at coronapandemien har påvirket præsidentvalget.

Som følge af coronapandemien vil langt flere vælgere end normalt afgive deres stemme via brev. Og det har fået præsidenten til at så tvivl om valgresultatets troværdighed.

Donald Trump har flere gange påstået, at det store antal brevstemmer øger sandsynligheden for svindel med valgresultatet. Derfor vil Donald Trump muligvis ikke anerkende resultatet af valget, hvis han taber til Joe Biden.

Artiklen fortsætter under billedet

Donald Trumps kritik af brevstemmer har tidligere resulteret i, at præsidenten blev anklaget for at fjerne postkasser for at forhindre borgere i at brevstemme. Og billedet her skulle være beviset. Men billedet er taget ud af kontekst. (Skærmbillede)

---

Donald Trump påstår blandt andet, at Nevadas guvernør har underskrevet en lov, så borgerne ikke behøver at underskrive deres brevstemme, og at højesteret har besluttet, at man i Pennsylvania må tage sig den tid, man vil, til at tælle stemmerne.

Begge påstande er blevet undersøgt af Factcheck.org, der har vurderet, at de er falske. I Nevada er der kommet en ny lov vedrørende brevstemmer, men kravene for underskrifter er uændrede. Og højesteretsafgørelsen i Pennsylvania omhandler deadline for brevstemmer - ikke hvor lang tid det må tage at tælle dem.

Joe Biden misinformerer om valget af ny højesteretsdommer

Efter den demokratisk udpegede højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg afgik ved døden den 18. september, har valget af hendes efterfølger været til stor debat under valgkampen. 

Joe Biden har argumenteret for, at man bør vente med at udpege en ny højesteretsdommer til efter valget, for at vælgernes stemme bedst muligt kan blive hørt.

Indsætter Donald Trump en konservativ dommer efter Ruth Bader Ginsburg, vil de demokratisk udpegede dommere være i klart undertal i den amerikanske højesteret.

Derfor har det stor betydning for Joe Biden, hvem der bliver udpeget til dommer, og i den forbindelse har han fremsat overdrevne og direkte forkerte påstande.

Joe Biden påstår nemlig, at Donald Trump først har bedt om hans liste over ønsker til en ny højesteretsdommer efter Ruth Bader Ginsburgs død. Faktatjek viser dog, at Donald Trump allerede den 24. august bad om Joe Bidens liste, altså knap en måned inden højesteretsdommerens død.

Falske mails og manipulerede videoer 

Men det er ikke kun de to kandidater selv, der har spredt misinformation under valgkampen. Også på sociale medier florerer misinformation, der skal sætte de to kandidater i dårligt lys.

En ellers ukendt twitterbruger har delt et billede af en mail, der angiveligt stammer fra Donald Trumps valgkampagne.

I mailen bliver præsidentens vælgere bedt om at donere penge til ham, så han kan komme igennem sin sygdom med coronavirus. Mere præcist har præsidenten angiveligt brug for 421 millioner dollars for at kunne blive rask og fortsætte som præsident. Ifølge mailen vil det kun være fair, hvis vælgerne donerer, da Donald Trump har ofret millioner på at være præsident.

Artiklen fortsætter under billedet

Donald Trumps kampagne skulle angiveligt have sendt en mail til vælgere, hvor de bliver bedt om at donere penge til præsidenten. (Skærmbillede)

---

Billedet af mailen har forvirret flere amerikanske borgere. Og det er måske ganske forståeligt, når en præsident, der har fastholdt, at coronavirussen ikke er farlig, pludselig må bede sine vælgere om penge for at overleve selv samme virus.

Politifact har dog undersøgt mailen og konstateret, at den ikke stammer fra Donald Trump og hans kampagneteam.

Heller ikke den demokratiske præsidentkandidat er gået fri for sociale mediebrugeres mange forsøg på at præge præsidentvalget.

Joe Biden er af sin modkandidat blevet tildelt øgenavnet “Sleepy Joe”. Og øgenavnet ser umiddelbart ud til at inspirere personer bag video af demokraternes kandidat.

I videoen sidder Joe Biden angiveligt snorkende med lukkede øjne under et interview, alt imens værten gentagne gange beder præsidentkandidaten om at vågne op.

Videoen, der er blevet set flere millioner gange, er dog blevet undersøgt af faktatjekkere hos Factcheck.org. De konkluderer, at der er tale om en sammenklippet video, hvor der bruges et klip af Joe Biden, der kigger ned, så det ligner, at han sover.