I 2023 har der været flere naturbrande på globalt plan end nogensinde før. Det skriver adskillige danske medier med henvisning til nyhedsbureauet Ritzau.

Den ildevarslende statistik stammer angiveligt fra en rapport fra Copernicus – et EU-program, der overvåger jorden ved hjælp af satellitter i rummet.

Men der står hverken i rapporten eller i Copernicus’ dertilhørende pressemeddelelse, at antallet af naturbrande har slået rekord i 2023. Det oplyser Copernicus til TjekDet.

Ritzau beklager og har korrigeret fejlen efter TjekDets henvendelse.

I rapporten står der blandt andet, at udledningen af drivhusgasser i forbindelse med naturbrande i Canada har slået rekorder, og at brandene i det nordlige Grækenland er de mest omfattende, der nogensinde er registreret i Europa. Men der står intet om antallet af naturbrande på globalt plan.

Og dykker man ned i statistikkerne for at tage temperaturen på verdens naturbrande, er billedet faktisk en hel del mere nuanceret end som så. Ifølge forskere er der dog ingen tvivl om, at menneskeskabte klimaforandringer øger risikoen for naturbrande globalt, og at de gør de afledte konsekvenser af brandene mere alvorlige.

Svært at overvåge

I virkeligheden ved ingen helt præcis, hvor mange naturbrande der samlet set har været verden over i 2023.

Og naturbrande er faktisk i det hele taget svære at få tal på, fortæller Johann Georg Goldammer til TjekDet. Han er direktør for The Global Fire Monitoring Center (GFMC), der blandt andet vejleder FN i deres arbejde med katastrofereduktion og -forebyggelse, og så er han professor ved det tyske Max Planck Institut for Kemi.

Som regel bruger man satellitter til at overvåge brandene - som de eksempelvis gør hos Copernicus - så man kan se, hvor det brænder, og hvor stort et område brandene breder sig over.

Men problemet er, at man ikke kan se, hvorfor brandene er startet. Satellitterne kan ikke skelne mellem brande, der raserer naturen uden for kontrol, og brande, der er startet bevidst, under kontrol og med et formål – såkaldte arealanvendelsesbrande, der påsættes med henblik på at opdyrke jorden eller ændre et område i landskabet, forklarer Johann Georg Goldammer.

“Derfor er det næsten umuligt at bestemme antallet og størrelsen af ikke-planlagte naturbrande,” siger han.

Flere brande nogle steder, færre andre steder

Netop af den årsag skal der tages forbehold, når man kigger på tal fra European Forest Fire Information System (EFFIS), der er en enhed under Copernicus, og som hvert år siden 2006 har estimeret, hvor mange naturbrande der har været i 45 af verdens lande. Og de har også et estimat på, hvor mange naturbrande der har været indtil videre i år.

Estimaterne omfatter EU-landene og øvrige lande i Europa samt en række lande i Nordafrika og Mellemøsten. Og det er kun naturbrande, der har bredt sig over omkring 30 hektar eller mere, der tælles med.

Ifølge EFFIS er antallet af naturbrande generelt steget over de seneste årtier – og endda ret meget. Fra 473 brande i de 45 lande i 2006 til 5.302 i 2022. Tallet for 2023 er noget lavere end for de forudgående år, men som bekendt er året ikke slut endnu, så det kan nå at ændre sig. 

Douglas Kelley, der er forsker ved det britiske forskningsinstitut for økologi og hydrologi, hvor han udarbejder modeller for brande globalt, mener, at 2023 hidtil har været et hårdt år, hvad angår naturbrande – i hvert fald i nogle dele af verden.

“I steder som Canada, Grækenland og Hawaii har naturbrande forårsaget meget skade. Men samtidig har nogle områder, der har været hårdt ramt af naturbrande i de senere år, set mindre aktivitet i år indtil videre. Men året er ikke slut endnu,” skriver han i en mail til TjekDet.

Flere brande i Europa

Billedet af, at der er kommet flere brande nogle steder og færre andre steder, bakkes også op af EFFIS’ tal. I de mellemøstlige og nordafrikanske lande, EFFIS har estimater for, er der stigninger i antallet af brande i nogle lande og fald i andre. Men i Europa er tendensen noget mere entydig.

I stort set samtlige europæiske lande er der sket en generel stigning i antallet af brande siden 2006. Men særligt mod syd og øst er brandene taget til. Både i Frankrig, Italien, Kroatien, Spanien, Rumænien, Serbien og Ungarn har der været markante stigninger i antallet af brande over de seneste knap to årtier.

I Østeuropa har der historisk været relativt mange brande, fordi der i disse egne er rig tradition for svedjebrug, hvor landmænd rutinemæssigt afbrænder marker med henblik på dyrkning, forklarer Johann Georg Goldammer. 

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at tallene er høje i disse lande. Men det vil kræve en nærmere analyse af dataene fra satellitterne at vurdere, om der er tale om en stigning i ukontrollerede naturbrande eller blot i antallet af brande i forbindelse med svedjebrug, forklarer han.

Den væsentligste stigning i antallet af naturbrande i Europa er dog sket i Ukraine, der også inden den verserende krig mod Rusland var plaget af mange naturbrande med 209 af slagsen i 2020. Men krigens bomber og missiler har fået antallet af naturbrande til at vokse betydeligt. På året for invasionen – 2022 – var der 1.382 naturbrande i Ukraine, mens der hidtil har været 602 i 2023.

Brændte arealer er blevet mindre

Også i USA er antallet af naturbrande vokset inden for de seneste fem år. Men ser man længere tilbage i tiden, er billedet mere nuanceret. Både i 00’erne og i midten og slutningen af 1990’erne var der flere brande i USA, end der er nu.

I Canada var der også flere brande i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne, end der har været de seneste år.

I det hele taget er antallet af brande på den nordlige halvkugle historisk set gået op og ned, forklarer Johann Georg Goldammer. Og det er umuligt egentlig at sige noget om, hvorvidt der i det hele taget, på globalt plan, er flere eller færre brande nu end tidligere.

“For konklusionen er, at når man ser på data for brande, så skal man kigge på de enkelte cases for at få et nuanceret billede. Og når der på verdensplan brænder 300 til 600 millioner hektar om året, er det næsten en umulig opgave,” siger han.

Stijn Hantson, der forsker i brandøkologi på Universidad del Rosario i Colombia, mener også, at det er forkert at påstå, at der er kommet flere brande på globalt plan. Udviklingen er forskellig fra sted til sted, og ser man på udbredelsen af de brande, der er – altså hvor stort et areal, de breder sig over – er brandene faktisk blevet mindre end tidligere, påpeger han.

I 2017 udgav han og en række andre forskere en undersøgelse, der bruger satellitdata til at bestemme naturbrandenes udbredelse. Og her fandt de, at de brændte arealer på globalt plan er blevet 25 procent mindre over de – på det tidspunkt – seneste 18 år. Der findes ikke troværdige, globale data fra før da, forklarer Stijn Hantson.

Men at naturbrandene på verdensplan samlet set bliver mindre, betyder ikke, at der ikke er grund til bekymring, siger Stijn Hantson. Der er ifølge ham ingen tvivl om, at menneskeskabte klimaforandringer øger risikoen for naturbrande mange steder i verden og samlet set øger brandenes konsekvenser. Når arealerne, der brænder, bliver mindre, skyldes det andre faktorer.

Det er nemlig særligt i verdens tropiske egne, at naturbrandene er mindre omfattende nu end tidligere. Og det skyldes ikke, at klimaforandringerne ikke er alvorlige, men snarere, at landskabet i disse egne ændrer sig og bliver mere fragmenteret på grund af forandringer i de socioøkonomiske forhold, forklarer Stijn Hantson.

“Den globale reduktion skyldes særligt et fald i det brændte areal på de tropiske savanner i Afrika og på græsstepperne i Asien. Her dyrker man mere af jorden i dag end tidligere, og vi ser en forøgelse i kvæg og andre husdyr. Når dyrene græsser, er der mindre græs, der kan brænde,” siger han.

Nogle steder brænder det mere – meget mere

Mens naturbrandene er blevet mindre i de tropiske egne, tager de til i andre dele af verden.

Ifølge Johann Georg Goldammer skyldes det blandt andet, at mens større arealer udtages til græsning af dyr i de tropiske egne, så sker der det modsatte i andre dele af verden.

“For 50-100 år siden dyrkede man rigtig meget af landet i de sydeuropæiske lande – for eksempel i Grækenland og Portugal. Med geder, køer og andet. Og man brugte den omkringliggende vegetation mere i husholdningen - for eksempel som brænde til madlavning. Men det intensive brug af landet forsvinder. Vi ser urbanisering, hvor landsbyer på landet bliver forladt og dør ud, hvilket betyder, at den biomasse, man brugte før, bliver tilgængelig for brande,” siger han.

De tiltagende brande ses også i statistikkerne. For hvor eksempelvis Canada som nævnt har færre naturbrande nu end tidligere, er 2023 uden sammenligning det år, hvor de naturbrande, der har været, har tilbagelagt mest land – i hvert fald siden 1983, hvor de tidligste tal stammer fra.

Canada oplever færre naturbrande i 2023 end tidligere, men til gengæld har brandene i år tilbagelagt det suverænt største areal, siden der første gang blev foretaget målinger i 1983. Her tilser redningsarbejdere et ramt område nær Hay River i Northwest Territories den 21. august 2023. Foto: Canadian Armed Forces Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix

Siden maj har voldsomme brande raseret Canada, og allerede nu - inden året er omme - er intet mindre end 17,6 millioner hektar canadisk land brændt i naturbrande mod 7,1 millioner i 1995, der er det år, hvor brandene indtog det næststørste registrerede areal.

De voldsomme naturbrande i Canada fremhæves også i Copernicus’ rapport, hvor man kan læse, at brandene har udledt mere drivhusgas, end man tidligere har registreret i forbindelse med canadiske naturbrande.

I sig selv er det hverken nyt eller overraskende, at der forekommer naturbrande i Canada, siger Johann Georg Goldhammer. Man skal huske, at en del naturbrande forekommer helt naturligt – klimaforandringer eller ej.

“Mange af de brande, vi ser i Afrika, Australien, Alaska, Canada, Rusland og Sibirien skyldes lynnedslag og er en naturlig del af verden. Og vi ved ikke, hvor store brandene var for bare hundrede år siden,” siger han og fortsætter:

“Vegetation kommer sig altid i cyklusser. I Canada er det helt normalt og naturligt, at det brænder. Og som udgangspunkt er det sådan, at når der er blevet udledt drivhusgasser som resultat af brande, så vil det samme økosystem, der var før branden, genoprette sig selv efter nogle hundrede år og optage den CO2, der blev udledt.”

Men trods naturens evne til at genoprette sig selv, er klimaforandringerne ikke uden betydning, forklarer Johann Georg Goldhammer. For de stigende temperaturer vil resultere i tørke flere steder i verden, og tørken kan komme til at betyde, at de økosystemer, der nedbrændes, ikke kan genoprette sig selv på samme måde som før.

“Men det er kun gisninger på nuværende tidspunkt. Vi har ikke data endnu,” tilføjer han.

Canada er ikke det eneste land, der ifølge Copernicus’ rapport har slået rekorder, hvad angår naturbrande i 2023.

Et lignende mønster har nemlig gjort sig gældende i Grækenland, hvor antallet af naturbrande har vekslet over årene med 66 brande i 2022 og 51 hidtil i 2023 mod et gennemsnit på godt 56 brande om året over de seneste 16 år.

Men brandene i år har været mere omfattende end tidligere, og ifølge Copernicus-rapporten er de større end nogle andre naturbrande, der nogensinde er registreret i EU.

Flere alvorlige brande – også i fremtiden

Alt i alt er der heller ikke noget, der tyder på, at naturbrandene bliver et mindre problem med tiden, påpeger Douglas Kelley.

“Der er forskel på såkaldte landskabsbrande, der er normale former for brande i et område, og så naturbrande, der er ekstreme begivenheder, som er meget mere intense, og som kan føre til dødsfald og evakueringer, ødelægge ejendom og overvælde lokale sikkerhedstjenester,” forklarer han.

De mildere landskabsbrande udgør en stor andel af det samlede areal, der brænder globalt hvert år, og den slags brande fylder mindre end tidligere, forklarer Douglas Kelley og peger ligesom Stijn Hantson på, at det særligt skyldes ændrede landskabsforhold i de tropiske egne.

“Det er områder med meget store brændte arealer, så enhver forandring dér vil have stor indflydelse på det samlede brændte areal globalt,” forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet

En brandmand forsøger at få kontrol over en voldsom naturbrand i landbyen Hasia nær Grækenlands hovedstad, Athen, den 22. august 2023. I 2023 har landet ifølge Copernicus været ramt af naturbrande større end nogensinde registreret i EU. Foto: Marios Lolos/Zuma/Ritzau Scanpix

Men mens de milde brande bliver færre og mindre, bliver de mere voldsomme naturbrande et fortsat større og mere alvorligt problem, påpeger han.

“Og begivenhederne i Canada, Grækenland og Hawaii er tydelige tegn på, at klimaforandringerne forårsager en global stigning i disse alvorlige brande. Hedebølger forekommer oftere på grund af klimaforandringerne, og de udtørrer beplantning og dødt plantemateriale, hvilket kan gøre brandene mere intense og resultere i, at de spreder sig hurtigere.”

Ifølge FN kan vi, som det ser ud med klimaforandringerne nu, fremover vente flere og mere intense naturbrande. FN’s miljøprogram forudsagde i en rapport sidste år, at antallet af ekstreme brande vil være steget med op til 14 procent i 2030, 30 procent ved udgangen af 2050 og 50 procent ved slutningen af århundredet.

Ritzau beklager og korrigerer 

TjekDet har spurgt Ritzau, hvordan fejlen hos dem kunne ske, når nu det blot kræver en gennemlæsning af Copernicus’ rapport at finde ud af, at den intet nævner om antallet af naturbrande globalt.

Ritzaus redaktionschef, Martin Darling, svarer, at nyhedsbureauets arbejde med nyheden “ikke er godt nok”, og at fejlen bygger på en “fejllæsning” af Copernicus’ presseresumé af rapporten.

Ritzau beklager og har nu udsendt en korrektion, oplyser Martin Darling. Nogle af medierne, der havde bragt den oprindelige nyhed fra Ritzau, har efterfølgende også rettet deres artikler.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.